Velkommen til Flix.dk
  Bliv medlem af Flix   Log ind
Søg   
|  Til forsiden  |  Kontakt redaktionen  |  Læs Flix  |  Skriv til Flix  |  Flix kontrolrum  | Bagsiden |  Om Flix  |
/
[x] Languages
Danish English
[x] Flix fakta
Flix.dk lukkede officielt 9. juni 2009 men arkiverne vil fortsat være tilgængelige på nettet. Flix.dk var en kollaborativ blog, hvis indhold blev skrevet af læserne. Flix.dk startede i 2003 og var Danmarks første medie for borgerjournalistik.
Derfor lukkede Flix

[x] Emneoversigt
[x] Nyt fra DR
[x] Mest læste
Månedens top 5:

Ugens top 5:

Dagens top 5:

Mest kommenterede
(seneste 30 dage):

Google


/
På spring:

Sådan får vi bugt med terrorismen: De 4 ben
Lagt ud: 27/07-05 kl. 09:57 af derek
Terror



ALdeL skriver:

Send til Facebook

»Jeg tror ikke, at det er Islam, som er problemet i de muslimske lande. Problemet er at religion og stat ikke er adskilt,« skriver Anni Løndal de Lichtenberg som har skitseret "de 4 ben" til forebyggelse af terrorisme. »Vesten bør handle, så religion og dømmende magt bliver adskilt i hele verden, samtidig med, at Vesten hjælpe de marginaliserede unge muslimer, så de ikke bliver ofre for de gale mænds hjernevask.«

Af Anni Løndal de Lichtenberg

Nogle mener: "Terroren har intet med Irak-krigen at gøre. Den har intet med denne verdens iboende uretfærdighed og skæve fordeling af goderne at skaffe. De drives af mindreværdskomplekser så store, at det er vanskeligt at fatte i vor del af verden. "

Andre mener: "deres kultur vil ALDRIG kunne opfylde behovet for rimelige levevilkår for deres millioner af medlemmer. Aldrig, så længe de holder fast i Islam."

Jeg tror ikke, at det er Islam, som er problemet. Problemet er at religion og stat ikke er adskilt. De muslimske lande har et lovsystem - sharia - som er begrundet i Koranen og i overleveringer om Muhammed. Den hævder også, at dette lovsystem som guddommeligt er bedre end alle andre. Og den foreskriver, at den islamiske lov efterhånden skal udbredes til resten af verden.

Principielt kan islam ikke anerkende nogen lov, som er over eller ved siden af den islamiske lov; og den ser frem til en politisk idealtilstand, hvor hele verden er forenet under islamisk lov. Islamisk lov er derfor ikke foranderlig, og det er nok grunden til, at Vesten overhalede de islamiske lande allerede år 1500, hvor religionen selv satte de politiske love fri herhjemme.

Gid det Islamiske lovsystem - shariaen - var uafhængig af den dømmende magt, så ville meget se anderledes ud. Ligesom de kristnes 10 bud, er uafhængig af Vestens lovsystem. Så ville den der med den at shariaen er guddommelig og derfor er over al anden lov, ikke få den store betydning, for det ville blot være ord; handlingerne - de handlinger, som får konsekvens få den enkelte borger - ville være nogen andre. Tænk, hvis kristensdommen de 10 bud, var lovgrundlag, så ville "du må ikke begå hor" måske betyde, at utroskab straffes med fængsel.

Nej, problemet er, at de muslimske landes lovgrundlag stammer fra Islam, hvorved noget af verden lever et middelalderligt liv med et ditto samfundssyn, mens den øvrige verden, som for længst - helt tilbage i år 1500 - har adskilt religion og stat. Når den dømmende magt agerer ud fra religiøse love, formuleret for tusinder af år siden, så må samfundet nødvendigvis blive statisk og borgerne må nødvendigvis underkue deres behov for udvikling og forandring, og opelske det traditionsbundne, hvis de skal kunne udholde uforanderligheden. Der ER jo fordele ved både det traditionsbundne samfund og det foranderlige samfund. Borgerne i det traditionsbundne samfund har ikke retten til at vælge, netop fordi religion og stat ikke er adskilt. Altså har disse borgere i tusindvis af år indoktrineret dem selv/blevet indoktrineret med fordele ved det traditionsbundne samfund.

Men Vestens udvikling, som jo også har medført en teknologi, som gør, at verden er blevet meget mindre, betyder, at de to samfundstyper mødes, og må se hinanden i øjnene, og så er det, at det traditionsbundne taber, for mennesket vil til alle tider søger opad i Maslows Behovspyramide.

