Velkommen til Flix.dk
  Bliv medlem af Flix   Log ind
Søg   
|  Til forsiden  |  Kontakt redaktionen  |  Læs Flix  |  Skriv til Flix  |  Flix kontrolrum  | Bagsiden |  Om Flix  |
/
[x] Languages
Danish English
[x] Flix fakta
Flix.dk lukkede officielt 9. juni 2009 men arkiverne vil fortsat være tilgængelige på nettet. Flix.dk var en kollaborativ blog, hvis indhold blev skrevet af læserne. Flix.dk startede i 2003 og var Danmarks første medie for borgerjournalistik.
Derfor lukkede Flix

[x] Emneoversigt
[x] Nyt fra DR
[x] Mest læste
Månedens top 5:

Ugens top 5:

Dagens top 5:

Mest kommenterede
(seneste 30 dage):

Google


/
På spring:

Psykopaten: Charmør & Tyran
Lagt ud: 3/08-05 kl. 10:07 af derek
Psykologi



ALdeL skriver:

Send til Facebook

I Danmark findes ca. 250.000 mennesker, som lider af personlighedsforstyrrelsen psykopati og det er ganske mange. (fagfolkene kalder det noget andet, men det bliver nu ikke anderledes af den grund.)

Af Anni Løndal de Lichtenberg

Mange af os støder på et eller andet tidspunkt ind i en psykopat, eller en person med svære psykopatiske tilbøjeligheder, og så kan nedennævnte være godt at vide.

Nogle af disse psykopater er ledere i dansk erhvervsliv, andre er mødre, fædre, ægtefæller, kærester, politikere, og en hel del er kolleger. Hvis du er vokset op med en forælder, som er psykopat, så har du her en meget stor del af forklaringen på nogle af de ting, som du går og tumler med - bl.a. vil du sandsynligvis have mindre selvtillid og selvværd end normalt.

At have en chef eller en kollega der er psykopat (eller har svære psykopatiske tilbøjeligheder) er den største trussel mod et godt psykisk arbejdsmiljø. At have en psykopat tæt inde på livet er direkte sygdomsfremkaldende - dette gælder også på arbejdspladsen.

Dagligt at omgås en psykopat eller en person med svære psykopatiske tilbøjeligheder er en ekstrem stor belastning, bl.a. fordi:

1. De svinger mellem at være yderst charmerende, muntre, snaksomme, sprudlende og livlige og så tyranniske, hvilket får de fleste normale mennesker til at overveje deres del af skylden, når psykopaten enten er charmerende eller tyrannisk. De fleste af os ved jo, at der i reglen er "skyld" på begge sider, men dette gælder ikke, når man har med en psykopat at gøre, og det kan være meget, meget frustrerende og også det, som er endnu værre. Psykopaten kan være, og er, både charmør og tyran på beregning.

2. De ydmyger og nedgør systematisk for at nedbryde andres selvtillid og det lykkes dem temmelig ofte, både fordi de netop også kan være yderst charmerende på rette tidspunkt og i rette sammenhæng - f.eks. udadtil og fordi de ofte er meget fagligt dygtige. De er ofte gode værter, de er ofte midtpunkt og holder morsomme taler. De tager aktivt del i diskussioner om politik, kunst og andre emner. De har en entusiastisk og selvsikker måde at fremsætte deres synspunkter på og de fleste normale lader sig fascinere og narre - blot ikke ham/hende som også kender psykopatens tyranniske side, og denne viden kan til tider være en meget ensom viden.

Bestyrelsen kender kun psykopaten fra den charmerende side (ellers var han blevet fyret) mens f. eks. medarbejderne også kender den tyranniske side.

Den psykopatiske medarbejder udviser i reglen kun den charmerende side over for f.eks. chefen og de kolleger, som "har noget at skulle have sagt". Da psykopaten samtidig i reglen er fagligt dygtig, så vil de medarbejdere, som jævnligt rammes af psykopatens negative sider, ofte fremstå som nogle brokrøve eller de får stemplet: "misundelige", "jantelovstilhænger", "kværulantiske" eller "sladrehanke".

3. De skaber altid konflikter og de er eksperter i at mobbe og skabe intriger - især elsker de at dele folk op i dem de kan lide og dem de ikke kan lide - og til disse folks store fortvivlelse, så hører de om mandagen til i den ene bås og om tirsdagen - måske allerede mandag eftermiddag i den anden.

