Velkommen til Flix.dk
  Bliv medlem af Flix   Log ind
Søg   
|  Til forsiden  |  Kontakt redaktionen  |  Læs Flix  |  Skriv til Flix  |  Flix kontrolrum  | Bagsiden |  Om Flix  |
/
[x] Languages
Danish English
[x] Flix fakta
Flix.dk lukkede officielt 9. juni 2009 men arkiverne vil fortsat være tilgængelige på nettet. Flix.dk var en kollaborativ blog, hvis indhold blev skrevet af læserne. Flix.dk startede i 2003 og var Danmarks første medie for borgerjournalistik.
Derfor lukkede Flix

[x] Emneoversigt
[x] Nyt fra DR
[x] Mest læste
Månedens top 5:

Ugens top 5:

Dagens top 5:

Mest kommenterede
(seneste 30 dage):

Google


/
På spring:

Går du med hvide strømper?
Lagt ud: 2/03-07 kl. 00:15 af derek
Udland



ALdeL skriver:

Send til Facebook

Moralsk og politisk er det problematisk, hvis vi igen og igen signalerer, at vi ikke føler os moralsk eller politisk forpligtet af det internationale samarbejde. Vi mister autoritet og får sværere ved at kritisere andre lande, der går enegang

Af Anni Løndal de Lichtenberg

Når man først er begyndt at tage let på international kritik, er det nemmere at gøre det igen. Man hærdes, men faren er, at man mister anseelse, siger Hans Mouritzen, leder af forskningen i dansk og europæisk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier til Kristeligt Dagblad.

Og Ole Espersen, der er tidligere professor i jura ved Københavns Universitet og ekspert i menneskerettigheder og internationale relationer supplerer: "moralsk og politisk er det problematisk, hvis vi igen og igen signalerer, at vi ikke føler os moralsk eller politisk forpligtet af det internationale samarbejde. Vi mister autoritet og får sværere ved at kritisere andre lande, der går enegang."

FN´s anbefalinger har været talrige, men FN er faldet i prioritet i dansk udenrigspolitik. Danmark ignorerer jævnligt FN og det skader Danmarks omdømme. Send ikke psykisk syge asylansøgere tilbage til Kosovo. Giv opholdstilladelse til irakiske asylansøgere. Fjern 24-års reglen. Sådan lyder tre af de mange FN-anbefalinger til Danmark. I hvert af de tre tilfælde har Danmark trodset FN-anbefalingerne på en sådan måde, at Danmark viser foragt for FN. Sådan er det ikke i hverken Sverige og Norge, men i Danmark er FN faldet i status.

I maj 2006 skriver Amnesty International et brev til Folketingets medlemmer, hvori Amnesty kritiserer terrorpakken for at svække borgernes retssikkerhed. Internationale terroreksperter var ligeledes yderst skeptiske over for den danske regerings nye terrorpakke. Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS angreb også terrorpakken. Birthe Rønn Hornbeck (V) var meget bekymret og det gav Hornbech offentlig udtryk for. Lene Espersen (K) afviste Hornbecks kritik, som medieliderlighed og samtidig blev Rønn Hornbeck sat på plads af statsminister Anders Fogh Rasmussen, og siden har hun været usædvanlig tavs. Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviser al kritik af frygtstimulationspakken.

Udenrigsminister Per Stig Møller, sagde om Kofi Annan : "Han har det med at lade retorikken løbe af med sig"

Og HOK's presseofficer Vedelholm siger om talsmand for Nato's internationale sikkerhedsstyrker, major Luke Knittig:
»Han er ikke for heldig med sine udtalelser, denne major. Men han lærer det vel«

Og da Simon Anholdt kom med sit "Nation Brand Index", hvor Danmark var med for første gang, og det viste sig, at det danske omdømme var væsentligt forringet efter Muhammed-Skandalen, så svarede regeringen blot, at det ikke passede og at det danske omdømme var fint og regeringen lavede så deres egen undersøgelse, som beviste, at Anholdt tog fejl og regeringen havde ret, mens alle vi andre godt var klar over, at det danske omdømme havde lidt skade.

