Af Anni Løndal de Lichtenberg

Netop danskerne med vor Jantelov, må til dels kunne forstå, at nogle synes, at man ikke skal tro, at man er det hele, og kan tillade sig det hele, bare fordi man KAN det hele.

»Jeg gjorde det, fordi jeg kunne gøre det« er verdens dårligste undskyldning, når det man gjorde, var forkert. (Bill Clinton eksemplet).

Jo større forskel mellem rig og fattig, desto mere utryghed for både rig og fattig.
Denne regel gælder inden for det enkelte lands grænser, og i endnu større målestok, når vi sammenligner globalt.

Selvfølgelig, får man lyst til at sige! For uretfærdighedsfølelsen kombineret med misundelse, jalousi og måske frygt, skaber let en ubændig vrede, som bliver til had. Hadet kan medføre mord, og altså ud i ekstremen også terrorisme.

Det er ikke godt, når få har alt for meget, og rigtig mange alt for lidt. Især ikke, når de rigtig mange synes, at de få bruger deres velstand helt forkert.

Jeg vil ikke leve mit liv lukket inde bag pigtråd og høje mure. Jeg vil ikke leve et liv, hvor hvert eneste af mine skridt bliver overvåget. Jeg vil ikke leve et liv, hvor 4 bodyguards slår kreds om mine børn, hver gang de bevæger sig ud, og jeg vil ikke spilde en masse tid, ved at lade mig transportere af besværlige biveje af frygt for at blive skudt af vrede mennesker på motorvejen eller få en bombe i hovedet.

Hvad skal jeg med velstand, hvis prisen er utryghed?

Egoistisk materialisme uden hensyn til eftertiden (miljø) er set med mange fattiges øjne, hvad vi rige bruger vor velstand til. Og det er jo ikke helt forkert...her i landet bruger vi vor velstand temmelig fantasiløst. Ja, lige nu, bruges velstanden på Ude-køkkener og den perfekte have. Jamen, det er da ekstremt fantasiløst! Set med mindre bemidledes øjne er det jo nærmest stupidt.

Det må virke ekstremt provokerende på den mor eller far, som er tvunget til at lade deres barn dø af sult, når de hører om, at vi dårligt gider samle den 100 krone seddel op, som vi tabte, når samme 100 kroner betyder 1 måneds overlevelse for hele familien hos dem. Eller prøv og fortæl en sultende om de danske genbrugspladser og -forretninger. Fortæl, hvad de rige kasserer, og hvorfor.

Det vil ikke være muligt for den sultende at forstå.

Den fattige kan kun ryste på hovedet, blive forarget og føle uretfærdigheden, misundelsen, jalousien, som for nogen bliver til et ubændigt had. Hvad skal den fattige stille op med sit had? Eller hvordan skal han fortælle de rige, at de investerer deres velstand uretfærdigt?

En gang var penge magt. Hvis det blev ved med at være sådan, at penge er lig med magt, så ville de fattige bare blive mere fattige og de rige mere rige. Sådan må den fattige tænke. Nu har den fattige fundet et våben, som giver mere magt end penge: TERRORISME.

Terrorisme er den fattiges krigsmaskine. Terroristerne når deres mål, for de får de rige til at tænke: "Hvad skal jeg med Velstand, hvis prisen er utryghed." Terroristerne truer os til at overveje, om vi bruger vor velstand forkert. Hvis vi efter deres mening, ikke når frem til det rigtige resultat, så truer de indtil vi gør. Og det rigtige resultat? Hvad synes terroristerne er det rigtige resultat? Soldater ud af Irak? Nej, det er bare et delmål......Janteloven får pludselig en hel ny betydning. Du skal ikke tro, at du er noget ......(bare fordi du har penge)

Terrorisme betyder, at det før så accepterede: Penge=Magt, nu pludselig ikke gælder mere. Her i vores verden er vi ellers nået til den konklusion, at magt og indflydelse ikke mere fås via autoritet, men mere via penge, viden, popularitet, samarbejdsevner og respekt igennem resultater, som opnås på respektabel vis. Her i vor verden motiverer vi ikke længere via frygt.

Nu kommer disse mennesker og viser os alle, at frygt stadig er en yderst gangbar motivationsmetode. Større end penge, viden, popularitet, samarbejdsevner og respekt igennem resultater, som opnås på respektabel vis. Det er meget svært at kapere.

Jeg er oprigtig hamrende bange for, at de politiske/religiøse ekstremister, som udfører terrorisme kun er toppen af isbjerget. Når andre grupper - f.eks. de millioner, som har mistet børn p.g.a. sult, får øjnene op for den krigsmaskine, som hedder terrorisme, så vil jeg håbe, at Danmark er blevet kendt for at være et tolerant folk, og at vi er kendt for, at investere vor Velstand på fornuftig vis set med globale øjne. For de fattiges behov, er jo nederst på Maslows Behovspyramide. De fattiges motivationsdrivkræfter er ekstremt stærke - stærkere end vore længe har været. Jeg har respekt for stærke motivationsdrivkræfter, for historien viser, at sådanne kan flytte bjerge, når midlet til behovstilfredsstillelse er til rådighed.