4. De vil bestemme, de vil have deres vilje og de lyver og manipulerer for at få den, og deres humør, reaktioner og temperament er eksplosivt og ofte uforudsigeligt og uberegneligt. De råber, kommer med trusler og slår måske. De reagerer ganske urimeligt og med barnlig trodsighed. De pludselige raserianfald, som ofte ingen årsag har, går pludselig over, hvorefter de fortsætter, som om intet var hændt.

5. De er ekstremt følsomme over for kritik og de indrømmer aldrig egne fejl af den simple grund, at de aldrig mener, at de har fejl - de er simpelthen eksperter i, at give andre skylden - især indadtil - også selvom det er totalt ulogisk og får alle andre til at ryste på hovedet. De kræver - og mener selv at dette krav er ganske rimeligt - at andre accepterer dem som de er og at det er de andre, som må "lave sig om". Disse er markante træk og det er disse træk der umuliggør en helbredelse, for du kan ikke – ligegyldigt hvor mange eksempler og logiske argumenter du har - få psykopaten til at indse, at han er ansvarlig for sine egne handlinger - psykopaten lærer ikke af sine fejl, for han mener ikke, at han har nogen, og han overvejer yderst sjældent om hans handlinger er rigtige eller forkerte. Det er også disse træk, som især ødelægger det psykiske arbejdsmiljø.

6. De er meget kontrollerende (men kan ikke selv fordrage regler, faste aftaler og retningslinier) og sjældent tilfreds med andres indsats, og deres kritik er ikke logisk da de vender rundt på tallerknen utallige gange. De har en dyb og ekstrem mistillid til andre og det er meget, meget få mennesker, som de kan lide, hvis nogen overhovedet. Internt i familien forbyder de al omtale af problemer - både indadtil og udadtil, hvilket fører til at tilliden til hinanden forsvinder. I arbejdslivet betragter de drøftelsen af problemer som illoyalitet.

7. De kører deres løb uden tanker for andres ønsker og behov af den ene grund, at de ikke evner at føle hverken skam, skyld, anger eller sympati - de mangler i ekstrem grad både den intra- og interpersonelle intelligens (evnen til at forstå sig selv og andre). De er ligeglade med, at andre har det skidt. Forpligtigelser og ansvar betyder intet for dem.

8. De KAN godt være venlige og betænksomme, men kun når de vil opnå noget. Der er i reglen slående forskel på det psykopaten siger, og det han gør i virkeligheden. De mangler følelsesdybde, men kan ofte udtrykke dybe følelser med ord. De reflekterer sjældent og de evner ikke at mærke deres egne følelser.

9. De er ofte rastløse, impulsive, irritable, vrede, ganske urimelige i deres krav og handlinger og de er ikke sjældent voldelige - nogen lærer med tiden at styre de voldelige tilbøjeligheder, men kommer de i affekt, hvilket de ofte gør, så kan de igen reagere voldeligt.

10. De opfatter ofte følelser som en svaghed. De kan kun møde andre ud fra handlinger og ikke følelser. De er både nedladende og arrogante i samværet med andre - især i samværet med folk, som de føler sig overlegne over for. Psykopater er ofte meget sårbare, misundelige og autoritetstro, hvorfor de skruer op for charmen, når de står over for en person, som de føler sig underlegen over for.

11. De lyver og bedrager og uanset hvor mange beviser du står med, så enten bagatelliserer de, benægter de eller også giver de andre skylden. Men det er først, når du lærer psykopaten at kende, at du opdager løgnene. I starten vil du sikkert stole på ham, blive fascineret af ham og finde ham meget sympatisk.

12. Af andre typiske ting kan nævnes, at psykopaten ofte lider af depressioner. De har 30 gange så stor risiko for stofmisbrug/alkoholisme end normale. Deres problemløsningsevne er elendig og de har ofte mange skilsmisser. De er ekstremt mistroiske og jaloux. De tænker meget i konkurrence og absolutte modsætninger.

Har du med en psykopat at gøre, så er der tre ting, som du kan gøre:

1. Lær at leve med ham/hende, som han/hun er, for du kan ikke lave ham/hende om, du kan ikke belære ham/hende og du kan heller ikke "redde" ham/hende - selv ikke professionelle psykologer, psykiatere eller samtaleterapeuter kan helbrede psykopaten. Den eneste trøst er, at jo ældre psykopaten bliver, desto mindre tydelige bliver hans uheldige egenskaber. Han kan dog LÆRE visse ting, men altid kun på et overfladisk niveau.