Så når JP’s lederskribent og andre skriver, at det her drejer sig om misundelse og mindreværdskomplekser, så er det ikke helt forkert. Men når JP’s lederskribent skriver, at "det intet har med denne verdens iboende uretfærdighed og skæve fordeling af goderne at skaffe", så tager han fejl. For det har det OGSÅ.

Bliver spændende at følge udviklingen i Irak de næste 50 år. Kvinderne får stemmeret. Hvad mon det kommer til at betyde?

Grundene til Terrorismens opståen er komplekse. For det har også noget at gøre med nogle mænds forsøg på at holde fast i magten - den traditionsbunde religiøse magt. Disse mænd er hårdt pressede, for deres borgere ligger også under for Maslows Behovspyramide. De er så hårdt pressede, og paniske, at de tager alle midler i brug. Terrorisme må jo siges at være en tabers sidste lille bitte, bitte chance.

Disse afmægtige, religiøse fanatiske ekstremistiske, paniske og magtsyge mænd, anser sig selv og det, som er dem allermest dyrebarest, for groft ydmyget af Vesten. Hadet flammer. Disse mænd har også en ekstrem stor viden ud i manipulation. En viden, som er oparbejdet igennem tusind år, for når man evner, at forhindre mennesker i at stræbe opad i Maslows Behovspyramide, så har man nogle helt unikke manipulationsevner. Og for at kunne lykkes med den slags, motiveres der også via frygt.

Disse dygtige religiøse manipulatorer har let spil over for de marginaliserede unge. Enten marginaliserede unge, som ikke har meget at miste, eller marginaliserede unge, der er vidende/veluddannet, men identitetssøgende. Over for sidstnævnte bruges andre midler end over for førstnævnte.

- manipulatorerne får de marginaliserede unge til at føle skyld, og anklager dem for egoistisk individualitet, hvor de er sig selv nok, i stedet for fællesskabsfølelse og solidaritet med deres "ophavs"-folk. Manipulatorerne viser film - visualiserer - elendigheden.

- manipulatorerne bruger religiøse argumenter, og kan argumentere for, at de unge marginaliserede muslimske vesterlændinge forbryder sig mod egen tro.

- manipulatorerne inviterer disse terrorister in spe til at komme og se med egne øjne, men manipulatorerne bestemmer, hvad de skal se, i hvilken rækkefølge og i hvilket sammenhæng.

- manipulatorerne evner at overbevise de marginaliserede forholdsvis unge om, at al elendigheden er Vestens skyld. Det Vesten, som de er lige ved at blive en integreret del af! De bruger alle midler lige fra manipulation med intellektuelle historiske statistiske argumenter, som den unge marginaliserede universitetsstuderende er kendt med, og føler sig hjemme i, og til den stærkt virkende visualisering i form af billedmanipulation.

- virker dét ikke, så bruges frygten: "hvis du ikke bliver selvmordsbomber, så vil du og hele din familie komme til at dø en frygtelig smertefuld død. Ligegyldigt om du vælger selvmordsbomben eller ikke så dør du. Kun hvis du vælger selvmordsbomben vil Allah tilgive dig, og du vil oven i købet blive martyr.

Vi hører om unge muslimer, som er blevet kontaktet af disse afmægtige, religiøse fanatiske ekstremistiske, paniske og magtsyge mænd, som lever et middelalderligt liv; de unge melder klart ud om, at disse mænd skræmmer dem fra vid og sans. Hele deres kropssprog signalerer i den grad frygt.

Måske skulle Vesten hjælpe disse marginaliserede unge mænd, som er så uheldige, at blive kontaktet af den religiøse mafia, som i dødskamp bruger den fattiges helvedeskrigsmaskine: terrorisme?

Måske skulle Vesten gøre sit til at de mange millioner i muslimske lande ikke længere har grund til at være misundelige og have mindreværdskomplekser, samtidig med, at Vesten eliminerer de forholdsvis få afmægtige, religiøse fanatiske ekstremistiske, paniske og magtsyge mænd, som manipulerer på aller groveste og modbydeligste vis?

De fire ben
Vesten bør handle, så religion og dømmende magt bliver adskilt i hele verden (Ben 1), SAMTIDIG med, at Vesten hjælpe de marginaliserede unge muslimer, så de ikke bliver ofre for de gale mænds hjernevask (Ben 2), SAMTIDIG med at Vesten uskadeliggør de gale mænd (Ben 3), SAMTIDIG med, at Vesten arbejder for at fjerne grundene til misundelse og mindreværdskomplekser (Ben 4).

Kikser ét af benene, så vælter bordet!

