Velkommen til Flix.dk
  Bliv medlem af Flix   Log ind
Søg   
|  Til forsiden  |  Kontakt redaktionen  |  Læs Flix  |  Skriv til Flix  |  Flix kontrolrum  | Bagsiden |  Om Flix  |
/
[x] Languages
Danish English
[x] Flix fakta
Flix.dk lukkede officielt 9. juni 2009 men arkiverne vil fortsat være tilgængelige på nettet. Flix.dk var en kollaborativ blog, hvis indhold blev skrevet af læserne. Flix.dk startede i 2003 og var Danmarks første medie for borgerjournalistik.
Derfor lukkede Flix

[x] Emneoversigt
[x] Nyt fra DR
[x] Mest læste
Månedens top 5:

Ugens top 5:

Dagens top 5:

Mest kommenterede
(seneste 30 dage):

Google


/
På spring:

For 150 millioner kroner frygt
Lagt ud: 22/04-06 kl. 15:45 af rixun
Terror



ALdeL skriver:

Send til Facebook

Terrorpakken har egentlig ikke interesseret mig, fordi jeg personligt ikke havde noget i mod øget overvågning, men så var jeg ved at få aftenkaffen i den gale hals, da én sagde: "Terrorpakken er helt ok, HVIS der ikke fandtes psykopater, skruppelløse og magtliderlige mennesker." Ja, sådan sagde han altså.

Af Anni Løndal de Lichtenberg

Og så fik jeg travlt med at spørge ind, og kigge nærmere på terrorpakken, for jeg ved jo, at der i Danmark findes både psykopater og magtsyge mennesker.

Min konklusion er, at terrorpakken IKKE sikrer demokratiet - tvært imod, så gør terrorpakken demokratiet meget mere sårbart. Der ER virkelig en pæn risiko for, at Danmark bliver en politistat , hvis den nye terrorpakke indføres og et par sandsynlige, men uheldige omstændigheder indtræffer på samme tid. Ikke meget behøver at gå galt. Dårlig moral, ærgerrighed, en portion skuppelløshed, en politiker der går med en diktator i maven, eller bare tendens til magtsyge hos nogle personer, og så har vi den: risikoen for politistaten.

Hvis du har stor tillid til, at alle mennesker ansat i PET og politikerne, til hver en tid, har høj moral, ikke ligger under for menneskelige følelser og svagheder, og ikke kunne drømme om, at bruge og kombinere den viden, som de enten har fået, fordi de målrettet har skaffet sig den, eller er "faldet" over den ved en tilfældighed via en helt anden aflytning, jamen, så kan du med rette kalde mine tanker for skræmmebillede.

Uanset, hvordan fortalerne drejer argumenterne for frygtstimulationspakken, så ER det sådan, at en sikkerhedsventil bliver fjernet. Argumentet for, er, at spare tid og penge. Argumentet imod er, at en stopklods er fjernet. Vel og mærket en stopklods, som har virket på flere niveauer. Det er nemlig sådan, at når noget er lidt besværligt, så tænker man sig om en ekstra gang, og en hel del impulsivitet bliver stoppet. Nu vil justistministeren fjerne alle besværligheder. Det nye princip er: "Det er nemmere at få tilgivelse end godkendelse". Hvor det før var dommerne, der satte grænserne, bliver det nu PET, der prøver grænser af. For PET får nu mulighed for, først at handle og så spørge bagefter! Som min søn en dag sagde: "Jamen, hvis jeg havde spurgt, så havde du jo sagt nej".

Med den nye Terrorpakke, bliver den tredelte magt mindre tredelt. PET er jo ikke lige så uafhængig som dommerne. PET og justitsministeren arbejder tæt sammen. Altså vil den nye terrorpakke betyde, at den lovgivende og udøvende magt er mindre adskilt.

Forestil dig, at vi en dag får en justitsminister, hvis holdninger hører til på en af ydrefløjene, og som har en skjult dagsorden. Forestil dig, at denne skjulte dagsorden deles af et par PET-folk, og husk så, at de har en hel måned til at gøre, hvad de lyster. Først efter en måned, kan de risikerer et NEJ fra dommeren, men så har de jo fået, det, som de ville have! En underlig måde at skrue samfundet sammen på! Man kommer jo helt til at savne den unævneliges leveregel: "Tillid er godt, men kontrol er bedre".

