Af Gorm Winther

Forretningsmanden Bill Nielsen allierede sig i 2003 med en muslimsk indvandrerforening efter, at han har købt nr. 18. Han stiller Den Østlige forening’ i udsigt, at der skal etableres en moske på grunden, og lader dette meddele til teknisk forvaltning. I mellemtiden søger foreningen skole og kulturforvaltningen om støtte til et værested med henvisning til folkeoplysningsloven. Smart opstiller foreningen en oppustet aktivitetsplan og en oppustet medlemsliste, der accepteres af inkompetente embedsmænd i forvaltningen, uden at der føres tilsyn med, hvad der foregår.

Den oppustede plan indeholder alskens aktiviteter morgen, middag og aften. Reelt er der tale at man har oprettet en muslimsk børnehave og et aktivitetscenter for unge mindre end 500 meter fra kultur- og foreningshuset ’Trekanten’, hvor indvandrere ville have en virkelig chance for at kunne blive integreret.

Ikke nok med at skole og kulturforvaltningen rundhåndet strør om sig med skatteborgernes penge - man yder foreningen en årlig støtte på mere end 100.000 kr. til husleje og forbrug - så er denne støtte også et brud med skiftende regeringers integrationspolitik. Der er aldrig danske børn i foreningen, aldrig piger og stort set aldrig voksne til stede. Man ser kun en 10-15 drenge og unge, der ofte ikke er under voksenopsyn. I dagtimerne er der ingen i nr. 18. Beboere i kvarteret må døje med en forfærdelig larm sene aftentimer og i weekenderne. Der hersker til tider et stort svineri på grunden. Udenfor på gaden ligger knuste flasker, og stort set samtlige ruder i bygningen er slået ind. De ældste af børnene er ind imellem truende, hvis man beder dem dæmpe sig. Forbipasserende må finde sig i tilråb som ’fucking dansker’ og ’danskersvin’.

I virkeligheden har Bill Nielsen en helt anden dagsorden, som end ikke den Østlige forening kender til. Han vil lade 11 boliger opføre på grunden som ’tæt lav’ bebyggelse. Dette kræver imidlertid en ændring i lokalplanen. Embedsmænd i teknisk forvaltning er efterfølgende påfaldende ’venlige’ overfor forretningsmanden. Teknisk udvalg godkender, at der skal foretages en ændring i planen. Det hedder sig senere i en skrivelse, at denne ’forventes vedtaget ultimo 2004’, hvis Bill Nielsen kan tiltræde nogle ændringer i de indsendte byggeplaner. Dette foregår endnu før, at beboerne i kvarteret er blevet hørt om de fremskredne planer. Bill Nielsen afviser disse ændringer og truer med at gå tilbage til plan 1. Han anmoder igen om, at der etableres en moske - teknisk forvaltning føjer sig efterfølgende for forretningsmanden og godkender I stedet boligbyggeriet.

Senere da der skal skiftes fjervarmestik ud i kvarteret får beboerne kendskab til, at der ikke skal lægges et nyt stik ind i nr. 18. Fra forsyningsvirksomhederne under Mariann Nørgård er det meddelt en ledende ingeniør, at der alligevel skal opføres boliger på grunden. Beboerne er stadig ikke orienteret fra kommunen.

Beboerne føler nu, at der er en sammenhæng mellem den østlige forenings tilstedeværelse i kvarteret og Nielsens byggeplaner, der i øvrigt ikke passer ind i kvarteret. Det kan ikke udelukkes at Nielsen satser på, at sætte beboerne under pres i forbindelse med høringen - godkender man byggeplanerne, kan man også slippe af med de unge. Beboerne iværksætter imidlertid to underskriftsindsamlinger, hvor næsten samtlige beboere i Tranumparken dels protesterer imod det misbrug af folkeoplysningsloven, som rådmand Niels Bell er ansvarlig for, dels også imod de fremskredne byggeplaner. Under høringen protesterer man også mod byggeplanerne.

Efter møder med både rådmand Niels Bell og rådmand Henrik Thomsen er det klart, at kun Henrik Thomsen vil tage hensyn til beboernes protest. Han støtter beboernes forslag om, at der i stedet skal opføres en til to villaer, hvilket Bill Nielsen afviser. Lokalplanen ændres derfor ikke, og de larmende provokerende unge har fortsat deres ’fristed’ med kommunale støttekroner i ryggen. Bill Nielsens byggeplaner går i vasken, men alle er alligevel tabere.

En smart forretningsmand, nogle embedsmænd og skole og kulturrådmanden har imidlertid fået lov til at gå imod almenvellet i et fredeligt villakvarter. Den første beboer har solgt sit hus i Tranumparken, og flere er på vej. Denne sag hører hjemme på tilsynsrådets bord!