Her et utraditionelt delløsningsforslag:

Delløsningsforslag Integration:
Når islamister kommer til landet, hvad enten det er familiesammenføring, flygtninge eller andet, så bør de den første uge efter ankomsten, introduceres til følgende program/kursus:

Det danske demokrati/Folkestyre kontra den islamistiske sharia lov. Hvad betyder forskellene for deres dagligdag her i landet? På hvilke områder vil de blive nødt til at leve i uoverensstemmelse med deres tro? Hvilke konsekvenser får det for deres integritet? Lighed, ligeret og frihed, og hvad det betyder for værdiopfattelsen kontra den traditionsbundne uforanderlige islamistiske værdiopfattelse. Foreningslivet i Danmark. Børneopdragelse og love i forbindelse hermed. Herunder, at børn i Danmark ikke er forældrenes ejendom. Staten blander sig, hvis du f.eks. slår. (nå, men det sker vel allerede i dag?)

Men nu kommer den altafgørende forskel: Det er en herboende Imam, som skal være underviser! Disse Imamer skal i samarbejde med Integrationsministeriet lave programmet for den første uge. Der deltager altid en fra Integrationsministeriet i undervisningen. Imamen skal være mentor for kursusdeltagerne hele ugen og på alle tider af døgnet, og han skal aflægge rapport til Integrationsministeren om hver henvendelse. Man lytter nemlig kun til folk som man kan li´ og har respekt for.... desuden har Imamen stor erfaring med at leve i vort demokrati, og han ved, hvor de ambivalente følelser opstår, og hvad konsekvenserne kan blive.

For at undgå, at Danmark bliver et land, hvor borgerne føler sig utrygge - både de etnisk danske og de ikke etnisk danske borgere - så skal de efter endt kursus skrive under på:

- at de har forstået, hvad forskellene er på det samfund, som de nu har bedt om at blive en del af, og det samfund, som de kommer fra.

- at de er klar over, at de, mens de opholder sig i vort land, skal leve efter danske demokratiske love og regler, hvorfor de bliver nødt til at leve i uoverenstemmelse med deres tro, og opgive følgende islamistiske traditioner:

(xxxx
xxxx)

- at de forstår og handler efter, at religion og stat er adskilt i dette land. Det betyder, at deres religion ikke længere er over dette lands love og regler.

- at de har overvejet grundigt, om de i relation til disse krav, stadig ønsker at leve i vort land.

- at de i deres første år her i landet deltager i kurser hver 14. dag, hvor deres mentor, som er Imam, er kursusleder.

- at de deltager i dansk sprogkursus indtil de har lært sproget så godt, at testen bestås. Testen skal bestås i løbet af max 2 år.

- at de deltager i kurserne: "Dansk kultur", "Formelle og uformelle normer, love og regler i Danmark" og "Dine rettigheder og pligter i Danmark"

- at de deltager i kurset: "Manipulation: hvad er manipulation, hvilke teknikker den benytter sig af, og hvad der sker i hovederne på os."

- at de er klar over, at de vil blive sendt tilbage, hvor de kom fra, hvis de bryder danske love og regler på følgende punkter:

(xxxx
xxxx)

Både af hensyn til de etnisk danske borgere og af hensyn til de ikke etniske danske. Til gengæld vil Danmark garantere dem et job, som de er forpligtigede til at tage imod, inden 1 år, fra denne underskriftsdato.

Share on Facebook






Til forsiden...
/

Re: Sådan får vi bugt med terrorismen: De 4 ben (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 27/07-05 kl. 12:03
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
En franskmand bosat i Frankrig udtaler:

"Hvis verden en dag brasser sammen i atom-ild bliver det nok fordi nogle folk finder mere på ideer som adskiller folk end ideer som forener folk trods deres forskelligheder. "

Dette citat, burde være en hver statsministers, præsidents, politikers, borgmesters, fagpersons og borgers første leveregel!



Re: Sådan får vi bugt med terrorismen: De 4 ben (Hits: 1)
af Nutcracker (nutcracker@postkasse.tele.com) Dato: 27/07-05 kl. 12:10
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.kortlink.com/dkocp
Jeg er stort set enig, især i det med de fire ben.
Og det er Tony Blair også. Hvis man har mulighed for at se BBC World, bør man holde øje med, om hans seneste pressekonference genudsendes, især delen med spørgsmål fra pressen. Det er i den grad noget andet end Bushs præfabrikerede one-liners.
vh CP



Re: Sådan får vi bugt med terrorismen: De 4 ben (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 27/07-05 kl. 13:56
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Når man lever i et diktatur og/eller i et land, som styres af korrupte ledere, og man dagligt ser, at disse ledere handler uretfærdigt og det der er værre mod egen befolkning, OG man så ser, at Vesten støtter diktaturet og/eller de korrupte ledere, så er det vel ikke så mærkeligt, at man kommer til at hade vesten?

