Velkommen til Flix.dk
  Bliv medlem af Flix   Log ind
Søg   
|  Til forsiden  |  Kontakt redaktionen  |  Læs Flix  |  Skriv til Flix  |  Flix kontrolrum  | Bagsiden |  Om Flix  |
/
[x] Languages
Danish English
[x] Flix fakta
Flix.dk lukkede officielt 9. juni 2009 men arkiverne vil fortsat være tilgængelige på nettet. Flix.dk var en kollaborativ blog, hvis indhold blev skrevet af læserne. Flix.dk startede i 2003 og var Danmarks første medie for borgerjournalistik.
Derfor lukkede Flix

[x] Emneoversigt
[x] Nyt fra DR
[x] Mest læste
Månedens top 5:

Ugens top 5:

Dagens top 5:

Mest kommenterede
(seneste 30 dage):

Google


/
Fokus:

Onsdag 3. marts 2004
Lagt ud: 3/03-04 kl. 12:47 af derek
Hallo



Send til Facebook

Når links er ulovlige :: »Jeg har i dag modtaget et brev fra AntiPiratGruppens advokatfirma, der beskylder mig for: "Ulovlig tilgængeliggørelse og ulovlig kopiering af musik - "Grey Album". Henvendelsen skyldes at jeg forleden dag - i lighed med mange andre - viderebragte den varme nyhed, at DJ Danger Mouse havde udgivet denne kontroversielle CD, der angiveligt indeholder samples fra The Beatles' "White Album".« Sådan skrev Keld Bach for nylig på sit site Multigraphic.dk. Antipiratgruppen vil have Bach til at underskrive en erklæring om, at han er kriminel. Hvis det er kriminelt at linke til en nyhed som har stor principiel betydning for kunstneres ytringsfrihed, så har ytringsfriheden et alvorligt problem.


Også Flix bragte nyheden om DJ Danger Mouse og hans Grey Album - i øvrigt efter at have set den på Keld Bachs hjemmeside. Vi bragte tilfældigvis ikke linket til Danger Mouses hjemmeside, og havde vi gjort det, havde vi sikkert modtaget et brev fra Antipiratgruppen med samme ordlyd som det, Keld Bach modtog:

»På baggrund af "screen dumps" (afbildning af skærmbilledet indeholdende de ulovlige kopier og/eller links) foretaget med henblik på bevissikring, kan det konkret konstateres, at De med sikkerhed har up- eller downloadet eksemplarer af ophavsretligt beskyttede musiknumre, hvortil AntiPiratGruppens medlemmer har ophavsretlige enerettigheder, og/eller linket til sider, hvorfra det er muligt.«

Keld Bach får af Johan Schlüters advokatfirma, der varetager Antipiratgruppens interesser, det "tilbud", at han inden den 5. marts kan underskrive en erklæring, der sætter ham i et ubehageligt dilemma: Han skal bekræfte at han har gjort noget kriminelt, ellers ruller der en sag. Men Keld Bach kan ikke se hvori det kriminelle består.

Bach skriver til antipiratgruppens advokat:

»Du beskylder mig for at up- eller downloade og/eller linke til hjemmesider, hvorfra man kan downloade "The Grey Album". Jeg kan ikke uploade noget jeg IKKE har og jeg downloader af princip IKKE materiale, som jeg ved - eller har mistanke om - er ulovligt. Desuden linker jeg IKKE til andre sites hvorfra man kan downloade musikken, så jeg vil derfor bede dig om at præcisere hvor eller hvordan du mener at dette skulle foregå, så jeg øjeblikkeligt kan rette det. Derimod linker Google, Yahoo, Jubii og de fleste andre søgemaskiner til disse sites, så hvis I stoppede dem i første omgang, ville den videre trafik jo begrænses væsenligt.«

Keld Bach får i en senere mail fra advokatfirmaet følgende lakoniske trussel:

»Jeg vil uden at gå yderligere ind i dine forskellige bemærkninger lige nu blot fortælle dig, at linket "Creative Commons" fra dit site giver mulighed for at downloade albummet.«

Creative Commons weblog - som Flix åbenbart vil begå en forbrydelse ved at linke til (men prøv at søg på Google) er et seriøst forum for debat om ophavsretsmæssige problemer. Ved at prøve at true folk fra at linke til et sådant site, burde advokatfirmaet Johan Schlüter kunne sagsøges for at forhindre borgere i at benytte deres grundlovssikrede ytringsfrihed.

Problemet er naturligvis at den musikbranche, hvis interesser antipiratgruppen varetager, har bunker af penge til at hyre juridisk bistand. Men det er uhørt og uholdbart, at man i et retssamfund, på så spinkelt et grundlag som det er tilfældet her, vrider armen om på folk og prøver at true dem til at underskrive erklæringer om at have begået tvivlsomme forbrydelser.

Ifølge den juridiske fagkundskab er det vitterlig ulovligt at linke til sites med ulovligt indhold. Men lovene om ret og uret ved færdsel på internettet trænger til et grundigt gennemsyn og en revision, som ikke er baseret på hvad dyrt betalte advokatfirmaer kan få gennemtrumfet ved mafialignende metoder.

