Lagt ud: 29/05-06 kl. 16:02 af derek
kneth skriver: I denne artikel argumenteres der for at diskussionen om brugen af åbne standarder (og open source) ikke er et spørgsmål om teknik men om kultur. Valget skal ikke træffes af teknikere men er en del af en politisk og kulturel kamp.Af Kenneth Geisshirt
M.Sc., Ph.D.
kenneth.geisshirt.dk I de senere år har der, blandt IT-folk, hersket en kulturkamp af de større. Kulturkampen er ikke bredt kendt, men den er ikke uvæsentlig i vor omgang med informationsteknologi (IT). Set udefra virker det som en diskussion af teknik, men en nærmere analyse viser, at der er tale om en kamp på værdier og syn på verdenen og brugerne af IT.
Sideløbende ser vi et tilsyneladende uorganiseret oprør med kriminelle undertoner. De kriminelle elementer ser ikke sig selv som kriminelle, men mener at også de er deltagere i en ideologisk kamp.
Ophavsret
Computerprogrammer (eller software) er juridsk set et litterært værk og derfor beskyttet af Lov om Ophavsret. Det betyder at forfatteren (programmøren eller udvikleren) ejer værket. Men i langt de fleste tilfælde overfører programmøren sin rettighed til arbejdsgiveren som en del af ansættelseskontrakten. Arbejdsgiveren, eller leverandøren/producenten, bestemmer sig typisk for at ingen andre end denne må distribuere værket.
Lov om Ophavsret har forankring i to internationale aftaler. Den første Berne-konventionen, som udstikker retningslinjer for ophavsret. Berne-konventionen er oprindelig fra 1886 men er senest revideret i 1979. Den anden er EU Infosoc-direktivet, hvilket gav anledning til den sidste revision af dansk lovgivning som primært har med digital rettighedsstyring (eng. digital rights management, DRM) at gøre.
Licenser
I IT-verdenen finder vi mange virksomheder som udvikler software som de forsøger at sælge - mange med held - på det åbne marked. Softwareproducenterne bestemmer sig ofte for at deres software ikke må kopieres og distribueres af andre end dem, men de benytter også lejligheden til at opstille en række begrænsninger for brugen af deres produkter, f.eks.
- ikke bruge programmet til negativ omtale af producenten
- ikke foretage reverse engineering
- ikke videresælge – heller ikke efter afinstallation
- producenten hæfter ikke for fejl og/eller mangler
Reverse engineering er processen at skille et produkt ad og derved forstå hvordan det er konstrueret. I Vesten blev Japan i 1950erne berygtet for at opbygge en stor bil- og elektronikindustri vha. reverse engineering. Begrebet har uden tvivl et negativt skær over sig, idet reverse engineering anses for snylteri på en ellers innovativ producent.
Alle betingelserne kaldes samlet for produktets licens, og licensen er en juridisk kontrakt mellem producenten og køberen/brugeren (brugeren accepterer typisk licensen under installationen ved at klikke på knappen "I accept"). Det er tvivlsomt om licenser generelt er juridisk gyldige i Danmark, eftersom ingen licens er prøvet ved en dansk domstol endnu. Det er alligevel værd at hæfte sig ved ånden, de er skrevet i.
Sat på spidsen kan man sige, at licenser generelt er skrevet for at begrænse køberen og/eller brugeren af programmet. Det er en meget skeptisk ånd vendt mod brugeren - eller forbrugeren. Det er ikke altid klart, hvorfor producenten opstiller disse betingelser, men en del af forklaringen er, at de er målrettet mod det amerikanske retssystem og dets – for danskere – særprægede erstatsningssager.
De kriminelle
Der findes en underskov af mere eller mindre velorganiserede grupper som er modstander af de muligheder, Lov om Ophavsret giver. De bekæmper indædt softwareproducenternes eneret på distribution af deres produkter. Ved at stille kopier af software til rådighed for alle, som ønsker det, bryder de dansk og international lov og gør sig selv til kriminelle elementer.
I de sidste år har Piratgruppen været talerør for disse elementer som modvægt til rettighedshavernes Antipiratgruppen. Det er ikke altid klart, hvad motiverne bag krænkelserne er, men det er tydeligt, at generelt opfatter den danske befolkning det ikke som værende krimimelt at videregive kopier af Office-pakker, computerspil m.m. til naboen. Enkelte softwarepirater vil hævde at de bekæmper et forkert eller uretfærdigt syn på software, og at deres handlinger er udtryk for en modstandsbevægelse, som kæmper for frihed til alle.
En nærmere analyse vil sandsynligvis vise, at softwareproducenterne (men ikke spilproducenterne) ser gennem fingrene med privates piratkopiering, da en velkendt software-pakke hjemme (eller på skolen) kan give et salg til en virksomhed senere når en medarbejder anbefaler et produkt.