Det er en simpel psykologisk mekanisme, som jeg bedst kan forklare via utroskab:

Den forsmåede part, reagerer på én af to måder enten:
- rettes følelserne mod ægtefællen,
eller - og det sker rigtig tit
- mod ægtefællens sexpartner.

Derfor burde det ikke være helt uforståeligt, at nogen borgere retter deres had mod Vesten og ikke mod eget styre...

Anni Løndal de Lichtenberg



Terrorisme = frygt (Hits: 1)
af Trillian (kirsten@hofset.dk) Dato: 28/07-05 kl. 05:07
(Brugerinfo | Send en besked)
Tak Anni !
Det var kloge ord.

At terrorisme er baseret på frygt vidste vi godt i forvejen. Frygten som terroristerne skaber og den frygt som mobiliserer nye terrorister.

Kan vi fjerne den frygt, der netop gør, at unge lader sig hyre til vanvittige selv- og "Mord"-aktioner i Allahs navn, så er vi langt.

Flot at du faktisk kommer med løsningsmodeller.

M.v.h.
Kirsten



Re: Sådan får vi bugt med terrorismen: De 4 ben (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 28/07-05 kl. 21:32
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
I mit delløsningsforslag til "De 4 Ben", kommer jeg med input til, hvad nye borgere kune have godt af at vide.

Jeg er netop blevet orienteret om dette link på ministeriets website:

http://www.inm.dk/medborger/medborger/
dansk/0200.html

Her findes en del af det materiale, som jeg omtalte i indlægget - endda på mange forskellige sprog og både med lyd og skrift!

Materialet er godt at få forstand af!

Men da det er svært at finde på websiten, så nævner jeg det lige her, for hvad hjælper det, hvis folk ikke har kendskab til dette ret gode materiale? Men kendskab er jo heller ikke nok! Først når materialet er læst og forstået, kan der handles!

Jeg håber, at jeg nu har været med til at øge kendskabsprocenten bare en lille smule...

Men stadigvæk gælder: man kan kun lære af en, som man kan li´ og/eller respektere.....så kære Imamer: brug materialet....

Venlig hilsen
Anni Løndal de Lichtenberg



Re: Sådan får vi bugt med terrorismen: De 4 ben (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 28/07-05 kl. 21:37
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Det er rigtig trist, at disse kriminelle (Terroristerne), gør det sværere for ALLE med anden etnisk baggrund end dansk, at færdes og integrere sig i vort samfund. Hvor må det være enerverende, at blive kigget forskrækket på alle steder...

Men ved du hvad? Jeg tror godt, at de danske borgere med anden etnisk baggrund end dansk forstår vor frygt. For ved du hvad? Jeg tror, at de selv kigger sig opmærksomt omkring.

Faktisk er det både muslimer og ikke muslimer som kigger sig opmærksomt omkring. Så personligt vælger jeg kun at holde øje med dem, som ikke kigger sig opmærksomt omkring, og som har en tyk jakke på i sommervarmen eller en ny rygsæk, som de passer lidt for godt på.

Konklusion: hvis alle danske borgere, hvad enten de er etnisk danske eller ikke kigger sig opmærksomt omkring, så vil forskellen være 0, og det vil have den sidegevinst, at det bliver sværere for den kriminelle, fordi alle borgeres opmærksomhed er skærpet.

Åhh, hvor ville jeg gerne se film af terroristernes ansigtsudtryk, men de sidder der med deres rygsæk og venter på at springe sig selv i luften. For så tror jeg, at vi ville vide meget bedre, hvad vi skulle kigge efter. Hvilke følelser afspejler deres anigtsudtryk? Er det "stenansigter" (så prøv og smil til ham du frygter i bussen: smiler han tilbage er han nok ikke terrorist). Er det frygt? Så se at stikke af i en fart. Er det....... Lad os dog se nogle film af deres ansigter! Findes de? Der er kemera i en del toge....

Så egentlig tror jeg ikke, at de kriminelle får held til at forhindre, at hverken muslimer eller andre, bliver sværere at få integreret i Vesten. Og det er en god ting! For jeg har en mistanke om, at de kriminelle slet ikke ønsker at muslimer kan integreres i Vesten.... og Terroristers ønsker; Dém indfrier vi ikke, vel?


Men jeg er glad for, at hele verden bruger rædselsøjeblikkene fornuftigt, for jeg kan se, at alle regeringer i hele verden p.t. kigger på deres integrationspolitik - og det kan der kun komme noget godt ud af, som gavner RIGTIG mange.

Og misforstå mig nu ikke, vel?

Jeg havde selvfølgelig tusind milliarder gange hellere undværet terroristerne end bieffekten ved den øget fokusering på integration!