At indhold på internettet kan være ulovligt eller krænkende er formentlig lige så uundgåeligt som i den "virkelige" verden - men det børe være dem, der aktivt lægger ulovligt materiale ud, der retsforfølges - ikke folk, der ved hjælp af WWWs livsnerve, hyperlinks, fortæller andre hvad der foregår i cyberspace.

Det svarer til at jeg stod til en bøde for at fortælle en turist hvor Christiania ligger, fordi turisten muligvis vil gøre sig skyldig i noget kriminelt ved at tage derud.

Hyperlinks er en effektiv måde at samle og henvise til information - og uden hyperlinks ville der slet ikke være noget World Wide Web. Den frie spredning af oceaner af information, der kan nås på sekunder, er et oplysningsmæssigt kvantespring og retten til adgang til viden burde sikres som en menneskeret. I tvivlstilfælde bør hensynet til ytringsfriheden veje tungere end diverse interessegruppers tegnebøger.

Men hvor er den eller de advokater, der varetager "den lille mand på nettets" interesser? Og hvor er vi henne, hvis man ikke engang må linke til sites hvor man kan hente oplysninger om sine rettigheder uden at blive truet med sagsanlæg?

Sammenlignet med USA er Danmark et rent uland når det gælder borgernes rettigheder i Cyberspace. Amerikanerne har Electronic Frontier Foundation, der i et hav af sager, der ligner den, Keld Bach nu står i, har ydet moralsk og økonomisk støtte til internetbrugere.

I Danmark, hvor vi burde have langt bedre forudsætninger for organisation og sikring af borgerrettigheder, er vi hver især på Herrens mark den dag Antipiratgruppen eller andre juridiske muskelmænd banker på med diverse erklæringer, som vi får "tilbudt" at skrive under på. Sagen om Keld Bach versus Antipiratgruppen er af stor principiel betydning og bør få de få politikere, der tager Internettet alvorligt, til at vågne op i en fart.

En ombudsmand eller borgerretsinstans med speciale i internetjura ville være en begyndelse. Men måske ville det på sigt være mere holdbart hvis vi her på dotDK domænet fik organiseret os i et organ, der via mange-bække-små princippet kunne rejse penge til advokatbistand når det er påkrævet.

Følg sagen på Keld Bachs Weblog
Tilbage til Flix' forside
Keld Bach skriver: Opfordring til dialog med Antipiratgruppen (APG)


Er der andre aktuelle nyheder eller emner der knytter sig til dagen, som du synes er vigtige, men som ikke er kommet med i ovenstående ultrakorte opsummering af øjeblikkets mediefortællinger, så tilføj dem som kommentar herunder. Du er også velkommen til at melde dig hvis du har lyst til at skrive dagens "Hallo" en dag. Kriteriet er: En opsamling på de af dagens nyheder, du synes er vigtigst, samt links til vigtige historier/begivenheder i ind- og udland.

Læs tidligere Hallo - ekko af nyhederne her.

Share on Facebook






Til forsiden...
/

Re: Onsdag 3. marts 2004 (Hits: 2, Informativt)
af LotteFK Dato: 3/03-04 kl. 19:01
(Brugerinfo | Send en besked)
hej flixere, jeg skriver om sagen i information i morgen og nævner flix og keld bachs historie. jeg ved at også rapspot.dk har fået brevet.

lotte



Re: Onsdag 3. marts 2004 (Hits: 2, Informativt)
af keldbach Dato: 3/03-04 kl. 19:26
(Brugerinfo | Send en besked) http://multigraphic.dk/lounge/weblog/weblog.php
Jeg er glad for at se at I sætter fokus på dette problem. Der er flere vigtige aspekter i denne sag, som har betydning for vores 'dagligdag' på nettet. Ytringsfriheden er et af dem og weblog-sfæren er et perfekt sted at fremføre sine små pip. Man er sin egen redaktør og kan beskæftige sig med sine foretrukne kæpheste. Man kan fremsætte sine meninger om stort set hvad som helst (under ansvar) og man kan også (som i denne sag) bruge den til at forsvare sig overfor uretfærdigheder fra højere og mere magtfulde instanser.

Et andet aspekt er muligheden for at linke til relevante sites, der (som I nævner) er grundlaget for hele Internettet. Jeg kender ikke reglerne godt nok på dette område, men det må være juridisk muligt at skelne mellem hvilke intentioner man har med et givent link: er det blot saglig information (hvor ligger Christiania?) eller ligger der et bevidst motiv om at tilskynde til noget ulovligt? I sidste ende er det vel op til den enkelte om han/hun vil begå den ulovlige handling (f.x. downloade Grey Album).

Det ligner lidt forbudet mod at gå med kniv. En kniv i hånden på en kirurg kan være livreddende, men være fatal i hånden på en morder. Det er hensigten og formålet der gør hele forskellen.


 
/
/
/

/
Artiklens stemmer
/
/

/
Valg
/
/


Siden blev lavet på: 0.905 Sekunder