Amnesty International har gentagne gange kritiseret Abu Ghraib, amerikanske dødsgange, Guantanamo Bay, mystiske flytransporter, fysiske overgreb og mishandling og hængninger efter uretfærdig rettergang men statsministerens attitude er "Der er ikke noget at komme efter"

I maj 2006 gentager OECD i en rapport om dansk økonomi regeringens skattestop og kalder det for mere og mere problematisk.
"Jeg er lodret uenig." sigerfinansminister Thor Pedersen (V) til Ritzau.

Aftonbladet skrev en artikel om at Danmark var Europas mest fordomsfulde land på grund af indvandrer-debatten, og mange svenske politikere bakkede op om Aftonbladets lederskribent. Statsminister Anders Fogn Rasmussen, sytes at Aftonbladets leder var "helt ude i hampen".

Ifølge en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, har Danmark i den forløbne regeringsperiode brudt internationale konventioner på følgende områder:
· Usaglig og uproportional forskelsbehandling.
· Krænkelser af retten til familieliv.
· Uforenelig med ikke-diskriminationsprincippet i Den Europæiske Konvention om Statsborgerskab.
· Diskrimination på grund af etnicitet og race.
Især 24-årsreglen og tilknytningskravet er blevet mødt med skarp kritik fra både Den Europæiske Menneskerettighedskommission, Dansk Institut for Menneskerettigheder og FN´s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder.
FN-komiteen anbefalede således i november 2004 den danske regering at tage "de nødvendige skridt til enten at fjerne eller ændre den såkaldte 24-årsregel i udlændingeloven fra 2002, så regeringen kan leve op til sin forpligtelse om at garantere retten til familieliv for alle borgere i Danmark, uden undtagelse," men kritikken blev blot mødt med et skuldertræk fra regeringen.

I januar 2007 kritiserede internationale Free Speak organisationer regeringen for angrebet på DR i forbindelse med dokumentaren "Den Hemmelige krig". "Statsminister Anders Fogh Rasmussens angreb på DR og reportagefilmen ’Den hemmelige krig’ er et alvorligt anslag mod ytringsfriheden, men det er måske ikke engang det værste. Det er et brud på de uskrevne regler om forholdet mellem en regering og medierne" , siger blandt andet den internationalt anerkendte Free Speak organisation Index on Censorships redaktør Rohan Jayasekera og Marc Gruber, International Federation of Journalists, Bruxelles, siger, at det statsminister Anders Fogh Rasmussen her har gjort hører til en af de slemme tilfælde.

Trods advarsler fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder Alvaro Gil-Robles, nedsatte Bertel Haarder alligevel et udvalg, der skulle forny læseplanen for kristendomsundervisningen i folkeskolen. Det endte med en styrkelse af den bibelske fortælling og folkekirkens kristendom og flere timer til Kristendomsundervisningen!

Da Gil-Robles, Europarådets kommissær for menneskerettigheder, i juli 2004 kritiserede udlændingeloven, affejede Bertel Haarder kritiken med ordene: "Jeg synes, han går ned i nogle småting, som han ikke kender tilstrækkeligt til. Han har ikke overblikket"

Europarådets Kommissær for Menneskerettighederne Alvaro Gil-Robies advarer også Danmark om, at Danamrk er på vej væk fra de værdier EU har. Kommissæren mener, at der er grund til bekymring, fordi Danmark de seneste år:
- har lavet love, der diskriminere
- har EU´s strengeste integrationspolitik
- har politiske grupper, som er langt fra de værdier Europa ellers bygger på, og som har muliggjort det Europa, som vi har i dag.
- har signaleret en opfattelse af kvalitetsforskelle i visse trosretninger
Statsminister Anders Fogh Rasmussen tog skarpt afstand.