Re: Sådan får vi bugt med terrorismen: De 4 ben (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 28/07-05 kl. 21:40
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Kors i Flag og Jesus i Pas



Er det ikke snart på tide....
.... at vi tager tråden fra 1500 op igen?

Måske er det på tide, at stat og kirke bliver helt adskilt?


Jeg ønsker ikke Jesus på mit pas - ville foretrække et billed af Dronningen og Statsministeren som giver hinanden hånden! Nå, nej. Det er dyrt at skifte pas. Jamen, så Den Lille Havfrue.

Ikke fordi jeg betragter Jesus, som et uvæsen, men jeg synes at det grænser til stupiditet, at en religiøs figur skal være på alles pas i Danmark, hvadenten de tror eller ikke tror eller tror på noget andet - især fordi vi påstår, at vi er et samfund, hvor man må tro på, hvad man vil, og fordi religion og stat blev adskilt i 1500!!!

Og ærlig talt: når vi overhovedet har debatten om tørklæder, så skulle vi vel feje for vor egen dør først. Vi vil ikke have, at de skilter med deres tro, men vi skilter med vor - endda på passet, som alle skal have!

Må jeg be´ om bare ét argument for, at Jesusfiguren er på vore pas. Bare ét.

Altså, hvem klager man til? For det her må laves om. Det er mangel på respekt for andres tro.

Frihed, ligeret og ligestilling - dét er vort værdigrundlag. Jesus i alles pas sender de forkerte signaler i relation til vort værdigrundlag!

Om vi så også skal have nyt Flag? Nej, selvfølgelig skal vi ikke det! At hejse Dannebrog i ens egen have, er valgfrit. Pas er ikke valgfrit.....tørklæder er valgfrit..

Men måske skulle vi gøre en indsats for at fortælle verden, at vi mest hejser Dannebrog og sætter de danske flag op alle vegne ved hver festlig lejlighed, mere fordi, det er hyggeligt og festligt, end for at signalerer nationalisme. For mange andre steder - de fleste andre steder - flager man ikke bare fordi det er hyggeligt og festligt.

Husker at eksprinsesse Alexandra med lidt undren kommenterede det med de danske flag, da børnehaven skulle hjem til sønnes fødselsdag. Hun gik rundt og satte de danske flag op i haven, og sagde noget i retning af: "Ja, i Danmark pynter man jo med flag.......(pause) men det er jo også meget hyggeligt."

På temmelig mange virker vor flagen ved enhver given lejlighed lidt underlig. Men det er kun fordi, vi ikke fortæller, hvorfor vi flager .....

Faktisk tænker jeg ikke på vort flag, som et med kors i - jeg har altid tænkt på det, som et kryds! Opdagede jeg her for nylig, da min søn og en kammerat skændtes om flaget. For min søn, sagde det var et kryds, og kammeraten, at det var et kors...

Venlig hilsen
Anni Løndal de Lichtenberg



Re: Sådan får vi bugt med terrorismen: De 4 ben (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 29/07-05 kl. 14:04
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Jeg efterlyste videooptagelser af selvmordsbombernes ansigter lige inden de sprang sig selv i luften. Weekendavisen kommer med et bud på hvordan en palæstinenser, opvokset i Gaza eller Vestbredden, ser ud. Men hvordan ser en selvmordsbomber ud, når han er født og opvokset i Vesten?

http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20050729/BOGER/507270302

Her kommer Olivers og Steinbergs afgørende tredje del af deres beretning til hjælp: en martyrvideo med tre unge mænd, indspillet aftenen før de skal rive så mange israelske buspassagerer som muligt med sig i døden. Fulgt op af forfatternes interviews med de tre terroristers nære pårørende og den ene overlevende, men stærkt handicappede bombemand.

»Vi får fornemmelsen af, at på denne aften, før de skal dø, har livet aldrig været bedre, så intenst, så rigt, så fuldt af mening. Måske er det derfor, de smiler hele tiden - de kan næsten ikke tro på, at de nu snart vil være martyrer, skal indtage deres plads på de store mænds podium. Hvem skulle have troet det, synes de at tænke. Vil de, som er vokset op med os, ikke blive en lille smule jaloux? - de skulle ikke have undervurderet mig! Vil vores mødre ikke blive overraskede, så stolte og så kede af det på samme tid? De unge mænd har aldrig fået så megen opmærksomhed i hele deres liv.«

Snart vil deres ansigter være portrætteret på husmure overalt i Gaza, de vil blive mindet i martyr-kalendere, på martyr-skrin og på martyr-kort, børn fra lejrene vil gå med martyr-T-shirts med deres fotos på, deres afskedsvideo med budskabet til andre unge om at følge i deres blodige fodspor vil være at se i talrige hjem, der vil blive sunget sange om deres bedrifter, måske får de endda en fodboldturnering opkaldt efter sig.