Regler, som gør det nemt at lade sig friste, er ikke fornuftige regler. Terrorpakkens nye regler, er sådanne regler.

Nogen der kommer i tanke om BILKA sagen i Horsens? Prøv og før BILKA-associationerne over på din personlige retssikkerhed. Kan du se, at du kan komme ganske alvorligt i klemme?

Husker du Holbæks borgmester, som i "en større sags tjeneste" udleverede fortrolige og meget personlige oplysninger om en lille dreng?

Det er nu blevet meget lettere for PET at hente oplysninger om dig alle steder - også hos f.eks. lægen, og biblioteket. PET behøver ingen dommerkendelse for at få oplysninger. PET kan nu bare kræve oplysningerne udleveret. I en måned kan PET bruge oplysningerne, inden PET måske får NEJ fra dommeren, og hvor står du så? Man kan jo ikke trække noget sagt tilbage.

Jeg har rigelig fantasi til at forestille mig en række uheldige omstændigheder, som kan få enhver borger i en rigtig alvorlig og livskvalitetstruende knibe. Man kan som borger med den nye terrorpakke nemmere risikere at blive offer i en studehandel.

Og hvorfor i alverden er der kun afsat 3 uger til sidste høringssvar? Det drejer sig jo om en terrorpakke, som vil betyde væsentlige forringelser af borgernes retssikkerhed, og beskyttelse imod overgreb fra statsmagten. Overgreb fra statsmagten? Ja, det lyder jo langt ude i hampen. Men er det ikke. Vi har jo set, hvordan et lille bitte helt ude til højre eller venstre parti, når omstændighederne er uheldige nok, kan få meget stor indflydelse og magt. Sidste virker måske absurd lige nu, men med DF´s fremgang og indflydelse på dansk politik, så er truslen slet ikke så absurd. DF forsøger jo også at få hånd i hanke med forskningen herhjemme.

Jeg skal sandelig love for, at jeg har fået rynker i panden, og når jeg så ser på HVEM der er virkelig begejstret for terrorpakken, og også var begejstret for det første udspil, så får jeg ondt i hovedet. Jeg får også ondt i hovedet, når disse tilhængere fornærmet stiller sig op, og siger: "Den terrorpakke, som nu er sendt til sidste høring, er et forhandlingskompromis, og ingen skal forvente, at en ny forhandling kan reducere endnu mere i terrorpakken." Jeg får nærmest migræne, når nogen bruger den slags manipulationsargumenter.

Der er på finansloven for 2006 afsat ekstraordinære 150 millioner kroner til terrorbekæmpelsen alene i 2006! Dét er mange penge. Penge der skal tages et sted fra. Måske fra udligning af den sociale ulighed i Danmark? den sociale ulighed vokser i Danmark. Social ulighed øger bevisligt og dokumenterbart kriminaliteten i et samfund - også selvom den laveste gruppe set i forhold til andre lande, egentlig ikke er fattige. Social ulighed måles altså ikke på de fattiges niveau, men på forskellen i et givet samfund mellem rig og fattig. Det er forskellen mellem rig og fattig i et samfund, som er ligefrem proportionel med kriminaliteten i samfundet. Hvor er vi på vej hen? I samme retning som USA?

I februar 2006 fremlagde Bush statsbudgettet for 2007. Der var nedskæringer overalt, ikke mindst på det sociale område. Men ikke på militærudgifterne. De steg med 7 procent. Siden 2001 er de samlede udgifter til forsvaret af USA, når alle udgifter medregnes til krige, til indre sikkerhed, til nye antiterrorforanstaltninger nærmest tredoblet. Hvorfor bruger USA 600 milliarder dollar til 'krig mod voldelige ekstremister'? De er jo ganske få. Med begrænsede ressourcer. Uden eget territorium. Svaret finder du i mine artikler "Manipulation med frygt" og "den frygtelskende sekskant"

Når det gælder vold i nattelivsmiljøet kræver hooligangrupper som White Pride og højreekstremistiske netværk mere fokus end rockere og indvandrere, siger chefkriminalinspektør Bent Preben Nielsen fra Århus Politi. Ska´ vi virkelig til at bruge enorme summer på bekæmpelse af højreekstremisme på den ene side, og fundamentalistiske middelalderlige sindssyge muslimske mørkemænd, der bruger terrorismen, som den fattiges krigsmaskine, på den anden side? Kan vi ikke gøre det bedre? For eksempel bruge pengene på årsagsbehandling?