I februar 2007 gentager OECD i en rapport om den økonomiske vækst, at marginalskatten er alt for høj, og grænsen for topskat er for lav. Organisationen peger blandt andet på, at man ved at hæve ejendomsskatterne vil kunne skabe plads til at sænke skatterne på lønnen.
"Jeg tror ikke på, at danskerne vil arbejde mere, selvom skatten sænkes", siger finansminister Thor Pedersen (V)

Støttepartiet Dansk Folkeparti (DF) om internationale organisationer:

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Jesper Langballe, lægger ikke skjul på, at han ikke føler nogen særlig forpligtelse til at følge FN's anbefalinger: " Vi skal kun følge FN's anbefalinger, hvis det gavner vores egne interesser. FN ligger jo ikke inde med sandheden, men er et mærkeligt sammensurium af barbarstater, hvor det kun er Sikkerhedsrådet, der er grund til at lytte efter, siger Jesper Langballe til Kristeligt Dagblad 27.02.2007

Peter Skaarup Næstformand i DF "Det er ikke op til ham (den Europæiske Menneskerettighedskommissær) eller andre kommissærer at fungere som overdommere og blande sig i dansk udlændingepolitik" - og rapporten fra det Danske Institut for Menneskerettigheder blevet betegnet som "smagsdommeri af værste skuffe".

Søren Espersen udenrigspolitiske ordfører for DF: "Center for Overvågning af Racisme og Xenofobi, er et regulært menings-politi. Det er EU, der har etableret dette modbydelige bæst".

Folketingsmedlem Mogens Camre (DF) Medl. af Europa-Parlamentet: “Vi må opsige FN’s flygtningekonvention, vi må blokere EU’s charter om borgernes rettigheder, som er vendt imod europæerne, vi må ændre udlændingeloven, og vi må om fornødent ændre både grundloven og straffeloven, så det bliver muligt at forsvare demokratiet og sende politisk-religiøse oprørere, kriminelle og snyltere ud af landet. Det er sidste udkald.”

"Går du med hvide strømper,
og gaden ej er ren,
da træder du forsigtigt,
og ser til dine ben.
Men har du først dig smudset,
du tager sagen let,
og derfor skal du vogte dig for den første plet."

Vi mister goodwill på alle områder, advarer eksperter og det er nok fordi, vi ikke vogtede os for den første plet.

Vi har vænnet os så meget til international kritik, at vi ikke så meget som overvejer om kritikerne har ret. Vi gider ikke en gang debattere kritikken længere.

For bare 6 år siden fløj debattørerne og journalisterne til tasterne, når en international organisation kritiserede os. Idag preller kritikken af, som vand på en gås - og kommer måske på side 8 som en lille notits, hvor samme kritik for 6 år siden havde ryddet forsiden og sikret emnet en første plads over "mest læste" og "mest kommenterede" i blogosfæren.

Bør det være sådan?

Har du flere eksempler på at Danmark trodser international kritik, så vil jeg sætte pris på, om du vil skrive en kommentar om det. På forhånd tak.

P.S.

Iøvrigt er mange af Dansk Folkepartis citater oversat til mange sprog og citeret i verdens aviser og på franske Wikipedia.
Flere citater udtalt af DF´ere kan læses her:

http://avisen.dk/blogs/aldel/DF_2D00_citater-fra-Folketingets-Talerstol-m.v.

http://avisen.dk/blogs/aldel/Islamofobi-citater-sagt-af-folk-med-indflydelse

http://avisen.dk/blogs/danjoergensen/Pia-Kj_E600_rsgaard-_1320_-Made-in-Denmark

http://avisen.dk/blogs/danjoergensen/Pia-Kj_E600_rsgaard-_2D00_-Made-in-Denmark_2

http://avisen.dk/blogs/danjoergensen/Hvilsh_F800_j_2C00_-Orwell_2C00_-Krarup-og-Delors

Share on Facebook






Til forsiden...
/
 
/
/
/

/
Artiklens stemmer
/
/

/
Valg
/
/


Siden blev lavet på: 1.012 Sekunder