For, som Oliver og Steinberg skriver, »man vil ikke forstå martyriets tillokkelse, før man indser, at de, der har besluttet sig for at følge denne vej, ikke kun ser sig selv som en hævnende Ninja-kriger, men også som en movie-star, måske endda et sexsymbol.«

For en palæstinenser, opvokset i Gaza eller Vestbredden, er det at blive martyr simpelthen den hurtigste vej til at opnå højere status for ham selv og hans familie. Denne kendsgerning - koblet med andre faktorer: følelse af ydmygelse, ønske om hævn, stærk religiøs tro - kan forvandle en militant, stenkastende aktivist til selvmordsbomber. Et stærkt gruppepres, eller i alt fald gruppe-inspiration, er der også; driften mod martyriet smitter: I byen Hebron (på Vestbredden) blev otte ud af 11 spillere på et lokalt fodboldhold selvmordsbombere.

Ciat slut.

Man kan vel ikke give Islam skylden i ovennævnte tilfælde? Kan man give Hadet og incitamentet til vold mod alt, der symboliserer Israel, skylden? Når det, at dø for en sag, er den eneste ting i verden, som kan løfte familiens status, så skulle vi måske overveje, om vi kan tilbyde andre ting, som ville kunne give det samme resultat? Jeg tror ikke, at en LOTTO-gevinst er løsningen......

Hævnmotivet er drivkræften. Det var det også en gang i Vesten.........og er det stadig på et eller andet niveau, for hævnmotivet, er et meget stærkt motiv. Men at tro, at hævn, giver ro i sindet, ved vi jo, er forkert. Hævn giver en kortfristet tilfredshedsfølelse, som afløses af en tomhedsfølelse. Det har palæstinenser, opvokset i Gaza eller Vestbredden, fundet ud af. Så de har forlænget tilfredshedsfølelsen via traditionen for martyriet. Husk, at disse mennesker er meget traditionsbundne, for de finder tryghed og forudsigelighed i traditioneren. Man skal jo ikke tage illusionerne fra folk, før man har noget bedre at tilbyde. Hvad kan vi tilbyde i stedet for martyriet?

Når vi vil holde op med at ryge, så hjælper det ikke, at tænke på alle ulemperne ved at ryge......man skal tænke på fordelene ved at holde op. Hvilke fordele er der ved at bevæge sig væk fra det traditionsbunde martyrium, og over til .........?

Venlig hilsen
Anni Løndal de Lichtenberg



Re: Sådan får vi bugt med terrorismen: De 4 ben (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 29/07-05 kl. 19:49
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Tænk nu hvis terrorisme slet ikke har en årsag?

Hvis der ikke gives noget hvorfor?

Tænk nu hvis det Onde i sig selv eksisterer?

At det onde ikke udspringer af noget uden for sig selv?

Så har det onde intet at gøre med:

- Fattigdom
- Ulighed
- Sjælelige dysfunktioner
- Ideologi
- Religion
- Politik
- Kolonialisme
- Totalitarisme
- Facisme
- Ultranationalisme
- Racisme
- Chauvinisme

Tænk nu hvis folkedrab, massemord, udrensninger, tortur og terrorisme kommer ud af det onde, som eksisterer i kraft af sig selv?

Hvad hvis Fred ikke automatisk fører til frihed?

Så kunne vor parole være:

"Vi vil til alle tider bekæmpe det onde uanset, hvilke forklaringer nogen måtte give, for vi ved, at det onde eksisterer i kraft af sig selv"

Men hvad så med f.eks. Tjetjenien?

........det onde er ikke relativt.

Venlig hilsen
Anni Løndal de Lichtenberg

InspirationsKilde: André Glucksmann, franske filosof Artikel i weekendavisen 29.07.2005



Re: Sådan får vi bugt med terrorismen: De 4 ben (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 29/07-05 kl. 20:48
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Hvis det Onde eksisterer i kraft af sig selv
...så kan terrorismen ikke bekæmpes med fredelige midler, og dialog er derfor ej heller en løsning

Men tanken er ekstremt skræmmende. For vi mennesker har det bedst, når vi kan få svar på vores Hvorfor´er. Hvis der ikke gives nogen hvorfor´er, så er det som om, at det onde er uden for vor kontrol og indflydelse.

Men hvis det var sandheden, så er det jo en trøst, at vi kan bekæmpe det onde...

Og så SKAL vi bekæmpe det onde, for ellers ryger vor Frihed.

Og så skal vi væk fra vor idé om, at fred er lig med frihed...



Re: Svar på kritik vedr. Imamer (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 31/07-05 kl. 12:09
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
En debattør har stillet mig nogle meget relevante sprøgsmål i relation til mit indlæg "Delløsningsforslag til Integration".

