Racisme og nationalisme har altid været den yderste højrefløjs kendetegn. Den slags skal man naturligvis undsige ligesåvel som man skal undsige islamiske diktaturstater, der krænker demokratiske rettigheder og menneskerettighederne. Dette gælder også m.h.t. den yderliggående muslimske kolonne på en 1000 til 2000 mennesker, der mere eller mindre åbenlyst er modstandere af demokrati og menneskerettigheder.

Men, når det er skrevet, må det alligevel fortsat undre, at ’troikaen’ Kjærsgård, Langballe og Camre dengang som nu bliver så indigneret, når man rejser debatten om DF’s ideologiske ståsted? Det må også undre, at man farer med bål og brand mod fundamentalistisk Islam, når partiejeren selv har flirtet med en totalitær ideologi.

Læsere med en god hukommelse vil huske tilbage i firserne, hvor der var forlydender fremme i pressen om politikere fra Fremskridtspartiet og de konservative, der flirtede med den yderligtgående internationale højrefløj.

Endnu, mens Pia Kjærsgård var en del af Fremskridtspartiet, rejste hun ifølge kilder i den danske presse i 1988 sammen med sin mand til Taiwan, hvor hun holdt en tale på en kongres arrangeret af den stærkt højreorienterede internationale organisation World Anti Communist League (WACL).

Pia Kjærsgård er ikke alene om at dyrke denne suspekte kontakt. Fremskridtspartiet deltog i WACL's møder i halvfjerdserne og flere borgerlige politikere har været nævnt i relation til WACL.

Det samme med det norske fremskridtspartis leder Carl I. Hagen, der deltog i WACL’s møde i Stockholm i 1981.

Formålsparagraffen for denne internationale organisation gik på ’metoder i politisk og psykologisk krigsførelse’, der skulle tjene til at afsløre og modvirke den såkaldte ’kommunistiske imperialisme’ og fjerne de hindringer for national enhed, der angiveligt fandtes både indenfor nationens grænser og udenfor.

Kommunisme for denne organisation var ikke bare den stalinisme, der for længst er brudt sammen i det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa. Det var alle progressive, demokratiske og venstreorienterede kræfter, der var skydeskive for organisationens virke.

At organisationen har været effektiv skal ikke benægtes – den har med held støttet højreorienterede regeringers undertrykkelse af sine borgere, folkedrab og krigsforbrydelser. Organisationen har stået bag likvideringer af politikere, og dens støtter har medvirket til fremmedhad og drab på indvandrere.

WACL var en så lyssky organisation, at den ikke offentliggjorde detaljer om organisationen og dens medlemmer. Organisationen holdt årlige konferencer, hvor kun inviterede kunne deltage(!), og på disse møder bekræftedes organisationens politik, strategier og planlægning.

Stifterne af WACL var i sin tid blandt andet Nazikollaboratører som kroaten Ante Pavelic, lederen af Hitlers lydregime i Hviderusland Radislav Ostrovsky og Ukraines dikatator Yaroslav Stetsko.

Det er dog sluppet ud, at en række prominente reaktionære personligheder gennem årene har deltaget i WACL: Paraguays tidligere diktator Alfred Stroesner, der gav asyl til flygtede nazister efter anden verdenskrig, bla. Dødslægen fra Auschwitz Joseph Mengele. Endvidere, Nicaraguas afsatte højrediktator Anastasio Somoza og Roberto D’Aubuission, der ledede det fascistiske Arena parti i El Salvador og de berygtede dødspatruljer – i øvrigt forbrydelser, der hverken stævnede ham eller Ronald Reagan for en international krigsforbryderdomstol.

Også lederen af den højreekstremistiske verdensomspændende enhedskirke (Moonie bevægelsen) med hovedsæde i Sydkorea Sun Myung Moon var en del af WACL. Denne bevægelse er kendt for at hjernevaske unge nyoptagne medlemmer i sine menigheder og vende dem mod sin egen familie. Listen kan gøres uendelig lang - samlet kan det konstateres, at vi her har at gøre med tidligere og nuværende nazister og fascister, religiøse fanatikere og kultledere, nationalister, amerikanske højrekræfter herunder fremtrædende ledere af multinationale koncerner, militærfolk og udenlandske efterretningstjenester – bla. CIA, der brugte organisationen i firserne i sin kamp mod demokratiske kræfter i Mellemamerika.

Jeg tror det ville være forkert at beskylde Pia Kjærsgård for at ville støtte mord og likvideringer. Derimod tror jeg ikke det er forkert at trække en parallel mellem nogle af de synspunkter Dansk Folkeparti repræsenterer og det WACL stod for. Når man tidligere har haft den slags bekendte indenfor rækkerne af dette internationale sorte orkester, og når man har ladet sig invitere til at ’spille med ved orkestersammenslutningens møder’ – ja så skylder man sine vælgere og sine samarbejdspartnere i regeringen en forklaring.

Hvorfor deltog Pia Kjærsgård i dette møde i 1988, og er dansk Folkeparti endnu i dag en del af et sådant internationalt samarbejde? Vi ved at Kristian Thulesen Dahl for år tilbage ikke så sig for god til at aflægge østrigeren Jørg Haider et besøg.

Det misklædte Kjærsgård, Langballe og Camre at spille forargede over højesterets dom, når nu ’partiejeren’ selv tidligere har stået frem og samarbejdet med netop sådanne kræfter. Jeg forsøgte forgæves at rejse en debat om Kjærsgårds deltagelse i den famøse internationale kongres flere gange i den danske presse.

Altid den samme larmende tavshed.

En af de lokale ’Pianister’ her i Nordjylland forsøgte at udglatte og bortforklare i dagspressen ved at hævde, at Kjærsgård deltog, fordi hun ville observere og lære af sin deltagelse. Det er jo heller ikke så godt at få revet den slags i næsen, når man fra tid til anden fremstiller sig selv som en stueren og demokratisk, dansk, nationalt sindet midterpolitiker.

Tilbage står så en konklusion – hverken radikalt Islam eller stater bygget op efter Sharias eller fascismens forbilleder er acceptable. Hverken islamiske fundamentalister, Dansk Folkeparti eller den yderliggående danske højrefløj er acceptable.

DF mangler at vise, at man har gjort endeligt op med denne højrefløj, når man fra tid til anden konfronteres med dette partis ekstremistiske udtalelser.

Den dialog, der efterlyses i dag med moderate og demokratiske muslimer og venstrefløjsindvandrere, inkluderer ikke disse mørke kræfter!