Velkommen til Flix.dk
  Bliv medlem af Flix   Log ind
Søg   
|  Til forsiden  |  Kontakt redaktionen  |  Læs Flix  |  Skriv til Flix  |  Flix kontrolrum  | Bagsiden |  Om Flix  |
/
[x] Languages
Danish English
[x] Flix fakta
Flix.dk lukkede officielt 9. juni 2009 men arkiverne vil fortsat være tilgængelige på nettet. Flix.dk var en kollaborativ blog, hvis indhold blev skrevet af læserne. Flix.dk startede i 2003 og var Danmarks første medie for borgerjournalistik.
Derfor lukkede Flix

[x] Emneoversigt
[x] Nyt fra DR
[x] Mest læste
Månedens top 5:

Ugens top 5:

Dagens top 5:

Mest kommenterede
(seneste 30 dage):

Google


/
Fokus:

Ruth Evensen: ''Dette er kun begyndelsen...''
Lagt ud: 7/03-07 kl. 14:34 af derek
Ungdomshuset



Send til Facebook

Ruth Evensen jublede i sejrsrus til gårsdagens gudstjeneste i Faderhuset. De unge på Nørrebro er dæmonbesatte, men vi er lige nu vidne til at Gud sejrer over Satan. Næste skridt for Faderhuset er at bekæmpe praktiseret homoseksualitet, pædofili, pornografi, abort og satanisk legetøj. Hverken de autonome eller resten af Danmark kan undgå Guds kraft. Velkommen til Ruth Evensens virkelighed.

Af Jeppe Kabell
Artiklen er først bragt på webloggen www.mrkab.com

I går var jeg til gudstjeneste i Faderhuset. Jeg fik hilst på Ruth Evensen, hendes søn Simon Peter og alle de andre banditter.

Oplevelsen var især speciel fordi:

  • Det var første gudstjeneste efter Ungdomshuset blev ryddet
  • Det var første gudstjeneste efter de massive uroligheder i København
  • Der var et forholdsvist stort opbud af politi uden om kirken (men ingen demonstranter)
  • Der var enormt meget sikkerhed ved indgangen og under gudstjenesten i form af et privat sikkerhedsbureau
  • Jeg og mine tre gruppemedlemmer efter alt at dømme var de eneste ikke-medlemmer af sekten, som var til stede
  • Fordi Ruth Evensen under sin tale direkte adesserede mig og de tre andre og bad os om at bringe et budskab videre til Danmark


Ruth Evensen's "sejrstale" til menigheden i Faderhuset:
Opdatering 7. marts:
Det skal endnu engang pointeres, at jeg og mine medstuderende ingen tilknytning har til Faderhuset eller Ungdomshuset. Vi var på stedet i forbindelse med vores semesterprojekt på RUC, sam.bas, hvor vi skriver om kristen fundamentalisme i Danmark. Det var ikke tilladt at optage under gudstjenesten, og citaterne er derfor skrevet af efter min hukommelse. Jeg kan kun opfordre Simon Peter Evensen og Ruth Evensen til at offentliggøre Faderhusets interne videoer fra gudstjenesten, som blev optaget med hele tre kameraer..

Jeppe Kabell
Vi blev ved indgangen kropsvisiteret, og der blev under gudstjenesten placeret en sikkerhedsvagt lige bag vores stolerække.

Inden selve gudstjenesten gik i gang, blev vi først budt velkommen af Simon Peter Evensen. Ruth kom derefter ned og hilste på og spurgte venligt til, hvem vi var, og hvorfor vi var kommet. Vi forklarede sammenhængen, og hun sagde, at vi var meget velkomne (vi skriver projekt på RUC om fundamentalistisk kristendom).

Lige inden Simon Peter startede gudstjenesten, blev vi spurgt, om vi havde optageudstyr med, tydeligvis fordi de ikke ville tolerere, hvis vi optog under gudstjenesten.

Ruths sejrstale

Efter en times lovsang og en times prædiken ved Martin Bergsøe om postmodernismens og humanismens forfærdeligheder, tog Ruth ordet. Her er et lille udpluk, lettere sammenskrevet.

“Det er jo sjældent, at vi taler om Ungdomshuset her i Faderhuset. Men i dag vil jeg gøre en undtagelse,” sagde Ruth Eversen.

“I fem år har I finansieret den månedlige husleje på 60.000, som vi har skullet betale måned efter måned, mens huset var besat. Jeg er stolte af jer, og jeg vil gerne rose jer, for jeres udholdenhed. Faderhuset har sejret!” Sektens medlemmer, der tæller ca. 40 personer, brød ud i vild jubel og hujende tilråb.