Allerede inden Terrorpakken er vedtaget, foreslår landets politimestrer, at de nye aflytningsregler ikke kun skal gælde i terrorsager, men skal kunne bruges i alle sager. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig et skred, for når rigtig mange får adgang til aflytning, så vil risikoen for, at nogen aflytter af de forkerte grunde, stige ganske voldsomt.

Iøvrigt så må den nye terrorpakke kommer til at betyde endnu mere administration. For hvordan sikrer vi os, at aflytninger, som viste sig at være uberettiget også kommer til dommerens kendskab senest en måned efter, at aflytningen er foretaget? Må jo være træls for PET, at skulle gå til dommeren med en aflytning, som ikke var berettiget.....Hvordan sikrer vi os, at der ikke bliver foretaget en masse aflytninger, som aldrig kommer til den dømmende og lovgivende magts kendskab? Hvordan sikrer vi os, at der ikke bliver aflyttet skjult og/eller uberettiget. Og hvad med datasikkerhed? Aflytninger som kun få kender til, hvordan vil de blive brugt og gemt? Bliver de krydset med andre registre og oplysninger? Hvem/hvad sikrer, at de ikke gør?

I f.eks. Spanien og Frankrig er der uafhængige undersøgelsesdommere, som styrer processen og sikrer borgernes rettigheder. Hvem sikrer de danske borgere med den nye terrorpakke? Ingen!

Man kan ej heller få fri proces, når man klager over myndighedsovergreb mod borgere i Danmark!

Jeg ser terror truslen, som helt reel.

Men at lave en lovgiving, som kan betyde, at DK bliver en politistat når summen af faktorerne er uheldig nok, ser jeg som en endnu større trussel.

Jeg har også store problemer med, at kaste 150 mio. kroner ud alene i 2006 på noget, som ingen har undersøgt om virker!

Terrortruslen er reel, og vi skal gøre det svært for terroristerne, at udføre deres angreb.

For, er ting for lette, så vil noget ske, som ikke ville have været sket, hvis det var svært.

Det ER en balancegang.

Men, når man begynder at poste en masse penge hovedkluns ud på noget, UDEN at gøre, hvad man kan, for at undersøge om det virker, og uden at lytte til andre landes terroreksperter, så synes jeg, at pengene sidder alt for løst. Skræmmende løst!

Internationale terroreksperter er yderst skeptiske over for den danske regerings nye terrorpakke.

Og når man så oven i købet - igen uden en grundig undersøgelse - planlægger nye love, som faktisk gør vort demokrati mere sårbart, så er det mine nakkehår rejser sig.

Og når man så ydermere, er kommet med nogle lovforslag, som ikke en gang er mulige, så rejser alle hårene på mit hoved sig, for så ved jeg, at de nye lovforslag er alt andet end velgennemtænkte.

Jeg bliver mistroisk, og tænker noget i retning af: Hvad er det egentlige mål med den anti-terrorpakke?

Jeg synes, at Danmark skylder sig selv, at finde en velgennemtænkt og afbalanceret løsning. Og jeg synes, at Danmark skal kigge sig rundt i verden for at se, hvad de har gjort.

Som det er nu efterlades man med en ubehagelig mistanke om, at Terrorpakken dækker over en skjult dagsorden. Min mistanke blev bekræftet, da justitsminister Lene Espersen sagde, at hun ingen respekt har for kritikerne af anti-terrorpakken.

Hun har ingen respekt for de kritiske holdninger, Venstres retspolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech (V), og andre venstrefolk er kommet med.

Hun afviser at kommentere substansen i deres kritik, for meningen med den har blot været at komme i medierne, vurderer Lene Espersen, som bliver ved med at gentage sætningen: "Al modstand mod terrorpakken, må bero på uvidenhed og misforståelser", uden Lene Espersen på noget tidspunkt har forsøgt at forklare, hvori uvidenheden og misforståelserne er. I går i deadline, blev hun ved med at bruge argumenetet: "terrorpakken vil spare tid for PET." Det er muligt, at det er rigtigt, men hvad er prisen for os borgere? Og hvor er dokumentationen for, at den sparede tid vil medføre bedre resultater?

Det er en kanon brøler, Lene Espersen her har begået.