Jeg tror, at mange tænker som han, så jeg er glad for at få mulighed for at svare.

Du tror ikke, at der findes demokratisk positive imamer i Danmark, og du har til dels ret! Jeg er på P1-debat stødt ind i en gammel artikel fra Jyllands Posten: ”At tale med to tunger”, Jyllands-Posten, 8. oktober 2004

Danmark har nemlig lavet en kæmpe brøler. Måske af ladhed. Måske fordi danske politikere agerer som strudsen. Måske af uvidenhed. I Danmark findes desværre ingen Imamer, der fortolker Islam ud fra et moderne og demokratisk synspunkt. Det gør der i de gamle invandrerlande, som England og Frankrig. Derfor har moderate muslimer faktisk ingen steder at gå hen......og regeringen ingen gode ambassadører for demokratiet, som kan agere talerør til muslimerne i vort land. For vi skal huske, at man bedst lytter til én, som man kan li´, respekterer og stoler på. En muslim vil bedst kunne lytte til en Imam. Det er synd og skam, at Danmark ikke er gået i intensiv dialog med en gruppe Imamer om et fæles værdigrundlag, som både tilgodeser det danske demokrati og den traditionsbundne muslimske tro, for vi har jo det samme formål: nemlig, at muslimer og ikke muslimer kan leve sammen i fordragelighed.

Naser Khader (NK) mener, at langt, langt de fleste muslimer i Danmark er moderate. Der findes ca. 180.000 muslimer i Danmark. Kun ca. 10.000 kommer fast til fredagsbønnen i deres lokale moske.

»Dét, at kunne tale dansk, er tilsyneladende et af de væsentligste kriterier for, at journalister altid benytter disse personer som eksperter. Ingen af de kilder, der bliver brugt mest, har en egentlig teologisk uddannelse, de er ofte utroværdige og er ikke repræsentative for noget som helst. Wahid Pedersen og Alev er henholdsvis formand og næstformand for noget, de kalder Muslimernes Landsorganisation. Der er flere bogstaver i dét navn, end der er medlemmer,« konstaterer Naser Khader.

Danmark skal vågne op! Danmark skal gå i dialog med nogle Imamer, som så kan blive abassadører for det danske demokrati, og holde fredagsbønner, så de moderate muslimer har et sted at gå hen, samtidig med, at Imamer, som ikke har en egentlig teologisk uddannelse, og som ikke vil holde fredagsbønner, som fremmer "samlivet" mellem muslimer og ikke muslimer, ikke skal have lov til at holde fredagsbønner. Her i landet skal man vel være uddannet til præsteskabet? Enhver kan vel ikke bare gå ind i en Kirke og lege præst? På den måde, får vi kriminaliseret de yderligtgående muslimske Imamer, som jo kun har "et følge" på max 10.000 danske muslimer. Måske skulle man også gøre det forbudt, at deltage i ikke certificerede Imamers fredagsbønner.

En Imam som er certificeret til at undervise nye borgere, og som ikke har rent mel i posen, vil jo straks blive opdaget, idet jeg jo skrev, at der altid skal deltage en fra Integrationsministeriet.

Du skriver: "Desuden halter foreslaget ved at det vil kræve at man registrerer folk ud fra deres religiøse overbevisning, hvilket vil give lidt af et dilemma i forhold til hvad man normalt anser for god skik og brug i det danske retssystem"

Det kan du jo have lidt ret i. Men hvis dansk overbevisning er, at man bedst lærer af en, som man kan li´, respektere og stoler på, så må vi I danmark sluge den kamel, som siger, at vi ikke må registrere ud fra tro. Islam er jo heller ikke kun en tro, vel? Det er i næsten alles interesse, at alle nye borgere bliver integreret så godt som muligt i det danske samfund. Undtagelserne er liste 0 og terroristerne.

Iøvrigt har jeg en bøn til alle danske journalister: Vær kritisk med jeres kilder....også når det gælder journalistik om indvandere og flygtninger. Og lad vær med at være bange for fejlagtigt at blive beskyldt for, at puste til fremmedhadet, når I godt kunne tænke jer, at lave en historie om de Imamer som taler med falske tunge. Især de Imamer som siger ét i den ene sammenhæng, men noget helt andet i en anden sammenhæng. Kære journalister: I tager ikke fundamentalistisk islam på dansk grund alvorligt nok!

Venlig hilsen
Anni Løndal de Lichtenberg



Re: Sådan får vi bugt med terrorismen: De 4 ben (Hits: 1)
af FlemmingLeer (dunnowhatsanemail@doesinternet.exist?) Dato: 31/07-05 kl. 13:06
(Brugerinfo | Send en besked) http://www.denmarkonline.dk
Jeg går ud fra at ytringsfriheden kommer ind under begrebet dansk kultur, herunder hvor brede rammer vi har haft i Danmark.

