Fokus:
Made in Denmark? Forbrugere mangler garanti for varers oprindelsesland
|
Lagt ud: 3/10-08 kl. 15:00 af derek
Kurt_Dejgaard skriver: Med baggrund i den aktuelle fødevareskandale med melamin forgiftet mælk i Kina, er det måske på sin plads at standse op engang og kaste et blik på, hvilke garantier vi som forbrugere har for at de fødevarer vi køber, rent faktisk er nogenlunde sygdomsfri og ikke ulovligt er blevet tilsat sundhedsskadelige stoffer.
Af Kurt Dejgaard
Tager vi udgangspunkt i internationale aftaler om varers geografiske ophav, er der for en forbruger ikke meget hjælp at hente ved at læse mærkningen af varerne.
At en vare f. eks. er mærket “Made in Denmark” betyder ikke umiddelbart at den er baseret på danske produkter. Hvad mærkning efter produktionsland angår, gælder forskellige regler:
En vare tilskrives ophavsland efter hvor den sidste væsentlige ændring af varen er sket. Skifter produktet f. eks. kategori som vare, afgøres oprindelsesland “Made in” af hvor den færdige vare kategori bliver produceret.
Derudover gælder at en vares oprindelsesland, når der er tale om mere end eet, afgøres efter hvor den største proces-omkostning er placeret.
Kilde:
http://en.wikipedia.org/wiki/Rules_of_origin
Vi snupper et par tænkte eksempler, baseret på disse regler for at illustrere:
1) Juice, fabrikeret af importeret frugtsaft koncentrat fra Kina, tilsat vand og hældt på flaske i Danmark.
Juicen er “Made in Denmark” da det prismæssigt mest fordyrende trin er aftapningen og etikettering af juicen. Og denne, er i det givne eksempel foregået i Danmark
2) Flødeis, fremstillet i Danmark af mælkepulver, æg samt andre ingredienser importerede fra Kina
Produktet er “Made in Denmark” uanset om alle ingredienserne er importerede og uafhængigt af, om selve isfremstillingen er den mest fordyrende ved produktet (hvad det dog i eksemplet ubetinget er), da varekategorien ændrer sig ved varefremstillingen.
Tager vi den aktuelle melamin skandale i betragtning, er der da grund til at være på vagt?
Det er der oplagt.
Listen over melamin forurenede produkter udvides dagligt. Seneste på listen, opdateret 1. oktober, er “Instant coffee” med “mælk” iblandet. Produktet har været på hylderne i USA og Canada.
Indtil videre har alle kontaminerede produkter været “Made in China”, inklusive kaffepulveret.
Men som ovenstående gennemgang af regler viser, så kan melamin forurenede produkter dukke op i fødevarer som umiddelbart optræder med andet ophavsland.
Går vi tilbage til den første melamin skandale fra 2007, hvor dyrefoder var iblandet melamin som protein simulering, var den største producent af foderet et canadisk firma, som fremstillede hunde- og kattefoder bestående af hvad producenten selv troede var hvede og ris protein, indkøbt i Kina.
Altså et forgiftet kinesisk produkt, “Made in Canada”.
Kilde:
http://www.cbc.ca/consumer/story/2008/09/22/f-melamine-faq.htm
l
Lidt reflektioner over tidens tendenser
Vi har heldigvis i Danmark en særdeles effektiv fødevare kontrol.
Men når det kommer til deciderede mistanker om svindel, er vi stadig henvist til stikprøve kontroller. Dem kan man så udføre mere eller mindre intelligent.
Men i det omfang fusk og svindel med fødevarer griber om sig, i lande med færre moralske skrupler når det drejer sig om hurtige penge, og i lande med på det nærmeste ikke eksisterende fødevare kontroller, bliver spørgsmålet i det lange løb om hjemlige levnedsmiddel kontroller kan klare opgaven alene ved stikprøver.
Vi har set i doping sammenhæng i cykelsporten, at en udvikling væk fra lovløse tilstande ikke har kunnet materialiseres ved uafhængige doping kontrol instanser alene. Skred er der først kommet i tingene da man derudover:
1) Idag forlanger total kendskab til atleternes "whereabouts" og kan teste dem udenfor konkurrence, hvorsomhelst i verden.
2) Samarbejder internationalt om større sager (som f.eks. Fuentes sagen).
3) Har fået de professionelle cykelhold aktivt involveret i bekæmpelsen af doping i sporten.
Skal vi drage paralleler til fødevaresituationen er pendanterne:
1) En supernational fødevarekontrol, dvs. en international udrykningsstyrke som kan og har hjemmel til at foretage opsøgende stikprøvekontroller hos alle eksportører i oprindelseslandene og magtbeføjelser til både at handle hurtigt og slå hårdt. (Vi kan ikke stole på at lande som Kina magter eller har den fornødne vilje til effektivt at holde opsyn med egne eksportører og producenter).
2) At nationale levnedsmiddelkontroller, netværker internationalt. Man kunne forestille sig en egentlig fælles EU vidensbank eller et "fødevare-Interpol", hvortil de enkelte nationale levnedsmiddelkontroller skal rapportere alle verserende sager som indbefatter varer med importerede ingredienser, eller hvor den fundne vare kommer fra et firma som også eksporterer.
3) Indbyder importører af fødevarer til et egentligt samarbejde med levnedsmiddelkontrollerne, i erkendelse af fælles interesser. Et sådant samarbejde må kunne iværksættes uden at det iøvrigt kommer til at drage levnedsmiddelkontrollernes uafhængighed eller troværdighed i tvivl.
Til forsiden... |
 |
|
Beslægtede emner
 |
|
| |
|
| Artiklens stemmer |
|
Gennemsnitlig stemme: 0
Antal læsere der har stemt: 0
Kun Flix-medlemmer der er logget ind kan stemme.
Bliv medlem eller log ind |
|
|
![[x]](themes/sahara/images/minus.gif "Show/hide content")
Languages