Terrorisme er et meget stærkt virkemiddel. Se bare på vore egne holdninger. Mange synes, at Danmark er blevet et mere utrygt land at leve i, FORDI vi forsøger at bekæmpe terrorisme. Danmark er nu mål for terrorangreb, og mange ønsker nu, at terroristerne ikke havde fået øje på Danmark.

Hvis de nuværende terrorister lykkes med at bruge terror som krigsmiddel, hvad tror du så, at ikke-ekstremister, som kæmper for mad til deres børn, vil bruge, som middel i fremtiden?

Jeg tror kun, at der er én måde, hvorpå vi både kan leve trygt og med velstand:

- at vi lærer at bruge vor velstand på fornuftig vis både internt og globalt. Vi skal tilstræbe så lille afstand mellem rig og fattig, som muligt.

At bruge enorme ressourcer på at beskytte sig mod terrorisme, synes jeg minder alt for meget om en stress-løsning eller en brandsluknings-løsning. Man kunne vel også kalde det en HOVSA-løsning. Sådanne løsninger er aldrig optimale, men man er nødt til at bruge dem, når man ikke har været forudseende.

Jeg ville gerne, om Danmark blev kendt for: "at have en stram udlændingepolitik FORDI vi vil sikre os, at de mennesker, som kommer til vort land, får et godt liv." Gid vi i Danmark kunne sende det signal, at vi er det land i verden, som bruger flest penge pr. indvandrer og flygtning, og resultatet er derefter: Danmark er verdens bedste land til integration. Velstanden bør bruges til at vise verdens befolkning, at Danmark hører til de bedste, når det drejer sig om at øge den individuelle velfærd i verden. Vi er et lille land. Vi kan ikke redde alle. Men vi kan sørge for, at dem vi redder, får evner, så de kan redde endnu flere.

Kvalitet frem for kvantitet.

Det image ville gøre det mere trygt at leve i Danmark... Velstanden bør bruges til at give borgerne i u-landene viden og kræfter, så de selv kan skabe forandringen inde fra. f.eks. virker Fordømmelse, som kommer ude fra, ikke nær så godt, som fordømmelse, som kommer indefra.

Jeg ville kaste penge efter alt, hvad der kan gøre os klogere, give os større FØLT livskvalitet eller skabe større mening nu og på sigt. Fordi jeg ved, at kurven over sammenhæng mellem lykkefølelse og rigdom meget hurtigt flader ud. Derfor undrer det mig, at vi i Danmark lægger vægt på konstant økonomisk vækst. Især fordi vi i Danmark ikke evner at få transformeret rigdommen over på at få løst de sociale problemer i ind- og udland.

Jeg vil sige, som ISS topchef Eric Rylberg: "Der er tre H´er, der er helt vildt vigtige: Helbred, Handlefrihed og Helvedes god samvittighed." Hvis vi havde Helvedes god samvittighed, så ville hverken vort Helbred eller vor Handlefrihed være truet af den Terrorisme, som kan komme i fremtiden, hvis nutidens terrorister får held til at bruge terrorisme til at få deres vilje.

Jo flere, som værdsætter og påskønner deres eget og andres liv, desto mindre terrorisme.

Magtsyge vil til alle tider være en risiko. Den bedste forebyggelse, er livsglade, vidende, stærke og sunde befolkninger, som indigneret bekæmper uretfærdighed, når den opstår, så denne slange i deres paradis får drejet halsen om, inden den kan nå at kvæle nogen.

Jo højere følt livskvalitet verdens befolkning får, og jo mindre ulighed, desto mere tryg vil verden alt andet lige blive.

Jeg taler ikke om absolut lighed - det ville være rædselsfuldt og ekstremt demotiverende for dynamikken i de forskellige samfund. Jeg taler om at finde det punkt på "lykkekurven", hvor X-aksen er følt livskvalitet og Y-aksen er velstand, som giver en vandret linie - globalt set.

Mennesket trives bedst, når det selv får mulighed for at skabe sin egen velstand. Det giver selvtillid og selvværd. Selvtillid og selvværd er nødvendige personlige egenskaber, hvis målet om, at verdens befolkning skal værdsætter og påskønne deres eget og andres liv, skal nås. Det mål, som er den størte garant for, at terrorisme ikke bliver en alment brugt krigsmaskine.

At eftergive en kæmpe gæld, er udmærket.
At give gaver er sympatisk.
At handle sammen udfra en vind-vind tankegang, er en begyndelse.
Men det eneste, som virkelig virker, er, at være katalysator i den proces, som medfører, at borgerne selv bliver i stand til at skabe deres egen velstand.


P.S. DAVOS 10 Bud (World Economic Forums):

1. sikre fred og sikkerhed
2. skabe velstand og velvære for alle
3. grundlægge det 21. århundredes erhverv
4. forstærke menneskelig og social tilfredshed
5. tøjle videnskaben og teknologien for menneskets bedste
6. håndtere usikkerhed, kompleksitet og gensidig afhængighed
7. udvikle lederskab og selvstændighed
8. beskytte menneskerettigheder og kulturel forskellighed
9. fremme en bæredygtig markedsøkonomi
10. harmoniserer nationale, regionale og globale interesser