Måden du lærer at leve med psykopaten på, er ved ikke at lade ham/hende påvirke dig følelsesmæssigt og aldrig må du lade ham/hende pille ved din selvtillid eller dit selvværd - lettere sagt end gjort! Og så skal du lade være med at håbe, at han/hun ændrer sig, for det gør han/hun ikke. Måske kan du også have gavn af at vide, at psykopater kun har respekt for folk, som giver igen og er lige så hårde, som dem selv. At forklare sig og forsvare sig overfor en psykopat er meget lidt heldigt både fordi, han/hun ikke vil/kan forstå dig og fordi han/hun betragter sådanne forklaringer som ævl, bævl og piveri. Psykopaten har kun foragt for folk, som prøver at appellere til deres manglende forståelse, medfølelse, ansvarlighed, retfærdighedssans og indlevelsesevne.

2. Flygt!

3. Læs denne artikel igen og igen og giv den eventuelt til dem, som også har med psykopaten at gøre - især dem, som ikke ved, at han/hun er psykopat. Det nytter ikke noget, at du giver det til psykopaten, for han/hun vil ikke kunne genkende sig selv.

Share on Facebook






Til forsiden...
/
Beslægtede emner

zztop2


Re: Psykopaten: Charmør & Tyran (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 3/08-05 kl. 10:54
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Baggrundshistorien for ovennævnte artikel:

I et tidligere liv var jeg managementkonsulent.

Jeg skulle løse en opgave for en mellemstor dansk virksomhed. Opgaven lød:

"Innovationen i udvilklingsafdelingen er faldende. Sygefraværet stiger. Personaleomsætningshastigheden er stigende. Afdelingen har den største lønstigning. Lav en problemløsning"

For gøre en større historie mindre, så var én mand årsagen - ja, du gættede rigtig: Det var selvfølgelig lederen af udviklingsafdelingen. Manden havde på det tidspunkt været ansat i 8 år i virksomheden. De sidste 3 år som leder.

Jeg vidste ikke meget om personlighedsforstyrelser på dét tidspunkt, men så begyndte jeg at læse om det. Jeg var også i en netværksgruppe sammen med både 2 psykologer, en sociolog og et par stykker mere. Vi debatterede emnet "personer med psykopatiske tilbøjeligheder".

Ud af det kom så ovennævnte artikel, som blev sendt ud i et nyhedsbrev. Aldrig, hverken før eller siden, har jeg fået så meget respons på et nyhedsbrev. Brevet ligger mange steder - især hos mange personalechefer i både Danmark, Norge og Sverige. På universiteter i diverse studerendes specialer, og på krisecentre!

Jeg håber, at du - omend ikke i dag, så måske i morgen - bliver glad for at have læst det.

Hvis du har noget at tilføje til "symptomerne" eller måske endda har bud på flere "symptomer" så hører jeg meget gerne fra dig. Kritik af den negative slags er mere end velkommen.

Bedste hilsner
Anni Løndal de Lichtenberg



Re: Psykopaten: Charmør & Tyran (Hits: 1)
af Trillian (kirsten@hofset.dk) Dato: 3/08-05 kl. 21:08
(Brugerinfo | Send en besked)
Tak Anni ! Så fik jeg opklaret hvor jeg har stødt på dit specielle navn før :)

Jeg har længe tænkt over hvor jeg var stødt på dig - nu ved jeg, at det er fra dit glimrende arbejde med psykisk arbejdsmiljø og især psykopatiske chefer og kolleger.

Udover det, er det jo stadig et kæmpeproblem, jeg har mødt et par stykker af slagsen.

Hvad blev der af chefen for udviklingsafdelingen ??

M.v.h.
Kirsten



Re: Psykopaten: Charmør & Tyran (Hits: 2)
af tempest Dato: 3/08-05 kl. 21:40
(Brugerinfo | Send en besked)
Der findes utvivlsomt psykopater.

Men det er grebet ud af luften, at der her i landet er 250.000 stykker.

Artiklen er meget klinisk beskrivende en bestemt personlighedstype. Det kan være meget besnærende. Muligvis kan det åbne øjnene hos folk, der omgås psykopater. Men farligvis kan man også (mis)bruge artiklen til at stemple andre mennesker med en diagnose. Og hermed kan man indbilde sig, at man har fået en forklaring - oven i købet en videnskabelig forklaring. Men så langt fra er det sidste nu tilfældet.

Jeg føler, at der i tiden er en tendens til pseudovidenskabelighed og overpsykiatrisering. Og det er næppe godt.

En svale gør ingen sommer. Altså det efterfølgende halvslørede eksempel kan i sig selv være korrekt nok. Men herudfra kan ikke generaliseres.

