Af Jesper Kristensen
Baseret på en virkelig hændelse og kunstnerisk frihed, der involverede noget røg

Indsigten skulle slet ikke være slået ned på den måde. Han var bare taget ind til DR på en helt almindelig 4. september i 2008 for at deltage i en debat om rygning med ham fra Instituttet for Folkesundhed. En perfekt mulighed for at slå den nye liberale linje fast for det nyslåede Liberal Alliance.

I studiet
Der sad de så og snakkede. Det gik godt. Anders var smukt velforberedt, og han holdt samtidig elegant i den principielle liberale linje og fik også flettet gode, praktiske pointer ind i diskussionen. Både om de kunstneriske udfordringer, men også det praktisk mulige i at forbyde cigaretter helt.

Jo, hans modstander havde sgu spillet det kort. Erklæret at det jo var smartest simpelthen at forbyde det, for så VAR der ingen cigaretter og de kunne ikke engang ryge i film og teater. Mindst én seer tænkte på det tidspunkt, om manden mon var retarderet? Siden hvornår har et forbud fjernet en forbudt vare, og ryges der ikke masser af hash og tages narko i filmene? Hvilket luftkastel mon han boede i?

Anders bryder ind og bremser seerens tanker, for som Anders siger: se på de mange problemer, som forbuddet mod hash har ført med sig af kriminalitet, sort økonomi, osv.

Folkesundshedseksperten spiller sit trumfkort - meget forståeligt da Anders jo har fremlagt præcist de samme valide pointer, som rettes mod forbuddet mod hash af reformaktivister verden over. "Jamen sig mig, vil du så også have gjort hash og stoffer lovlige..." Ah, hvor elegant brudt ind! Anders nærmest drukner folkesundhederens sidste ord om "hash og stoffer", og så bider han fra sig med en behændighed og hurtighed, som kun de dygtigste politikere besidder. Med et snuptag drejer hand den mod de liberale principper. Folk må selv tænke, siger han. Og så kommer der et meget personligt argument. Skal min kone, som nægter at holde op med at ryge, så forvises fra landet?

Der slår det Anders Samuelsen.

Al den snak om narko - og ulovligt tobak. Illegal tobak. Og konen nægter at holde op. Nægter at opgive sin frihed. Tobak i huset. Besiddelse! I dette korte, paniske øjeblik går der et usynligt slør ned foran Anders' ansigt, og det slappes. Her lugter han en sær lugt i bageriet, og det er ikke af fjolletobak. Nej, det er illegal kontrabande, Prince 100 narko, og betjente der stormer boligen og slæber af sted med hans elskede kone, fordi hun smuglede cigaretter til landet, var i besiddelse af narko. En "narkoring" kaldte politiet hendes "operation", men hun solgte jo bare lidt til hendes venner, der også var rygere.

Don't fuck with a politician's wife! Nu var det blevet personligt.

Da jorden brændte under rygerne, og smøgen var slukket
Pfft. Narko. Hvad er det da også for en retorik. Anders havde bare aldrig rigtig tænkt tanken til ende, ikke rigtig turdet følge denne uliberale stemning blandt danskerne til den logiske konklusion. Ham Kim Andersen havde da vist fat i noget alligevel, og pokkers da at sådan en socialist kom først til fadet. Den ku' Liberal Alliance altså godt have brugt.

Han var dog ikke ene i sin benægtelse, for de fleste rygere tænkte stadig, at "det da umuligt kunne komme dertil". "Vi har sgu' da menneskerettigheder og beskyttelse mod den slags overgreb", "men vi har Grundloven!". Uh huh!? De havde vist glemt den penible cannabis rygepolitik.

Sikke en lortedag.