Mange i og uden for Venstre respekterer Birthe Rønn Hornbech (V). At afvise kritik fremsat af én, som har stor forstand på området, med et: Hun vil bare i medierne. Er mildt sagt uforstandigt. For nu VED vi, at Lene Espersen ingen argumenter har. Vi ved, at Lene Espersen forsøger, at få lukket for en meget relevant kritik, ved det ofte virkende middel: kør det over på personfnidder, for så kommer det til at handle mere om personfnidder end kritikken af terror-pakken. Vi er en hel del, der deler Birthe Rønn Hornbech (V) synspunkter, og efter Lene Espersens denne udtalelse, så er vi endnu mere skeptiske.

Jeg føler virkelig, at danskernes retssikkerhed er truet. Ifølge justistitsministeren er det fordi jeg er uvidende og har misforstået noget. Hvem vil oplyse mig om, hvori min uvidenhed består og præcist, hvad jeg har misforstået?

Share on Facebook






Til forsiden...
/

Re: For 150 millioner kroner frygt (Hits: 1)
af BjarkeTalamona Dato: 22/04-06 kl. 17:48
(Brugerinfo | Send en besked)
Du har helt ret! Vores frihed er truet som aldrig før!

Jeg bliver også bekymret når (D)DR taler om at det måske er godt med tortur.

"Astrid Fischer. Tortur er et nødvendigt middel i kampen mod terror. Dette synspunkt fremsattes i aftes i DR TV's Søndagsmagasinet, men at tilståelser fremsat under tortur ikke kan bruges til noget er tværtimod velkendt, siger lektor Libby Arcel, som i mange år har forsket i tortur. Alligevel kan de overgreb, som er foregået i fængslerne i Irak, ikke forklares med at nogle enkelte soldater har trådt ved siden af. For at den slags kan ske, må en række forudsætninger være til stede.
Interview med lektor i psykologi ved Københavns Universitet Libby Arcel."

http://www.dr.dk/NR/exeres/EACD9AA9-119F-4AAD-9A0A-BF1E0D224FB1

Der er en grund til at magtens mænd skal være i skak. Fordi dem der søger magt blive helt afhængige af det som var det et narko.

Vi kende alle sammen følelsen af at få penge tilbage i skat. Man bliver helt beruset. Magt giver en endnu større berusende effekt.

Hvad vil der ske hvis man ansatte en narkoman til at overvåge politiets narkolager?

Men hvis narkomanen er under konstant overvågning og ved der er en konsekvens hvis han så meget som antyder at han vil tage noget narko så kan man godt lade en narkoman stå for den opgave.

Men i dag lukker man øjnene for narkomanens trang til stoffer og nu har narkomanen forskanset sig nede i politiets narkolager med hjælp fra myndighederne. Narkomanen truer med farlige terrorister for at kunne beholde sine stoffer i fred.

Jyder plejer ellers ikke at være så naive. De er ofte snu. Men åbanbart ikke længere. Det er pinligt at befolkningen ikke siger mere fra og bare finder sig i det??



Re: For 150 millioner kroner frygt (Hits: 1)
af Erling Dato: 22/04-06 kl. 23:51
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.trige-pc.dk/
Jeg er begyndt at holde mere og mere af dig AldeL, du beskriver tingene på en sober og dejlig måde, gid jeg havde din evne til at anskue et problem og argumenterer gennem det. Jeg er enig med dig og ja, jeg er bange, danmark er på vej mod utrykke tider. En del danskere er blevet sig selv nærmest, ingen empati og som du selv har beskrevet i andre af dine indlæg, at tonen er blevet ubehageligt. Danmark er ikke vellidt ude i verden.



OK: Din retssikkerhed ER alvorligt truet ! (Hits: 1)
af ALdeL Dato: 31/05-06 kl. 09:00
(Brugerinfo | Send en besked | Dagbog) http://www.braingain.dk
Til Medlemmerne af Folketinget
København, den 19. maj 2006

Kære folketingsmedlem

Vi skriver til dig, fordi vi i Amnesty International er stærkt bekymrede for, at antiterrorlovforslaget, L 217, vil medføre alvorlige svækkelser i beskyttelsen af borgernes privatliv.

Vi har samtidig igen rettet henvendelse til Folketingets Retsudvalg. Amnesty International er enig med regeringen i, at det er vigtigt, at politiets efterretningstjeneste (PET) får tidssvarende og effektive redskaber til at imødegå de terrortrusler, som Danmark måtte stå over for. Men det er afgørende, at disse beføjelser balanceres af tilsvarende eksterne kontrolmekanismer.