Efter min mening drejer det hele sig om, hvordan mennesker omgås hinanden. Det er komplicerede samspil. Undertrykkere avler undertrykte. Og omvendt!

Og hvor kommer de fra disse såkaldte psykopater? Med storken? Fra generne? Slet opvækst? Magtsyge steder?

Det er nok lidt mere kompliceret end lige en forførende idealiseret beskrivelse af en psykopat gange 250.000 personer.



Re: Psykopaten: Charmør & Tyran (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 3/08-05 kl. 21:42
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
P.S. Jeg glemte lige, at fortælle:
Der findes en bog med næsten samme titel. Jeg læste den i.f.m. min "research" udi personlighedsforstyrrelser. Det bedste fra bogen er med i artiklen, men fylder ikke så meget. Så det er langt fra et referat af den bog. Bogen er god nok, hvis man vil vide mere om disse specielle mennesker



Re: Psykopaten: Charmør & Tyran (Hits: 0, For dumt)
af BjarkeTalamona Dato: 4/08-05 kl. 01:54
(Brugerinfo | Send en besked)
Hvis jeg skal være helt ærlig og med alt respekt Anni, synes jeg, at det er en meget sort hvid opstilling.

Jeg har selv været ekstremt narcisistisk som er i famillie med psykopati som er den feminine udgave af psykopati.

Jeg er stolt af at være narcissist og beundre psykopatiske træk, fordi det stort set var alle de træk jeg manglede.

Personligt elsker jeg psykopater, fordi jeg forstår deres følelser og opførsel og taler bedst med dem. Folk der ikke har de træk keder mig og jeg gør alt for at flygte fra dem.

Som du sikkert har bemærket, går jeg meget op i magteliten fordi der gemmer sig en kæmpe gruppe ekstremt psykopatiske og narcissistiske typer og som man siger man kender sine lus på gangen. Når det kommet til stykket, er jeg nok ikke så meget forskellig fra dem.

Jeg forstår bedre magtelitens tanker og følelser og taler også bedst med den slags mennesker, end de såkaldte jævne folk.

Psykopater og narcissister er ofte i toppen af samfundet eller i bunden. De har det ikke godt med at være en middelklasse borger og finder dem også ekstremt kedelige. Set fra vores synspunkt er de såkaldte jævne typer uden nogen passion og intelligens og har intet at tale om. Det eneste de gør er at være overfladiske og small talke. Hvor er ærligheden i det?

Narcissister og psykopater vil have ærlige og intense følelser og de har det bestemt ikke kedeligt. De lever meget i ekstremerne og de fleste film er folk med psykopatiske træk. Folk ser op til disse træk.

Ja det er rigtigt at psykopater og narcissister er gode til manipulation og at charmere folk. Det er jeg også selv. For at sige det lige ud, jeg var en ren mester, som jeg gjorde, da jeg var yngre. Det er også derfor, det er frystrerende at se, hvordan disse magteliter kan slippe afsted med manipulation som selv et barn kan gennemskue.

Hvis jeg hurtigt skal beskrive en psykopat.

Selvtillid at man er god til at blive bekræftet af andre og stoler på komplimentet.

Selvværd at man er god til at bekræfte sig selv og stoler på det.

En psykopat har ingen selvtillid men stort selvværd.

Narcissister har det lige omvendt. Ingen selvværd men høj selvtillid.

Hvis jeg skal tale ud fra mig selv, havde jeg ikke det der lignede selvværd. Jeg havde ingen tillid til, at jeg var god nok og derfor måtte jeg manipulere og charmere andre til at rose mig. Det at jeg havde brug for komplimenter var som et narko for mig og det er en af grundene til at man ofte ser narcisster i medierne.

Psykopater hader ros, fordi de har ikke tillid til det og har ofte ingen tillid til andre mennesker. De er gode til at spille følsomme ud ad til, men føler ikke så meget for dem de er omkring. Dog skal det siges, at hvis man først har vundet en psykopats hjerte, vil de dø for en.

Hvorfor har psykopater og narccisister det svært med de jævne middelklasse typer?

Det skyldes, at de jævne ikke ved hvordan det er at have så store svagheder og derfor tænker de ikke over, hvor meget det såre folk uden den beskyttende skal, når man træder på den inderste kerne. Det er her forklaringen er på, hvorfor at de flipper ud over det midste.

Min bedste ven er psykopat og har parpir på det. Han er typen der har en ekstrem høj IQ. Han sov et helt studie væk og læse det hele op på 7 dage og score 11.4 i gennemsnit. der hvor hans største svagheder er, er jeg er meget stærk og omvendt. Og det er takke være ham, at jeg den dag i dag har fået mere selvværd og har fået nogle af hans styrker.

