På spring:
Guds kærlighed er alene menneskets ansvar
|
Lagt ud: 8/04-09 kl. 16:35 af derek

Darwinisten skriver: Mennesket er på ingen måde frigjorte af naturens love, ej heller fordi de kalder sig mennesker, eller fordi de med bevidstheden om egen dødelighed har udviklet et mere kompliceret psykisk system. Det psykiske system er nemlig grundlæggende kun svagt afvigende fra de øvrige beslægtede arter.
Af Bjørn Holmskjold
Den største trussel mod menneskets psykiske sundhed, og dermed dets naturlighed, er en lille primitiv psykisk mekanisme. som i almindelighed kaldes for den sociale arv, eller af stadig flere, den negative sociale arv. Dens funktion er at overbringe primært moderens psykiske tilstand til afkommet. I primaternes verden, menneskets biologiske slægtninge, er dette forhold afgørende for, at ungen kan kommunikere nonverbalt (med fagter og lyde) med artsfællerne. Er den psykiske overførelse til ungen forkert, hvilket ikke er normalt forekommende i naturen, evner hverken forældrene eller artsfællerne at begribe ungens ubevidste nonverbale kommunikation.
Den vil blive isoleret og dø!
Denne funktion gælder naturligvis også for mennesket. Betinger samfundsindretningen, at moderen ikke er sammen med dets barn i overensstemmelse med de medfødte biologiske og psykologiske lovmæssigheder under opvæksten, skades barnet psykisk. Disse psykiske skader vil den sociale arv nu, opformerende, sende videre i en uendelighed fra slægtled til slægtled. Da samfundsindretningen i den vestlige verden i den grad betinger, at de fleste mødre på den måde vil svigte deres børns psykiske opvækst, da bliver rigtig mange børn iboende psykiske skader, som ikke blot sendes videre til næsten slægtled, men som konsekvens af opformeringen også betinger et stadigt mere psykisk sygt samfund.
Her er det værd er nævne, at demokratiet bliver en forstærkende sygeliggørende faktor. For er der mange nok, som er psykisk afvigende, da bliver den gennemsnitlige psykiske afvigelse… en normalitet! Således er normalitet altid den gennemsnitlige psykiske tilstand, i et givet samfund, på et givet tidspunkt! Hvilket bevirker, at de psykisk syge ikke oplever sig afvigende, men som helt normale. Derfor er der heller ingen der er reagerende på, at man nu må sende forældrene på kursus i det, som er forudsætningen for enhver arts overlevelse, nemlig yngelplejen! Det oplever de psykisk syge derimod som noget helt almindeligt at gøre. For de ved ikke bedre, for de er ikke klogere, og er ikke opmærksomme på, at en art, der ikke evner at passe sine unger, så de bliver fysisk og psykisk optimale… vil uddø!
Mennesket er den eneste art på denne Gud skabte jord, der er opformerende det psykisk syge. Og det tilmed i en stadig mere alvorlig retning. For så at ende med den rent karakterafvigende psykopati!
Dette forhold er i sig selv understregende, at det mennesket gør, og som betinger dem det psykisk syge, er imod Guds vilje, som den kan aflæses af de ufravigelige biologiske og psykologiske love, som Gud selv skabte ufravigelige.
Et demokratiske system, hvor man tillader den gennemsnitlige psykiske (syge) tilstand at bestemme, betinger på den måde, at de psykisk afvigende vælgere, helt i overensstemmelse med normalitets-faktoren, vælger psykisk afvigende politiker i den tro, at de kan skabe et godt samfund for dem selv og deres børn. Det kan de psykisk afvigende politikere naturligvis ikke. For de kan kun betinge samfundet den naturlighed, som er forventelig i overensstemmelse med den p.t. eksisterende normalitets-faktoren. Resultatet bliver en sygeliggørende samfundsindretning. Samfundsindretningen forstærker nu det psykisk afvigende ved at indflette det psykisk syge i lovgivningen, som jo også gælder i forhold til de, som endnu måtte rumme en sundere normalitet.
Disse psykiske syge mennesker har som konsekvens af de psykiske ubalancer miste deres førhen så naturlige psykisk sunde indføling (empati), og dermed evnen til at mærke andre. Og altså også evnen til at føle kærlighed. De kan jo som nævnt ikke fornemme deres egne børns naturlige behov eller deres trinvise personlighedsudvikling, hvorfor de i sagens natur heller ikke kan mærke andre mennesker og deres følelsesniveauer. Det skyldes, at forældrene kun kan mærke deres egne psykiske smerter, som opvækstbetinget skyldes, at de selv blev svigtet som børn.
Den vantro vestlige verden rummer derfor ingen, eller kun i meget ringe grad naturlig kærlighed. Det kan ses på de stadig flere singler, de utallige skilsmisser og de kort ægteskaber, de mange overfladiske mennesker, de mange psykisk syge børn, den udbredte grådighed, de mange manipuleringer. Indikationerne for det psykisk syge er mangfoldige i den vestlige verden. Og den vil, om den ikke dræbes (jfr. de evolutionære lovmæssigheder), kunne sprede sig til den hele menneskehed!
Den kærlighed, som du formentlig tror du ser i den vestlige verden er derfor i realiteten falsk, overfladisk og psykisk ødelæggende.
Guds kærlighed er derfor ikke, som de fleste religioner helst tror, et overflødighedshorn, hvor alt bliver dem tilgivet om blot de beder en bøn i ny og næ. For Gud gav alene evnen til at føle oprigtig kærlighed til de første mennesker. Herefter var det op til menneskene selv, at give den værdifulde kærlighed videre i uspoleret form til deres børn, der så kunne give denne værdifulde kærlighed videre i uspoleret form til deres børn ….. Hvorfor end ikke alverdens bønner og ofringer til Gud om hjælpe, vil hjælpe noget, dersom mennesket bryder disse basale lovmæssigheder!
For Gud er fundamentalist, og skal fortolkes som sådan!
Til forsiden... |
 |
|
Beslægtede emner
 |
|
| |
 |
| Artiklens stemmer |
 |
Gennemsnitlig stemme: 0 Antal læsere der har stemt: 0 Kun Flix-medlemmer der er logget ind kan stemme. Bliv medlem eller log ind |
 |
|