Den tredje måde
Ikke alle softwareproducenter og -udviklere ønsker bruge deres rettigheder på samme måde som beskrevet ovenfor. Motiverne er forskellige, og en analyse af dem, falder udenfor rammerne af denne tekst. De er i deres gode ret til at gøre, hvad de ønsker, indenfor lovgivningen.
Licenserne omfatter her nogle helt andre betingelser – fællestrækkene er:
- ret til at videregive kopier
- adgang til kildeteksten
- ret til at ændre kildeteksten og videregive ændringerne
- ret til at anvende software efter behov
- ingen diskrimination af personer eller grupper
Et centralt begreb for denne tredje måde er kildetekst. Kildeteksten for et computerprogram, er den eller de filer som programmøren har skrevet. Med andre ord, kildeteksten er de præcise instruktioner som computeren udfører - om det er at skrive et bogstav på skærmen eller hente en side fra et website på den anden side af Jorden.
Da kildeteksten (eng. source code) er det bærende element, kaldes denne licenstype for Open Source. Blandt Open Source folk omtales software som ikke distribueres som Open Source for lukket software (closed source software).
Ånden i Open Source licenserne er af en anden karakter. Deling af software (og især viden om software) er meget central. I Danmark findes der en række foreninger (brugergrupper) for Open Source hvor medlemmer udveksler ideer og erfaringer gennem møder, foredrag og websites.
Snitflader
Det er meget vigtigt at forstå, at softwareproducenter frivilligt lader brugerne kopiere deres produkter. Eller sagt på en anden måde - piratkopiering kan ikke finde sted, da der intet forbud er at bryde.
Men muligheden for at give naboen en kopi af programmet er ikke den væsentligste - konsekvenserne ved Open Source er langt større end blot at slippe af med softwarepiraterne.
Kildeteksten er den yderste dokumentation for hvordan et computerprogram virker. At læse kildeteksten er som at skille en bil ad i de mindste dele, og fagfolk er i stand til at forstå hvordan programmet - eller bilen - virker. Adgang til kildeteksten giver med andre ord stor gennemsigtighed i hvordan et computerprogram virker - og ingen funktioner er skjulte.
De færreste computerprogramer anvendes alene. Ofte skal to eller flere programmer eller hele systemer fungere sammen, og ikke sjældent er de indgående programmer udviklet af forskellige leverandører. For at opnå en effektiv brug af de sammenkoblede programmer, er det vigtigt at snitfladerne mellem programmerne er godt dokumenteret. Desværre ser man al for ofte, at netop samspillet mellem to programmer ikke virker problemfrit - og brugerne kommer til at udføre dobbeltarbejde ved at indtaste oplysninger to steder.
Computerprogrammers snitflader skal i denne sammenhæng forstås bredt, f.eks. filformater og netværksprotokoller. Filformat er den struktur hvori et computerprogram gemmer data (f.eks. Words doc-format eller Adobes PDF), mens en netværksprotokol er en samling regler for komminukation over et netværk (f.eks. hentes websider vha. HyperText Transfer Protocol, HTTP).
Programmer af Open Source typen vil altid have fuldstændig gennemsigtige snitflader, da en fagmand (en programmør) kan læse kildeteksten og derved opnå indsigt i snitfladerne. Omvendt kan det være svært - til tider umuligt – at få indsigt i snitfalderne i lukket software, hvis leverandøren ikke har offentliggjort dokumentation ved siden af. Til tider stopper licensbetingelserne en nærmere undersøgelse af snitfladerne, da reverse engineering ikke er tilladt.
Åbne standarder
Tidligt i industrisamfundet fandt producenterne ud af at det kunne være en fordel at standardisere produktgrupper. Madrasfabrikanter har en fordel ved at fabrikanterne af senge producerer senge i et lille antal forskellige mål. For forbrugeren har det den fordel, at det er muligt at vælge seng og madras fra to forskellige producenter. Senere kan forbrugeren ”opgradere” sengen med en ny madras.
Standardiseringsarbejdet sker idag gennem en række nationale og international organisationer, f.eks. Dansk Standard, ISO, IEEE, OASIS og IETF. En åben standard er karakteriseret ved at alle frit kan benytte den og arbejdet med at skrive standarden er åbent og gennemsigtigt. Internettet idag er bygget rundt om en lang række standarder fra Internet Engineering Taskforce (IETF), mens kemiske analyser af drikkevand i Danmark er standardiseret af Dansk Standard.