Jeg klarede mig elendigt i skolen og fik 06 i skriftlig dansk.

Vi har så og sige ballanceret hinanden og det har givet medfølelse og det er meget svært at blive såret som før i tiden.

Før var folk kun skakbrikker man kunne flytte rundt på til ens fordel for at sige det lige ud.

Psykopater er yderst følsomme, når man rigtigt lærer dem at kende. De er varme og dejlige mennesker og meget ærlige, når man ikke lader sig narre af deres test. Jeg har ingen problemer med psykopater og har talt med nogle af de værste, fordi jeg forstår, at det jeg sender ud reagere de på. Så længe jeg tager ansvar for mine fejl og ikke overskrider deres grænser har jeg ingen problemer med dem. Psykopater har en høj retfærdighedsfølelse. Så længe man er retfærdig, har de ingen problemer.

Man kan sige psykopaterne er den hårde psykolog. Hvis man ikke overholder de harmoniske regler vil de give igen lige så meget som man har sendt ud. Værd at tænke på.

Grunden til at både narcissister og psykopater tester folk, er fordi de er vildt bange for at blive såret over de såkaldte jævnes uopmærksomhed. De vader over folks grænser uden at tænke på, at det ikke er alle der er lige stærke.

Man kan være ret sikker på, at hvis man tiltrækker psykopater eller narcisster har det en årsag, fordi vores typer gider ikke spilde vores tid på andre end nogen der har samme personlighed. Hvis man selv er psykopat eller narcisister, er det noget man kan være stolt af. Når man har en kæmpe svaghed er det ens største styrke og man kæmper det hårdere for sine mål fordi man er vandt til at livet føles som liv eller død. En af grundende til at det kun er psykopater og narcissister i toppen af samfundet.

Psykopater har det meget med at være ofre over for andres fejl og det retfærdiggøre deres handlinger.

Ja de er ofre, men de har også et ansvar for at ikke blive trådt på. Det kan en psykopat og narcisst godt forstå, hvis de føler sig trygge.

Om psykopater og narcissister kan reddes? Ja det kan de. Men ikke via psykologer. Både min ven og jeg er reddet. Vi har reddet hinanden. Han har fået empati og medfølelse og jeg medfølelse og følelser(Var helt følelseskold før).

Hvis ikke vi var reddet, ville vi kun gå op i hvordan vi kunne udnytte vores viden til vores egen fordel og ikke forhindre at Historien gentager sig selv og som er ved at ender i fascisme pakket ind i demokrati. Spin og manipulation er for demokratiet som vold og fysisk magt er for fascismen. Resultatet er det samme undertrykkelse af folk og krige.

Desværre er der mange der ikke er klar over, at der er nogen, der kun ser på folk som skakbrikker, man kan flytte rundt på til sin egen fordel og er fuldstændig ligeglad med om det koster flere tusinder af mennesker livet, hvis de kan få styrket deres karriere eller tjenne flere penge. De tester os og hvis vi ikke siger. “Ja i er gennemskuet og siger fra med kærlighed” vil de teste os lige ind til at vi ender i rendyrket fascisme.

Det virker som om at folk ikke kan fatte at medicinalindustrien ser flere syge som flere kunder og har intet problem i at folk lider og dør af sygdomme, fordi de ikke har råd til medicin. De er ligeglade med om folk bliver raske så længe deres profit stiger. Se på narkobaroner. Har de medfølelse for deres narkomaner? Nej og de har samme psyke som medicinalindustriens øverste elite.

Det samme gælder våbenindustrien. Krig er godt for dem. Flere krige betyder mere salg. God business. De vil gøre alt, hvad de kan for at fremprovokere et større salg.
De taler om folk som var det ting. De kunne finde på at sige”Vi bør give Iranerne en leksion i demokrati, Bomb lortet” Det er den mentalitet de har. Folket næsten tigger om deres tyraniske adfærd fordi de ikke gennemskuer testne og siger fra.

Medierne. Dårlige nyheder er gode nyheder. De er ligeglade med at få de sande historier ud. Så længe det ikke går ud over deres salg af annoncer eller skaber uvenner med nogen der kan levere nyheder til dem senere. Nyhederne er ikke til at stole på. Jeg fatter ikke at nogen taler om troværdige medier. De findes ikke.