Kurset med manipulation og hvordan magthavere opfører sig kunne alle danskere have godt af. Så ville vi måske have haft en anden regering idag. Og Dansk Frygtparti ville være reduceret til ingenting.

For Fogh slipper afsted med at folk har en enorm kort hukommelse nu om dage. Omkring alle samfundspørgsmål.

Nå, det var en aflægger.

Godt set med de 4 ben. Men personligt synes jeg det er lidt drastisk, at folk skal overveje om Danmark er noget for dem. Og at de evt. skulle forlade landet. For det har et element af frygt - overfor dem som måske er flygtet fra diktaturer og måske har været udsat for politisk forfølgelse.

Det tilkommer iøvrigt ikke den danske stat at definere religion og dens udøvelse. Det er en del af religionsfriheden. Så på det punkt, mener jeg at din liste med krav til islamiske traditioner ikke holder. Selvfølgelig skal alle overholde de gængse regler for demokrati og de regler, som gælder her i landet.

Selve ideen kan jeg godt se med din opstilling.



Re: Afstemning: Hvorfor opstår terrorisme? (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 2/08-05 kl. 20:38
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Hvad tror du, er årsagen til, at terrorisme begået af muslimer findes?

1. Rodløshed, identifikations- og identitetsproblemer hos unge marginaliserede muslimer
2. Vrede, had og hævn
3. Kulturelle forskelligheder
4. Fattigdom kontra rigdom
5. Demokrati kontra diktatur
6. Ulighed og uretfærdighed
7. Ondskab, magtsyge og psykopati. Menneskers indre svinehunde
8. Integration, racisme, naivitet, uvidenhed, ladhed og ulighed
9. Frygt. Frygten for udslettelse, Frygten for forandringer, Frygten for det ukendte
10. Aktion = Reaktion: ekstrem reaktion på en ekstrem situation
11. Religion
12. Religion og dømmende magt ikke er adskilte
13. Skjulte dagsordener. Fejlslagen Vestlig politik i Mellemøsten.
14. Fordomme, uvidenhed
15. Ingen af ovennævnte
16. Flere af ovennævnte

Jeg håber, at mange vil svare, og så vil jeg læse alle svarene, og se om det er muligt at konkludere på svarene.

Da jeg har lagt den samme afstemning ind på 4 andre debatter, så vil jeg prøve at "holde det hele sammen" - måske vil der kommer noget fornuftigt ud af det.

Vi får se.

Men hvis man ikke prøver, så...

Bedste hilsner
Anni Løndal de Lichtenberg



Re: De 4 ben Troskabsed for nye borgere (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 6/08-05 kl. 00:15
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Så lige i nyhedslinket til DR1 her på siten, at Venstre foreslår troskabsed af indvandrere

Venstres politiske ordfører Jens Rohde vil indføre troskabsed og loyalitetserklæring for nye indvandrere, skriver Politiken.

Og hvis indvandrere offentligt opildner til eller deltager i terroraktioner, skal det koste deres statsborgerskab.

citat slut

Overskrifterne lyder i mine øjne til at være en god idé. Minder jo noget om mit delløsningsforslag til "De 4 Ben"

Men, det er jo nemt at blive enige om overskrifter ..... glæder mig til se mere om indholdet af Jens Rohdes forslag.

Anni Løndal de Lichtenberg



OK: Sådan får vi bugt med terrorismen: De 4 ben (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 4/06-06 kl. 12:15
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Franske islamister hverver unge mennesker
04. jun. 2006 DR-Nyheder

Islamister i Frankrig forsøger i stigende grad at hverve unge mennesker, konkluderer en rapport fra det franske efterretningsvæsen ifølge avisen Le Figaro.

Avisen skriver, at det især er unge mennesker fra byernes fattige betonkvarterer, som er genstand for de yderligtgående muslimers hvervekampagner, og især kvinderne spiller en stor rolle i forsøget på at lokke andre muslimer.

Efterretningsvæsenet er især bekymret over, at ud af 1.600 franskmænd der konverterede til Islam sidste år, gik cirka en fjerdedel ind i yderligtgående islamiske grupper.

Det ekstremistiske miljø er dog fortsat beskedent. Der menes at være omkring 5.000 islamiske ekstremister i Frankrig. Der bor fem millioner muslimer i landet

SLUT

Det var den om ulighed én gang mere...

Anni Løndal de Lichtenberg


 
/
/
/

/
Artiklens stemmer
/
/

/
Valg
/
/


Siden blev lavet på: 1.272 Sekunder