En åben standard kan pr. definition ikke styres af een leverandør alene. Naturligvis er mange åbne standarder drevet frem af en leverandør, men det sker kun hvis leverandøren er stærk i sin argumentation. Når den åbne standard først er offentliggjort, lever den sit eget liv.
Fordelene ved åbne standarder er åbenbare. For det første giver det alle en mulighed for at implementere standarden. En potentiel kunde kan derfor vælge frit mellem to konkurrerende produkter. Den anden - og ikke uvæsentlige - fordel ved en åben standard er, at snitfladerne mellem software, bliver offentligt kendt. Skal to computersystemer udveksle data, ved de to leverandører præcis hvordan den anden ser data, og sandsynligheden for at de to systemer ubesværet kan udveksle data, er meget stor.
Tiden med at have kun en enkelt softwareleverandør, er for længst ovre. Nogle softwareproducenter prøver stadig indædt at begrænse kundens frie valg ved at benytte protokoller og filformater, som ikke er offentliggjort som åbne standarder. Måske er det for kunden lettere nu, men kompleksiteten af IT-løsninger stiger støt, og åbne standarder er et af midlerne mod dette.
Det er vigtigt at understrege at Open Source og åbne standarder er to forskellige ting. Open Source er produkter; åbne standarder er fastlæggelse af hvordan produkterne udveksler data. Åbne standarder kan fint fungere i lukket software, men erfaringen er at Open Source-produkter er bedre til at benytte åbne standarder – et grelt eksempel er Microsoft Internet Explorer som ikke respekterer de åbne standarder for websider (HTML). Da Internet Explorer har en stor markedsandel, har det medført at mange websites ikke overholder åbne standarder. Konsekvensen er at alternative browsere (f.eks. til blinde) ikke kan bruges.
Tilbage til kampen
De traditionelle softwareproducenter kæmper på to fronter. Kampen mod piraterne sker i retssale med advokater som krigere.
Men kampen mod Open Source er af en anden karakter. Her er der tale om en kulturkamp - kampen om hvordan man ser verdenen. Verdenen har set hvordan een softwareproducent er blevet et monopol og stædigt holder fast ved at bekæmpe Open Source, da Open Source er den eneste virkelige trussel.
Ånden i Open Source er åbenhed - næsten i naiv form. Software bliver baseret på åbne standarder og formater, hvilket giver en fri konkurrence. Vinderen er til enhver tid det software, som tiltrækker brugerne og ofte smelter flere projekter sammen hvis udviklerne kan se fordele ved det.
Kampen vil uden tvivl tage yderligere fart i 2006 da Microsoft bekriger ethvert forsøg på at åbne de formater som benyttes i over 98 pct. af brugere af tekstbehandling. Ved at låse brugerne fast i et filformat som kun Microsoft bestemmer over, sikrer Microsoft sig loyale kunder ved at kunderne ikke har et reelt valg.
Samtidig sker en bevidst misinformation af brugerne og beslutningstagerne så de til sidst tror at der ingen alternative løsninger findes - eller at de er for dyre i drift. Som beslutningstager er det vigtigt at forholde sig kritisk til enhver undersægelse, idet det ved en nærmere analyse viser at undersøgelserne sjældent er uafhængige.
Andre midler tages også i brug i kulturkampen - landets statsminister bliver beæret og imporneret over at få besøg af Bill Gates. Slå koldt vand i boldet - Bill Gates er bare en nørd som tilfældigvis har forstået at tjene mange penge.
Skulle åbenhed vinde i kulturkampen, vil Microsoft blive reduceret til en af flere softwareproducentere og kunderne ville frit kunne vælge det produkt, de finder bedst. Måske er Microsoft Office bedre end konkurrenterne, men vi ved det ikke endnu.
Tid til at vælge
Det må antages at en borgerlig regering ønsker et frit og åbent marked - også for software. Som landet ligger nu, er beslutninger om offentlig IT decentrale. Det er der al mulig fornuft i, men regeringen burde udstikke overordnede retningslinjer for, hvor de offentlige IT-systemer bør konstrueres. Men regeringen har endnu ikke udvist mod og mandshjerte til at kræve at al offentlig IT skal være baseret på åbne standarder.
Det er vigtigt for politiske beslutningstagere – også danske - at IT er ved at gennemtrænge alle aktiviter i samfundet. Adgang til internettet er næsten lige så vigtigt som adgang til elektricitet og vand, og derfor er standardisering og åbne markeder en brik i en effektiv IT-sektor.
Kulturkampen kan skæres ned til et enkelt valg: skal samfundet overlade udviklingen til få monopollignende virksomheder eller skal samfundet vælge et åbent marked byggende på fair konkurrence?
Til forsiden... |
![[x]](themes/sahara/images/minus.gif "Show/hide content")
Languages