Jeg kan som tidligere narcissist undre mig over, hvorfor folk kan være så naïve. Jeg ved godt, at folk gerne vil tro det bedste om folk. Men hvis man ikke ser igennem b

Læs resten af denne kommentar...



Re: Psykopaten: Charmør & Tyran (Hits: 1)
af BjarkeTalamona Dato: 4/08-05 kl. 03:09
(Brugerinfo | Send en besked)
Du spurgte hvor mange psykopater/narcissister der tør indrømme deres sider?
Næsten alle de psykopater jeg har talt med tør indrømme det.

Hvorfor tør de indrømme det over for mig og ikke en psykolog? Fordi de kan mærke på mig at jeg kender deres følelser og selv har arbejdet med mig selv.

Psykologer har ikke set sig selv i øjnene på samme måde og ofte talentløse. Jeg har talt med et par stykker, ikke i terapi men privat. Jeg er rystet over deres manglende evne til at forstå psykopater/narcisisters følelser. De sygeliggøre mennesker. Det er på ingen måde en sygdom. Det er en styrke. Når man vender det om til en styrke bygger man sig selv op. Når man ser på noget som en sygdom er man offer for noget man ikke kan gøre noget ved og det fastholder folk.

Hvis en psykopat eller narcissist taler med en psykolog, gør de altid det, at de tester psykologen for at finde ud af, om de kan føle sig trygge. Som altid fejler psykologen og bliver manipuleret. Det er derfor man siger at psykopater og narcissister fortæller det psykologen vil høre.

Jeg er kommet frem til at den bedste universale helbredelse på stort set alle problemer og det er at være autensitet og ærlighed. Det skaber kærlighed tiil sig selv og andre som harmonisere.

Hvis man præver være sig selv ligegyldigt hvem man taler med og tør vise sine sande dybe følelser er det noget af en udfordring.

Det er også svaret på det med den psykopatiske chef. Vær ærlig og autentisk. Det er noget psykopater elsker. Så ved de hvor de har folk og det giver tryghed.



Re: Psykopaten: Charmør & Tyran (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 4/08-05 kl. 20:23
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Nå, så fandt jeg endelig linket på www.psykiatrifonden.dk , hvor jeg havde læst om antallet af psykopater i Danmark:

http://www.psykiatrifonden.dk/info/01_2004/hverdagenspsykopater.html

Citat:
Af læge, ph.d. Henrik Day Poulsen, Psykiatrisk Klinik, Rigshospitalet:
Psykopati optræder i alle samfundslag og kulturer. Der er en klar overvægt af mænd, idet man regner med, at 2-4% af alle mænd, men kun ca. 1% af alle kvinder, er psykopater. Det vil med andre ord sige, at man kan regne med, at der i Danmark findes omkring 200.000 psykopater
Citat slut

I en avis læste jeg, at nu er tallet 250.000 - har du infomediaadgang, kan du finde artiklen.



Re: Psykopaten: Charmør & Tyran (Hits: 1)
af Nutcracker (nutcracker@postkasse.tele.com) Dato: 7/08-05 kl. 02:34
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.kortlink.com/dkocp
Jeg er lidt ked af at gå ind i debatten på tidspunkt, hvor Anni har erklæret, at hun holder "computerfri" i en uges tid. Men jeg sender hende en besked, så hun kan svare, når hun er tilbage, for jeg er omvendt selv lige vendt tilbage, med en varm pen...

For mig ser der ud til at have været en god grund til internationalt, bl.a. i WHO, at ændre de psykiatriske diagnoser og herunder fjerne psykopati-begrebet. For denne debat viser, hvordan den folkelige opfattelse, inklusive dens meget negative konnotationer, vikles ind i de mere nøgterne, lægelige og dermed også alvorlige diagnoser.

Redaktionen har ikke hjulpet med at sætte et billede af netop Patrick Bateman fra American Psycho på, dog i et tilfælde, hvor han opfører sig næsten humant. Jeg ser allerede i ånden sekretærer liste sig rundt om chefens kontor og bruge makeup-spejlet til at se sig over skulderen, hvis han nu skulle komme rendende med en XXXXL økse.

Det hjælper heller ikke at bruge Henrik Day Poulsen som kilde. Jeg ved, at han er Ph.d. og overlæge, men hans bog om "psykopater" er ret omstridt i lægekredse. [www.dadlnet.dk] Hans bog året efter om "fanatikere", som skal give indsigt i potentielle terroristers tanker, og som han selv betegner som en debatbog, er på rigtig gyngende grund, f.eks. når han opstiller en kategori af fanatikere, som trodser loven og huser udviste flygtninge, og når han i P1 Formiddag [www.dr.dk] betegner alle, der bryder en lov, som fanatikere.

