Når både kulturelle og personlige motiver går op i en højere enhed, opstår der valgmuligheder, der er næsten umulige at lade være med at vælge. Måske kan man endda se, at begge veje er omtrent lige fornuftige, men det er som en skjult kraft giver én lyst til altid at foretage de samme forudsigelige valg igen og igen.

Personlige dimensioner
Hvad med sidst du var på restaurant: Igen står du overfor din yndlingsret, og så er det uimodståeligt for 117. gang at vælge den samme ret igen. Også selv om du egentlig er alsidig og egentlig godt vil prøve noget nyt. Eller kender du det med, at det altid er den samme pizza der ryger i papbakken?

Vidste vi ikke bedre, ville vi også konkludere, at "jorden er flad" og "solen drejer rundt om jorden". Der er en tendens i vores tænkning.

Når det kommer til den politiske håndtering af det såkaldte "narkoproblem", så står de fleste overfor nogle lige så uimodståelige valg.

Mange har en instinktiv reaktion mod hele konceptet "at ændre på sin bevidsthed". At miste kontrol skræmmer, og vi er helt naturligt bange for det ukendte. Over 90% af alle danskerne forlader sig da også primært på andenhåndsinformation om alle andre stoffer end alkohol og tobak.

På det personlige plan spiller menneskets udviklingshistorie rolle. Homo sapiens har i flere 100.000 år levet i en overskuelig gruppe, hvor et intimt kendskab til hinanden var fremherskende. Selv i dag forestiller vi os underforstået, at samfundet fungerer efter simpel klan-mentalitet. Derfor reagerer vi instinktivt med et "det sku' forbydes!", når vi støder på noget uønsket. Problemet er bare, at vi ikke længere leveri et simpelt jæger-samler samfund, og vi har desværre nogle ekstremt dårligt fungerende familier rundt omkring.

Kulturelle dimensioner
Kulturen er også fyldt med fortællinger, der peger vores beslutninger i bestemte retninger. Denne kulturelle baggrund er den muld, hvor folkets beslutninger spirer i.

For den vordende brud vil den hvide kjole være uimodståelig. Julebryg, sild og snaps vil blive indkøbt til årets julefrokost. Selv når vi ikke har lyst, så vil vi uimodståeligt give hånd til personen foran os. Det gør man bare. Andre føler sig helt forkerte uden hovedbeklædning.

Mediernes sensationelle overskrifter præger alle i samfundets debatter. Så meget at mange virkelig føler kraftigt for de medieskabte konstruktioner. I debatten om narko er mediebilledet noget af det vigtigste, for de fleste baserer deres mening om emnet på massemediernes formidling af synspunkter. Det er folk nødt til, når de ikke har et personligt kendskab.

Syndefald
Ikke mindst findes der den dybt forankrede Bibel-myte om "Syndefaldet". Den er er indprentet i næsten barnesind, og den er næringsrig muld for vores ideer.

Vi har Gud, den første "statsmagt", og han har skabt det ideelle samfund: Paradis. Vi taler om perfektion, der ville gøre den mest kræsne dansker glad!

Samtidig har Gud nedlagt et forbud mod den euforiserende frugt fra Kundskabens Træ. For indtagelsen af frugten kan lede til åndelige indsigter, som er forbeholdt Gud selv - og som er særligt farlige for mennesker. Siger Gud.

Endelig er der slangen i paradis, pusheren og Djævelen selv. Han er blevet udråbt til den ondeste af det onde, ene og alene fordi han giver Eva et tilbud, som hun af egen fri vilje vælger at sige ja til.

Ironisk nok fejler skabelsens første Forbudstid, da Eva alligevel indtager den hallucinogene frugt. Samtidig får hun rollen som Djævelens agent, da hun jo lokker den ædle Adam i fordærv.

Som i moderne narkopolitik bliver stofbrugerne Adam og Eva straffet hinsides enhver rimelighed. Ikke at forbudet virkede, men hvem kan betvivle forbudstanken, når selveste Gud bruger den selv?

Op til i dag
Disse normer har præget debatten langt op i vores tid. Det er kun for ganske nyligt i det 20. århundrede, at kvinder for første gang i flere tusind år er blevet reelt ligestillet med mænd her i Vesten. Og så er denne proces alligevel ikke komplet.

Samme milde vinde præger overhovedet ikke debatten om de euforiserende rusmidler. Her holder vi stadig krampagtigt fast i en middelalderlig løsningsmodel. Eller skulle man sige "en model fra midten af det 20. århundrede", som blev udtænkt af et temmelig intolerant og undertrykkende samfund.