Af Patrick Damsted
damsted.net

Orkaner kommer der flere af, mener klimaforskere, og de bliver konstant mere ødelæggende, fordi vandstanden på jordkloden er stigende. Det er den, mener klimaforskerne, fordi vi har et fænomen der kaldes global opvarmning, der indtil nu har fået temperaturen til at stige med 0.2 Celsius de seneste 50 år.

FN's tværnationale panel for klimaændringer og G8-landene er enige om, at de stigninger primært skyldes menneskelige aktiviteter, andre ord for vores nuværende evne til at producere CO2. Det gør vi blandt andet, hver eneste gang vi forbrænder fossilt brændstof.


Temperaturstigninger vil, hvis de fortsætter, ændre havvandstanden over hele jorden endnu mere og ændre mængden af nedbør. Det vil ændre risikoen for at steder der ligger lavt - f. eks. New Orleans, der ligger delvist lavere end havets overflade - bliver oversvømmet ved f.eks. orkaner.

Og inden længe har vi fået smeltet så meget af polerne, at vi for alvor vil kunne tale om stigende vandstande. Kyoto aftalen, som blev endelig aftalt d. 15. marts 1999, og herefter er blevet ratificeret af 153 lande - inklusive store industrialiserede lande som Rusland - vil på sigt kunne sænke gennemsnitstemparaturen med de 0.2 graders Celsius, præcis det den allerede er steget. Det kan Kyoto-aftalen fordi den sigter mod at nedbringe hver lands CO2 udslip. Det er samtidigt også en pragmatisk aftale - fordi den ved at nogle lande har sværere ved at sænke CO2 udslippet end andre, f. eks. som følge af deres økonomiske og tekniske formåen. De lande kan købe CO2 andele af de lande som allerede har sænket deres CO2 udslip.

Så ifølge Kyoto aftalen giver det altså mening både for de som allerede har sænket deres CO2 udslip og de som ikke har sænket det, at sænke det yderligere, enten for at kunne tjene flere penge eller for at kunne spare penge.

Men nogle lande har ikke valgt at følge aftalen. Blandt andet USA. De står udenfor og deltager ikke i at sænke verdens samlede CO2 udslip. Den forpligtelse vil de ikke sætte deres underskrift på. Og - for nu at citere Connie Hedegaard fra de Konservative; “Jeg tror enhver kan se, at hvad nytter selv den mest ambitiøse klimaindsats, hvis det ikke lykkes at få lande som USA, Kina og indien med?”

Selv den mest hårdnakkede antimiljøaktivist må give Hedegaard ret i denne anskuelse. Det er nogle af verdens mest forurenende lande, så hvad nytter det f. eks. at lille Danmark får 15.9% af sit elektricitetsforbrug dækket af vindkraft, Når USA, netop ramt af en naturkatatrofe med store menneskelige tab, hvis kraft formodentligt er styrket af den globale opvarmning, reagerer fuldstændig pr. refleks og begynder at beskytte folket mod den fossile brændstofmangel og deraf følgende reduktion af CO2 udslip, som er den eneste måde vi kan ændre verdens direkte retning mod meteorologisk undergang på.

Derfor er en sær skæbnens ironi i sætningen: “Samtidig har chefen for den amerikanske miljøstyrelse, Stephen Johnson, meddelt, at man over hele USA vil slække på miljøkravene til benzin frem til 15. september for at imødegå brændstofmanglen”.