“Det er kun lykkedes, fordi der var en kvinde, en Guds kvinde, som turde stå fast. Kun fordi der var en Ruth Eversen, som ikke rokkede sig en millimeter, men hele vejen igennem holdt fast i det, som Gud havde pålagt hende - dvs. mig. Mange medier, og også Ritt Bjerregaard under mødet på Rådhuset, har spurgt mig, hvorfor jeg dog ikke bare sælger huset og høster gevinsten. Jeg griner af dem - hvor dumme er de? Vi har oplevet at Gud har pålagt os, at købe det hus, og fordi jeg har holdt fast i hans løfte, har vi nu sejret. Det er den magt vi har, når vi tilhører Gud.” Vild jubel og stor klapsalve.

“Medierne har hængt os ud. De autonome håner os, og påstår, at de forsvarer en kultur, som vi angriber. De kaster med sten og sætter ild til uskyldige menneskers biler, går i mod politiet og spærrer gaderne, så fødende kvinder på Nørrebro ikke kan komme på hospitalet. Undskyld mig, men hvis man opfører sig sådan, hvordan kan man så påstå, at man forsvarer en kultur? Det er ikke kultur, men bare Satan, der kæmper en håbløs kamp mod Gud.”

“Gud har store planer med Faderhuset. De fleste tror, at vi snart kan ånde lettede op. Men sådan bliver det ikke. Er det ikke fantastisk, at en menighed af rettroende og disciplinerede kristne, har kunne have sådan en samfundsforvandlende kraft? Vi er eksponeret ikke bare i hele Danmark, men også det meste af verden. Hvad siger I? Hvad synes I det næste skal være? Hvad med homoseksualitet?”

Ruth hævede stemmen mere og mere.

“Danmark har tilpasset sig tidsånden, og Folkekirken vier i dag homoseksuelle. Det er ikke naturligt for to mennesker af samme køn at være sammen. Undskyld mig, men vi er bare ikke fysisk indrettet til det! Og hvad med lesbiske, som åbenbart skal kunne få kunstig befrugtning? To kvinder, der får børn? Det er ikke Guds vilje!”

“Og hvad med pornografi, hva? Hvad med abort? Hvad med incest, hva? Det bliver det næste. Vi har styrken, og vi har troen. Vi lever i et samfund, hvor børn leger med satanisk legetøj. Leger med monstre. Faderhuset vil forandre Danmark. Vi har kraften til det, den samfundsforvandlende kraft. Hvorfor har andre kristne ikke den magt? Fordi de er lunkne. Vi kan kun sejre ved at have et stærkt lederskab, og en disciplineret menighed.”

Det var nu, at Ruth henvendte sig til os fire: “I gymnasieelever (Ruth Evensen tror åbenbart, at RUC er et gymnasium) kan godt gå ud og fortælle alle de andre, at det er sådan, det er.” Hun pegede ned på os. “Det er sådan vi er. Vores kraft vil forvandle Danmark!”

Atter henvendt til sektens medlemmer: “Det er klart, at når man oplever forfærdelige ting, som det der sker på Nørrebro, så bliver man lidt bange. Men det skal I ikke være. Nørrebro har ikke en chance.”

Gudstjenesten sluttede med sejrsjubel, dans og kristne rocknumre om at kæmpe Guds kamp i denne verden.


Jeppe Kabell, kabell [at] gmail.com, www.mrkab.com, 5. marts 2007.
Share on Facebook






Til forsiden...
/
Beslægtede emner

zztop1


Kommentar fra Henry Miller (Hits: 1)
af erikkl Dato: 7/03-07 kl. 15:06
(Brugerinfo | Send en besked) http://erik.flix.dk
"Ungdommen ender hvor manddommen begynder siges det, en frase uden mening, idet mennesket siden tidernes morgen aldrig har kendt ungdommens fulde omfang endsige voksenverdnens grænseløse muligheder.

(... ) Er ungdommens eneste mission på jorden at omvælte, at ødelægge, at myrde? Er ungdommen kun til for at ofre? Hvad med ungdommens drømme? Er de dømt til for evigt at blive regnet for dårskab?

Undertryk eller knus ungdommens drømme og du ødelægger Skaberen. Hvor der ikke har været sand ungdom kan der ikke være sand modenhed. Hvis samfundet er kommet til at ligne en samling deformiteter skyldes det ikke ungdommen men dødvægten fra stivnakkede uddannelsessystemer og presset fra etiske granitnormer der er gået i selvsving og står uimodsagte hen.

Nu som før har de unge, der ønsker at leve deres eget liv, intet sted at gå hen, intet sted at leve deres ungdom - med mindre de trækker sig ind i deres puppe, trækker alle skodder for og begraver sig - levende."