Jeg aner, at nogen vil tale om manden og bolden, men hvis man vil være landets førende ekspert på et område, bør man sikre sig en høj troværdighed på det område. Og det kniber det med, når Day på day 2 efter fundet af det parterede lig i København her i foråret stiller sig op i TVA's magasin og udtaler, at gerningsmanden, hvortil politiet ikke har nogen mistænkte på det tidspunkt - og heller ikke alle ligdele - må være psykopat!

Hvad angår selve Day Poulsens udredning [www.psykiatrifonden.dk] er der to problemer:

Psykopater er ikke sindssyge, men de tænker kun på sig selv og kan i princippet finde på alt. Det virker, som om Poulsen selv blander sindssyge - eller psykisk syge, som det hedder i dag - sammen med folk, der permanent eller (som regel) midlertidigt er psykotiske, dvs. helt eller delvist har en alvorligt forvrænget virkelighedsopfattelse.

Men psykisk syge er netop i dag en meget bred gruppe, som ud over psykotiske og stærkt skizofrene (50.000) også omfatter folk med depression (200.000), angst (200.000) og personlighedsforstyrrelse. Til gengæld er grænsen mellem neurotikere og sindssyge ophævet. Tallene er Psykiatrifondens. [www.psykiatrifonden.dk] Ud fra det, de i øvrigt skriver, vil jeg tro, ligger antallet med personlighedsforstyrrelse tydeligvis mellem egentlig skizofrene og de 'store' lidelser. Til gengæld har en del flere lidelser på én gang.

Jeg har også hørt Day Poulsen udrede i Radioavisen, om psykopater ville være gode terrorister, og det vil de netop ikke pga. manglende selvkontrol og deres grænseløshed. Kort sagt: Psykopater, som kræver psykiatrisk overvågning og hjælp - i det omfang det sidste er muligt - er mennesker, der ret hurtigt afslører sig selv, selv om de kan have charmerende og forførende sider. Når psykopatien er så alvorlig, har den internationale psykiatri anbragt personerne under personlighedsforstyrrelse, især dyssocial, men også med træk fra paranoid og emotionel forstyrrelse.

Spørgsmålet er, om den gruppe, som næppe er 250.000 eller 200.000 - som Day hævder - ikke blandes sammen med hverdagens 'småpsykopater': den egocentriske ungkarl med fart på karrieren, den ivrige lærer som pludselig bliver straffende, idealisten som er på kanten af loven (Day's eksempel), eller moderen der vil have total kontrol.

Men lad os tage Day for pålydende et øjeblik og regne hans tal efter: 1% af alle kvinder og 2-4% af alle mænd er (hverdags)psykopater. Hans konklusion er: "Det vil med andre ord sige, at man kan regne med, at der i Danmark findes omkring 200.000 psykopater, så de kan jo ikke alle være Peter Lundin eller Jack The Ripper i forklædning. Hvert år bliver der i Danmark kun begået omkring 50-60 drab, så psykopaternes gerninger må inkludere andre handlinger end vold."

Jeg tager den sidste bemærkning med for at understrege, at selv Day ser forskellige grader af psykopati. Til gengæld får læseren denne slutsalut: ” Så i nogle tilfælde er det bedst blot at tage sit gode tøj og gå. Erfaringen med at være offer for en psykopat kan man så fremover anvende til at beskytte sig selv mod de 199.999 andre psykopater, der lusker rundt i Danmark.” Men til tallene: Vi er 5,5 mio. danskere, heraf 3 mio. kvinder og 2,5 mio. mænd - i alle aldre. Det giver 30.000 kvindelige psykopater og 100.000 mandlige, hvis man regner med de højeste tal og inkluderer alt fra babyer til folk på hospice.

Da jeg har respekt for læseren, går jeg ud fra, at man kan lægge de to tal sammen - noget, det tilsyneladende kniber med, når man er en succesfuld æstetiker og psykiatrisk overlæge i amerikanske jakkesæt. [www.dadlnet.dk]

Men det er jo nok, fordi Day har for travlt med at agitere for tvangsbehandling af psykisk syge, selv om de ikke er psykotiske - og dermed i følge almen definition ikke farlige for sig selv eller andre.

vh CP



Re: Psykopaten: Charmør & Tyran (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 5/02-06 kl. 15:38
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Ordet psykopat dukker i disse dage ofte op.

Og artiklen er igen højaktuel.

