Af Herluf Andersen

Men kalder man disse ordninger ved deres rette navn ”socialhjælp”, hvad det det reelt er. Så er de politiske roller faktisk byttet om. Venstrefløjen, der i hvert fald i ord altid er mere villige på det sociale område end de såkaldte borgerlige liberale, er dem, der angriber tilskudsordningerne mest, for alt tyder på, at de liberale ikke ønsker disse ordninger til debat uden de presses til det. Men da de ved, at ordningerne udenfor landbruget ikke er populære og da de gerne vil vælges til deres godt betalte job, er de presset til at gå ind i debatten. Forskellen på dem og vestrefløjen er så kun hvilket år, der skal tages fat på afviklingen af tilskuddene, venstrefløjen vil begynde i 2017 og de liberale vil vente til 2025.

Men da fællesmarkedet med alle landbrugsordningerne fra første færd er startet af såkaldte Liberale, hvordan skulle man så kunne forvente, at liberale nu vil afskaffe dem. Men da de politisk udenfor landbruget i alle EU landene syd for Danmark møder mindre modstand, er det ”politisk” gratis for kandidaterne her i landet at sige de vil afskaffe dem. men ”politisk” dyrt at sige de vil bevare dem. Men da langt den største del af EU’s befolkning findes i de lande hvor tilskuddene møder mindre modstand bliver de ikke afskaffet.

Og spørgsmålet er jo, hvor meget modstand de i grunden møder i Danmark når det kommer til realiteterne? Vi har nu set det under debatten om lukning af svineslagterier og de mange afskedigelser af slagteriarbejdere, at NNF nærings og nydelsesarbejderforbundet opfordrer Fødevareminister Eva Kjær Hansen til at støtte fødevareindustrien af hensyn til arbejdspladser og eksport, man kan så sige, det er ikke direkte støtte - men indirekte, hvilket reelt er underordnet.

Men det er ikke småbeløb, der er tale om, selve EU tilskuddene er på godt 15 mia. kr. og der er også nogen nationale ordninger, hvilket jeg ikke har fået undersøgt helt nøjagtigt endnu, men jeg går ud fra det næppe er under to mia. kr. jeg vil derfor i runde tal regne med 17 mia. kr. fordelt på 5,5 mio. danskere bliver det 3.100 kr. til hver, men det er jo fra nyfødt til olding, det er derfor mest realistisk at se på, hvor meget det er for hver i aldersgruppen på arbejdsmarkedet 15 -65 år der er på 3.450.000 , det bliver 4.928 kr. til hver og, da de ikke er fradragsberettiget skal der tjenes ikke under 8000 kr. der er altså en regning til begge ægtefæller tilsammen i en familie på 16.000 kr. til betaling af tilskuddene til landbruget.

Men selve tilskuddene er endda ikke det værste, langt værre er det, der er baggrund for dem, for det skyldes reelt ikke, at priserne for landbrugets varer ikke er fulgt med. For mange industrielt forarbejdede varer er heller ikke fulgt med pristallet og intet andet erhverv har haft større vækst i produktivitet pr beskæftiget end landbruget. Der er derfor ikke anden baggrund for landbrugets økonomiske krise end deres indbyrdes konkurrence om køb af tillægsjord for at blive størst. Og helt uden politiske hindringer for det, er gennemsnitsstørrelsen af danske landbrug i dag sikkert dobbelt så store som gennemsnittet for alle landbrug i EU landene , jeg er ikke helt færdig med at undersøge det endnu, men meget viser, det ikke er helt forkert.

Men for at komme op på disse store arealer pr landbrug har landmændene konkurreret indbyrdes om at købe landbrugsjord, hvoraf udbuddet ikke som for andre varer øges i takt med efterspørgselen, det drev priserne op i 250.000 -300. 000 kr. pr ha til 5 pct. rente og med dagens kornpriser kan de r kun sælges korn for 6.000 kr. pr ha, hvilket vil sige, selv med 0 kr. i rente og slagteriarbejderne arbejdede gratis, ville jorden ikke på f. eks. 30 år kunne betales, for med driftsomkostningerne tillagt vil gælden øges hvert år. Og det vil vel ikke være helt forkert at stille spørgsmålet hvor højt skal fødevarepriserne op hvis disse jordpriser skal betales.

Sådanne spørgsmål tager ingen af kandidaterne stilling til med udtalelser om at afskaffe støtteordningerne. De kan ikke afskaffes uden omfattende jordreformer, der stopper belåning og pantsætning af landbrugsjorden, renterne er så definitivt drevet ud af jorden. Men da ikke al jord har samme dyrkningsværdi, er det nødvendig med en udligning, for sådan ligesom at skære det ud i pap kan man sige, den allerdårligste landbrugsjord skulle være gratis, og så betale en jordleje til samfundet for den bedre og allerbedste landbrugsjord., en sådan jordleje har ingen relation til skat, da det kun er betaling for jord med højere udbytte for arbejdsindsats, der så hele tiden skulle sættes i relation til landbrugets indtjening.

For direkte skat udover denne udligning har ikke noget som helst fornuftigt formål. Men jordlejen kunne måske gå hen og komme op på 1500 kr. pr ha for den allerbedste jord og noget mindre for dårligere jord. Men landmænd har jo den holdning, at de vil hellere betale 5 pct. i rente af et beløb på mellem 250.000 . og 300.000 kr pr ha hvilket bliver renter mellem 12 og 15.000 kr. pr ha blot de har skødet på jorden frem for at betale en lejeafgift på jorden op til højst 1500 kr. pr ha. og som hele tiden indretter sig efter landbrugets indtjening. De kan så ganske vist ikke leve af at stifte gæld, men skal eksistere ved at drive landbrug,

Men nu vil jeg ikke jage nogen mennesker fra hus og hjem, der måske ved tvangssalg ikke kan får jorden finansieret og belånt. En sådan jordreform skal omfatte al jord og samfundet må overtage prioriteterne i al jord også i byerne til udløbsdatoen. Kun ved en sådan reform kan tilskuddene afvikles. Vi har ganske vist haft et par dygtig økonomer her på Flix, der ikke ser jordpriserne som et problem, men som påstår. At alle tilskud kunne afvikles i morgen uden ændring på ejerforholdet, men har her under finanskrisen været påfaldende tavse.