3 animerede film til ungerne i sommerferien

Redaktionen — 20. jun 2019 22:33

Hvis vejret ikke er til at lege ude, kan ferien godt blive en smule lang, så her er 3 bud på, hvad du kan tage ungerne med til, hvis der skal slås et par timer ihjel.

Biografen er ikke det værste sted man kan opholde sig, hvis sommeren skulle vise sig enten for varm eller for våd.

Kæledyrenes hemmelige liv 2

Det er efterhånden et par år siden at vi første gang fandt ud af, hvad vore nuttede kæledyr egentlig foretager sig, når vi har forladt hjemmets trygge rammer til fordel for skole, institution eller arbejde, men nu er de søde og frække dyr tilbage i en efterfølger, der ifølge IMDb score ligeså højt på listen som den første.

Begge film har indtil videre fået vurderingen 6,5 stjerner ud af 10, men der er fortsat ikke afsløret meget om plottet andet end vi kan forvente at de samme karakterer igen.

Filmen får premiere i de danske biografer 4. juli.

Angry Birds 2 Filmen

Så er der en efterfølger på vej til Angry Birds, der jo som bekendt bygger på et mobilspil om sure fugle, der skal hævne sig på en flok grise.

Det er sjældent at den slags crossover ender med et godt resultat, men den første film formåede faktisk at snige sig op på over 6 stjerner ud af 10 på IMDb, og det er faktisk ikke så dårligt endda.

Og det betyder altså, at de finske udviklere af spillet Angry Birds firmaet Rovio altså har valgt at prøve kræfter med endnu en film om de krigeriske dyr.

Filmen får premiere 8. august i de danske biografer.

Mysteriet om Hr. Link

Mysteriet om Hr. Link er en stop motion-film, der følger en engelsk opdagelsesrejsende, der får til opgave at følge en afskyelig snemand hjem til sine artsfæller, der bor i Himalaya.

Sir Lionel Frost mener selv, at han er blandt de førende i verden, når det kommer til at efterforske historier og monstre og andre myter, så han opfatter sig selv som at være selvskreven til den opgave. 

Den holdning deles dog ikke af hans kollegaer, så han håber at han i samme skynding kan overbevise dem.

Der er lagt op til kvalitetshygge og sjov, da filmen er både skrevet og instrueret af skaberen af ParaNorman, der også har arbejdet på både Corpse Bride og Coraline.

Filmen har netop fået premiere 30. maj.

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *