Den politisk besluttede, frivillige madordning for danske børnehavebørn har været prøvekørt i flere kommuner gennem længere tid - blandt andet i Hedensted. Formålet har hele tiden været at få sikret mad til især de børn, som ikke selv har en madpakke med hjemmefra - men ordningen er blevet kørt som et generaliseret tilbud medførende en udgift til forældrene på ca. 10 kr. pr. barn pr. dag.

Konklusionen i Hedensted er, at børnene helst vil spise en medbragt madpakke end institutionens madtilbud p.g.a. såvel mængde som kvalitet - og så er det, at logikken pludselig knækker for mit vedkommende, fordi jeg uvægerligt spørger mig selv: Hvad koster et par flade med pålæg? Mit svar er (og jeg har regnet på det), at 3 halve med leverpostej, makrel i tomat og kødpølse + 1 glas minimælk koster knap 10 kr. God mængde, god kvalitet!

Jeg må derfor spørge: Hvad er problemet i Hedensted? Ungerne kan bedst lide et par flade - om de kommer hjemmefra eller bliver smurt AF DEM SELV med hjælp på stedet kan vel ikke flytte hverken smagsoplevelsen eller prisen – eller give stress, da det jo blot er en af mange aktiviteter om dagen?! Med mindre den kommunale automatik gør, at et par flade indenfor det kommunale er dyrerer end andre steder – og sværere at smøre?! Det er måske sandsynligt!