Det har altid været forskellen på demokratiske retssamfund og overvågningssamfund, at der i et retssamfund er kontrol med politi og efterretningstjenester for at hindre vilkårlig overvågning og magtmisbrug. Lovforslaget er blevet fremstillet som om, der kun er tale om en nødvendig, praktisk lettelse af PETs arbejde.

Amnesty Internationals analyse af lovforslaget viser, at dette ikke er rigtigt. På en række områder bryder forslaget med Danmarks lange og velbegrundede tradition for at værne omborgernes retssikkerhed ved at lade en uafhængig vagthund - domstolene - holde øje med politiet, inden de laver indgreb i borgerens ret til respekt for sit privatliv.

Med forslaget vil man give PET flere beføjelser og samtidig svække kontrollen med brugen af disse beføjelser.

Der argumenteres ikke overbevisende for, at lovforslagene om at svække domstolskontrollen og anden ekstern kontrol med PETs arbejde vil betyde bedre terrorbekæmpelse.

Til gengæld vil det føre til en alvorlig svækkelse af de retssikkerhedsgarantier, som hidtil har været anset for at velbegrundede og nødvendige i et demokratisk samfund.

Amnesty International er især bekymret over følgende forhold: Uklar og uforudsigelig bestemmelse i straffeloven om terroristiske handlinger. Med henvisning til en række internationale konventioner foreslås ændring af ”terrorbestemmelserne” i §§114-a-114c i straffeloven.

Disse forslag er nye i forhold til det oprindelige lovforslag. Forslagene gør det uklart, hvad der i fremtiden vil blive anset som strafbare, terror-relaterede handlinger, anstiftelse, medvirken, indirekte støtteaktiviteter osv.

Grænsen mellem lovlige politiske handlinger og ytringer og strafbare terrorrelaterede handlinger bliver uforudsigelig, og der er risiko for, at forslagene kan indskrænke de politiske frihedsrettigheder, som er så vigtige i et retssamfund.

Forslaget er efter Amnesty Internationals opfattelse alt for vidtgående og uklart til at blive vedtaget som en del af det nuværende lovforslag. Det bør udskilles og gøres til genstand for en grundig, selvstændig vurdering, som gør det muligt at vurdere konsekvenserne af det.

Lettere adgang til aflytning af uskyldige borgere. I dag skal politiet have rettens tilladelse til at aflytte alle borgere - både den mistænktes og naboenstelefon - senest i løbet af 24 timer efter aflytningens påbegyndelse.

Efter forslaget kan politiet derimod med kun én dommerkendelse - på den mistænkte - aflytte en bred kreds af borgere, naboer, familie og venner, samarbejdspartnere m.v. Eneste betingelse er, at den terrormistænkte kan tænkes at ville anvende den pågældende telefon, internetforbindelse o.lign.

Efter forslaget kan politiet nøjes med en efterfølgende underretning til retten helt op til 4 ugersenere om hvilke naboer, slægtninge og venner man har aflyttet. Retten tager dog ikke stilling til lovligheden, men giver underretningen videre til en særligt beskikket advokat.

Kun hvis denne advokat vælger at klage over en eller flere af disse aflytninger, skal retten afgøre, om aflytningerne var lovlige. Der er altså ikke længere en automatisk beskyttelse – domstolsprøvelsen -, og aflytningen kan jo ikke gøres ugjort igen.

Hvis advokaten klager til retten, og hvis retten finder en aflytning af en ”bekendt” til en terrormistænkt uberettiget, så indberettes sagen til Justitsministeriet.

Om denne indberetning har nogen konsekvenser, er lovforslaget tavst om.

Forslaget er også tavst om, hvad der skal ske med alle de oplysninger, som ikke vedrører terror, som politiet kommer under vejr med, når de aflytter borgerne.

Lettere at lade være med at fortælle en borger om aflytning.

Efter de gældende regler kan politiet lade være at fortælle en borger, at han har været aflyttet. Det kan ske, hvis underretningen kan frygtes at skade den videre efterforskning i sagen eller efterforskningen af en anden sag.

Efter forslaget kan politiet også undlade at underrette den aflyttede, hvis underretningen ville afsløre oplysninger om politiets efterforskningsmetoder.

