Velkommen til Flix.dk
  Bliv medlem af Flix   Log ind
Søg   
|  Til forsiden  |  Kontakt redaktionen  |  Læs Flix  |  Skriv til Flix  |  Flix kontrolrum  | Bagsiden |  Om Flix  |
/
[x] Languages
Danish English
[x] Flix fakta
Flix.dk lukkede officielt 9. juni 2009 men arkiverne vil fortsat være tilgængelige på nettet. Flix.dk var en kollaborativ blog, hvis indhold blev skrevet af læserne. Flix.dk startede i 2003 og var Danmarks første medie for borgerjournalistik.
Derfor lukkede Flix

[x] Emneoversigt
[x] Nyt fra DR
[x] Mest læste
Månedens top 5:

Ugens top 5:

Dagens top 5:

Mest kommenterede
(seneste 30 dage):

Google


/
På spring:

Så er den gal igen
Lagt ud: 11/11-03 kl. 03:40 af derek
Min Mening



Send til Facebook

Ny bog fra Karen Jespersen:

»Hun er svær at argumentere imod, hende Karen-kvinden, for hun har faktisk sin empiri på plads. Hun har nemlig snakket med en pige der hedder Fatima.«

Af René Clausen Nielsen

Tidligere socialminister Karen Jespersen (S) har udgivet bogen "Til støtte for Fatima" på forlaget Peoples Press. René Clausen Nielsen har skrevet en kommentar ud fra en artikel på Berlingske Tidende som han så omtalt på Uriasposten
.

Kommentaren er først bragt på Renés weblog


Nu er Karen Jespersen på banen igen! Denne gang snakker hun igen, som alle de andre gange hun har dummet sig, om indvandrere. Indvandrere mig her, indvandrere mig der. Eller det vil sige: Hvis det stod til Karen Jespersen var det kun indvandrere mig der!


Hun har af ukendte grunde skrevet en bog, "Til støtte for Fatima", der meget paradoksalt er udgivet af "People's Press". Måske der skulle stå "Some People's Press"?

Af stupide udtalelser denne gang er f. eks.:

»Vi står ved en korsvej. Går vi den ene vej, risikerer vi, at det danske, demokratiske velfærdssamfund gradvist falder fra hinanden i et multikulturelt samfund, hvor alle kulturer og traditioner er ligestillede."«

- Ja uha nej. Vi kan da virkelig ikke have at alle kulturer skal være ligestillede. Det ville da betyde at vi ikke kunne forlange at alle mennesker spiser brun sovs og rødkål juleaften, og hvad ville Vor Herre ikke tænke om det?

»Husk på, at den hårdeste kulturkamp foregår imellem indvandrerne selv ... en stor del af de mennesker, som lever her i landet og har gjort det i mange år, ser ikke sig selv som danske. De definerer sig i forholdet til "hjemlandet". Det er et faretegn.

- Det er da dejligt at se når nogle af landets politikere interesserer sig for sociologiske betragtninger, men mon ikke det med at definere sig i forhold til hjemlandet er meget naturligt, når det omkringværende samfund gør det?

Bare en tanke. Det er trods alt ikke noget jeg vil gøre mig klog på. Jeg er ikke ekspert.

Måske jeg skulle blive det, så jeg kan svine hende til, for jeg er ret sikker på, at hendes børnebørn vil føle sig danske, selv om de skulle blive født i Istanbul eller Islamabad af to danske forældre. Men hun er svær at argumentere imod, hende Karen-kvinden, for hun har faktisk sin empiri på plads.

Hun har nemlig snakket med en pige, der heder Fatima.

"Derfor mener Karen Jespersen, at Danmark er tvunget til at fastslå, at alle normer og kulturer er ikke lige gode ... Karen Jespersens konklusion er, at man på en række punkter må styre udviklingen. Man bliver nødt til at indføre egentlige kvoter for indvandrere i både boligområder samt i skolerne. Et sted mellem 20 og 30 pct. bør absolut være maksimum, mener hun"

. - Det er da også sådan nogle dejlige tal. Det lyder som en god idé. Så er vi også sikre på, at de til enhver tid også vil føle sig som et mindretal. Bare for at holde dem på plads og de skal ikke tro de er noget.

Og når hun endelig kommer med en god pointe (religion skal ikke styre indretningen af vores samfund) siger hun også at tørklæder selvfølgelig ikke hører nogen steder hjemme:

»Jo, som privatperson må man gøre, hvad man vil, men ikke hvis de repræsenterer en offentlig institution - som en lærer for eksempel. Meget synlige religiøse symboler virker missionerende.«

Nååååååå ja. Man er jo ikke privatperson som lærer. Jg har f. eks. aldrig set en person, der var både privatperson og havde et job. Arrrhhh, det passer vist ikke - Johnny nede på tanken er vist egentlig rimelig privatperson, men er ikke religiøs når han er på arbejde

. Sådan hænger mennesker vist ikke sammen, Karen. Hvis man pga. religiøse årsager ikke må vise en del af sin krop, så tror jeg ikke at det danske skolesystem er stedet at vise det frem. Jeg ved ikke med dig fru Jespersen, men jeg har en anelse om, at der findes danske lærere der er meget private på lærerværelserne, så hvis en muslimsk kvinde ikke vil blotte sig for forbipasserende på gaden, så tror jeg heller ikke, at vedkommende har lyst over for en brunstig fløjlsbukselærer med Mao-sko.

Bare en tanke.

Share on Facebook






Til forsiden...
/

Re: Så er den gal igen (Hits: 0)
af Anonym Dato: 11/11-03 kl. 21:24
Jeg besøgte forleden en skole på Vesterbro. Dvs to skoler der ligger så tæt at de deler skolegård. Den mest iøjenfaldende forskel på skolerne er, at på den ene går der 80% indvandrere og på den anden 80% blege danske børn. Politikerne i kommunen vil gerne slå skolerne sammen, mens forældrene på BEGGE skoler er lodret imod. På den sorte skole(det hedder den faktisk i folkemunde) vil de ikke for de er bange for at deres børn bliver andenrangselever, og på den hvide skole er forældrene bange for at det faglige niveau falder.
Min søn, der er bleg, går i en folkeskole mindre end to km derfra i en klasse uden en eneste tosproget klassekammerat. Jeg synes at det er et problem at han nu vokser op uden at have nogensomhelst kontakt med børn af indvandrere.
Jeg tror at det er fuldstændig afgørende for de kommende generationers evne til at omgås hinanden ordentligt, at de har et godt kendskab til mennesker med en anden baggrund end deres egen.
Derfor er en tvangsmæssig fordeling af skolebørn på skolerne ikke længere en fuldstændig fjern tanke for mig. Det er et politisk problem der skal løses. Det frie valg fører til en opsplitning af befolkningen efter etnicitet.




 
/
/
/

/
Artiklens stemmer
/
/

/
Valg
/
/


Siden blev lavet på: 1.070 Sekunder