I Søndagsavisen kan man i denne weekend læse, hvad advarselssignalerne er. Dem vil jeg gerne gengive her:

- Har modparten ikke respekt for dine meninger, men kører frem med sine egne, uden at give dig en chance?

- Begynder du at tvivle på ting, som du før syntes var indlysende?

- Indrømmer modparten aldrig noget selv?
- Er du bange for at sige din mening af frygt for reaktioner?

- Får du skylden for alting?

- Bliver du forhørt, hvem du taler med under dække af almindelig samhøringhed?

- Kan du ikke hilse på nogen af modsat XXX uden helvede bryder løs?

- Vil din modpart vide, hvor du er, og hvad du gør?

Det var lidt om advarselssignalerne - virker noget genkendeligt her i den højaktuelle debat om Muhammed tegninger?

Venlig hilsen
ANni Løndal de Lichtenberg



Re: Psykopaten: Charmør & Tyran (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 22/05-06 kl. 09:56
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Også derfor er psykopater dårlige ledere

Et af psykopatens kendetegn er, at han ikke føler skyld og skam.

Nu har INSEAD-forskeren Maurizio Zollo, professor og leder af INSEAD Business in Society Research Center ved Paris i Forskningsprojektet RESPONSE, som er det mest ambitiøse EU-projekt i internationale forskning indenfor virksomheders sociale ansvar, CSR fundet ud af, at den mest socialt ansvarlige leder er ham eller hende, der føler mest skyld.

I et interview i "lederen" forklarer Maurizio Zollo, hvorfor nogle ledere tilsyneladende altid gør det rigtige og handler samfundsmæssigt forsvarligt, mens andre bare blæser på omverdenen.

- Der er dem, som kun opfører sig ordentligt, fordi de er bange for at blive straffet, hvis de gør noget forkert. Så er der dem, som gør noget godt, fordi de gerne vil kunne lides af andre. Og endelig er der dem, der opfører sig korrekt, fordi de simpelthen er sådan. Fordi det er deres instinkt. Det er det højeste niveau af social ansvarlighed, og hvis der er mange af den slags i et firma, ja, så bliver virksomheden automatisk mere socialt engageret, siger Maurizio Zollo.

Desværre er der langt blandt skyldfølelsen hos lederne, pointerer Zollo:

- Det er altså sjældent, at ledere føler skyld – og at de vil indrømme det.

Men vi så også, at de ledere, som oftest føler skyld, netop er dem, som er mest socialt ansvarlige i deres daglige arbejde. HR-afdelinger skulle altså i virkeligheden til at lede lidt mere efter skyldfølelser, siger Maurizio Zollo

Anni Løndal de Lichtenberg



Re: Psykopaten: Charmør & Tyran (Hits: 0, For dumt)
af Emma Dato: 24/11-06 kl. 09:44
(Brugerinfo | Send en besked)
Kære Anni..

Jeg har et spørgsmål:

Jeg undrer mig over hvorfor du har skrevet denne her artikel.
Er det fordi du ønsker opmærksomhed?
Er det fordi du gerne vil opnå en vis anerkendelse?
Er du selv meget narcissistisk anlagt?


Jeg mener at der følger et stort ansvar med at publicere en sådan artikel, og jeg kan derfor heller ikke komme uden om jeg føler en vis harme over, at gennemskue den manglende indsigt og følelsesmæssige selvforståelse, der tydeligvis er ikke-eksisterende...

Med al respekt og bedste hilsner Christian.
ps. emma er min datter



Re: Psykopaten: Charmør & Tyran (Hits: 1)
af klinten Dato: 27/05-07 kl. 06:25
(Brugerinfo | Send en besked)
Hej Aldel.

Din beskrivelse af psykopati, kan jo sikkert have sin berettigelse.

Dog mener jeg du har gjort diagnosen for bred og dermed mere vildledende end vejledende.

Du burde måske have holdt dig strikt til de karakteristiske træk uden at blande almindelige menneskelige svagheder ind i diagnosen.

At 250.000 skulle lide af denne følelsesmæssige kortslutning er på den baggrund ikke forbavsende, tværtimod bør tallet måske være højere, jo bredere diagnosen bliver.

I øvrigt tror jeg at lægmænd skal holde sig fra alt for lange detaljerede udredninger, uden at have den fornødne uddanelse der bakker konklussionen op. Selv eksperter på feltet er i tvivl om problemets omfang.

Arne R Nielsen.



 
/
/
/

/
Artiklens stemmer
/
/

/
Valg
/
/


Siden blev lavet på: 1.133 Sekunder