Det er svært at forstå, at det ikke er muligt at fortælle en person, at vedkommende har været overvåget uden at fortælle om de konkrete metoder.

Forslaget forekommer derfor unødvendigt, og det kan frygtes, at det i stedet vil blive brugt helt generelt til at undlade at oplyse personer om, at de har været aflyttet. (I pressen den 28. april 2006, er chef for PET, Lars Findsen, citeret for at sige, at det allerede i dag er hovedreglen, at den aflyttede ikke orienteres.)

Lettere at indhente personlige oplysninger fra andre myndigheder.

Hidtil har politiet ved indhentelse af rent private eller personlige oplysninger om borgerne fra andre myndigheder skullet redegøre for, hvad de skulle bruge disse oplysninger til. Så kunne de adspurgte myndigheder tage stilling til, om politiets interesse i oplysningerne var så væsentlig, at man måttevideregive de fortrolige og følsomme oplysninger.

Efter lovforslaget skal PET ikke længere redegøre for, hvad de skal med oplysningerne.

Det ertilstrækkeligt, at PET meddeler, at oplysningerne kan antages at have betydning for PETs arbejde, og at det vedrører terror – i meget bred forstand.

Dermed er vejen banet for en stort set ukontrolleret indsamling af oplysninger om borgerne fra alle myndigheder og registre.

Forhold, som vi tidligere set i udemokratiske regimer, og som ikke findes i de lande, som vi normalt sammenligner os med.

Det fremgår af bemærkningerne, at PET ikke længere behøver at have en navngiven terrormistænkt, men kan anmode f.eks. de sociale myndigheder om en løbende underretning om alle, der har rettet henvendelse i en given periode.

En så bred adgang må anses som egentlig overvågning af borgerne.PET kan ukontrolleret videregive oplysningerne til FET. Efter lovforslaget kan PET videregive de oplysninger, som de har indhentet fra andre myndigheder, til FET, "hvis oplysningerne kan få betydning for deres opgavevaretagelse".

Det er en næsten tom betingelse, og ingen kontrollerer, om betingelsen er opfyldt. Der er heller ingen, som kontrollerer, om FET giver oplysningerne videre til andre efterretningstjenester, hvorfra der er risiko for, at de gives videre til efterretningstjenester i udemokratiske lande, hvor oplysningerne kan bruges til at begå grove menneskerettighedsovergreb i form af tortur o.l.

PET kan frit overvåge booking- og passagerlister til fly. I lovforslaget skal politiet have helt fri adgang til bookinglister og passagerlister.

PET skal bl.a.kunne gennemføre fast overvågning af booking- og passagerlister til og fra bestemte destinationer, uden at der er tale om konkret mistænkte personer.

Lovforslaget forlader her de normale retssikkerhedstanker, hvorefter indgreb i meddelelses-hemmeligheden og lignende brud på retten til respekt for privatlivet skal være begrundet i konkret mistanke mod bestemte personer.

Ved et så fundamentalt brud med de retstraditioner, som man ellers har holdt i hævd i Danmark og andre retssamfund, bør der i mindste

Læs resten af denne kommentar...



Re: For 150 millioner kroner frygt (Hits: 1)
af PerHChristiansen Dato: 17/07-06 kl. 08:37
(Brugerinfo | Send en besked)
Et strålende indlæg, Anni.
Som talt ud af min mund.
Skal jeg give et kort svar
på dit spørgsmål:

"Hvad er det egentlige mål
med den anti-terrorpakke"?

må svaret blive:

Ikke at beskytte befolkningen
mod "de fæle, antidemokratiske
terrorister", men at beskytte
pengemagten eller den døende,
kapitalisme mod alt, hvad den
i sin paranoia frygter vil
kunne svække dens magt og/
eller give den dødsstødet.

Det kunne eksempelvis dreje
sig om fredelige demokratiske
kræfter, der ønsker en anden
verdensorden, som ikke er
baseret på fortsat udpining af
arbejdskraft og naturressourcer
samt uophørlg profitmaksimering.
Jf. f.eks. kemikaliesvineriet
i Indien etc.

M.v.h.

Per H. Christiansen
Dalskrænten 50
Græse Bakkeby
3600 Frederikssund


 
/
/
/

/
Artiklens stemmer
/
/

/
Valg
/
/


Siden blev lavet på: 1.268 Sekunder