Henry Miller
Citatet er hentet fra bogen ‘The time of the assassins, a study of Rimbaud’



Re: Ruth Evensen og Fremgangsteologien. (Hits: 1)
af jenschristian Dato: 7/03-07 kl. 18:38
(Brugerinfo | Send en besked)
Den Nye Dialog (blad for febr. 2007 udgivet af Dialogcentret, som orienterer om nye religiøse bevægelser, har en artikel om Fremgangsteologien og der står bl.a.: Forenklet sagt forkynder fremgangsteologen, at Gud gør den troende både rig og sund..... Det ligner en new agtig magisk tænkning. Hvis du har den rette tro, bliver Gud din tjener og sikrer dit helbred og din økonomi.

Der nævnes, at fremgangsteologien i Danmark isæer spredt sig via Jens Garnfeldt fra Københavns Bibeltrænings Center og David Hansen fra Aalborg MenighedsCenter. Hansen har haft stærk indflydelse på Christian Hedegaard fra bevægelsen Evanglisk, og Hedegaard har endelig haft indflydelse på Ruth Evensen fra Faderhuset.

Jeg kan oplyse, at en prædikant Roger Larsson talte på møder for en del år siden i bl.a. Esbjerg. Han kom fra "Livets ord" (fremgangsteologien) i Sverige.

Jeg advarede mod disse møder i læserbreve i Kristeligt Dagblad og JydskeVestkysen. Jeg betragter denne bevægelse for farlig - absolut ikke for en sund kristen forkyndelse - tværtimod.

Dette til orientering.
Jens Christian.



Re: Ruth Evensen - dæmonbesat? (Hits: 1)
af jenschristian Dato: 25/03-07 kl. 19:35
(Brugerinfo | Send en besked)
Ruth Evensen kaldte sig "Guds kvinde". Hvordan kan hun tillade sig dette? Hvis hun var en kristen, ville hun helt anderledes være ydmyg og ikke trone frem som en ufejlbarlig pave. Hvis hun kendte sin Bibel og fulgte den, ville hun vide, at Gud kan man kun tjene ved at forsøge at vise kærlighed overfor andre. Jesus sagde: Hvad I har gjort overfor en af disse mine mindste, har I gjort imod mig. Ruth Evensen har med Faderhuset og behandling af de unge, ikke udvist næstekærlighed. Bibelen siger, at der vil komme falske profeter. Af deres frugter skal det kendes, om de tjener Gud eller Satan. Jeg har ikke til opgave at dømme, men jeg skal dog bedømme og har ret hertil, og efter hendes "gøren og laden" virker det som om, at hun er dæmonbesat og forkynder et "andet evangelium", som Bibelen advarer imod. Hun forkynder ikke det kærlighedens evangelium, som Jesus har sagt, at hans efterfølgere skal gøre og kaldes "de beredte gerninger" - kærlighedens gerninger, der fortæller om at vandre i Guds kærlighed og er et resultat af et sandt Gudsforhold.

Jens Christian.



Re: Ruth Evensen: ''Dette er kun begyndelsen...'' (Hits: 1)
af Darwinisten Dato: 29/03-07 kl. 13:41
(Brugerinfo | Send en besked)
Et ganske udmærket indlæg der understreger vigtigheden af, at der skelnes mellem hvad der er Gud, og hvad der er galopperende storhedsvanvid.


Bjørn Holmskjold



Re: Ruth Evensen: ''Dette er kun begyndelsen...'' (Hits: 1)
af lin Dato: 7/11-07 kl. 03:16
(Brugerinfo | Send en besked)
Kære Arne og Jens Christian. Har Ruth Evensen ikke en grundlovssikret ret til at få rømmet den ejendom hun købte og har skøde på ???

Jeg finder det skræmmende om man i vores retssamfund kan købe en ejendom, stå med skødet i hånden, men først få ret til at bruge den efter 6 år.... Ville I, Jens Christian og Arne, acceptere dette. ???

"Faderhuset" købte Ungdomshuset på Jagtvej i 2001 til overtagelse, i ryddet stand, senest den 31. dec. 2001 kl. 12.

Jeg finder det helt urimeligt at unge bøllers vold og hærværk blev belønnet med 6 års ekstra brug af huset, når de, - en gruppe BZ'ere der i 1981 krævede og fik ungdomshuset - , ifølge brugeraftalen med Københavns kommune kunne opsiges med 3 måneders varsel.

Bibelsk næstekærlighed handler vel også om retfærdighed !
Venlig hilsen LIN




 
/
/
/

/
Artiklens stemmer
/
/

/
Valg
/
/


Siden blev lavet på: 1.015 Sekunder