3 djævelske gode serier, som får dig til at grine

admin — 24. apr 2019 15:00

Historier om efterlivet og ikke mindst himmel, helvede, deres beboere og ikke mindst administration, har alle dage populære, men det behøver ikke at være en skræmmende oplevelse.

De tre serier kan ses på Netflix.

Lucifer

Som titlen antyder er selveste djævlen hovedpersonen i denne serie. Djævlen har mange navne og det sejeste af dem er måske Lucifer og Morningstar, så det er selvfølgelig det han kalder sig nu, hvor han har indtaget jorden på sin helt egen måde.

Lucifer er nemlig pænt træt af sit hjem i helvede og er sammen med sin trofaste dæmon/veninde stukket af til jorden, hvor han lever det vilde ungkarleluksusliv med egen natklub med masser af synd, sex og sprut.

Men så møder han en ung og ikke mindst attraktiv efterforsker, der arbejder i den lokale politienhed, og slår sig på at bruge sine specielle evner til at hjælpe hende med at opklare de til tider noget bizarre sager – også selvom hjælpen ikke altid er ønsket fra politiets side.

For Lucifer er i sagens natur pænt flabet, kæphøj og ikke mindst selvcentreret.

Men han er også et charmerende væsen med en del faderrelaterede problemer, som han går til psykolog for.

Det resulterer I en underholdende cocktail for alle os andre.

The Chilling Adventures of Sabrina

Hvis du er tilpas gammel husker du måske serien om teenageheksen Sabrina og hendes venner og småskøre tanter.

Men den version af historien er langt mørkere, mere sexet og stadig med en god portion morbid humor. Den er med andre ord bedre.

Sabrina bor sammen med sine to tanter, der har en bedemandsforretning og er fuldblodshekse ved siden af med alt, hvad det indebærer. 

Sabrina prøver at finde sin plads i livet som halvheks og unge kvinde og det er lidt af en prøvelse, når hverdagen består af lige dele skolearbejde, kærlighedsproblemer og mørk magi, der forsøger at tage livet af hende. 

Og det er ikke tilfældigt, for selveste Djævlen har nemlig planer med hende, selvom hun slet ikke interesseret i være en del af dem, og gør hvad hun kan for at kæmpe imod.

The Good Place

Her møder vi ikke djævlen som person, men til gengæld møder vi en ung og irriterende og selvcentreret kvinde, der burde være havnet i helvede, da hun dør ved et uheld.

Men det sted hun ender, virker mere som om det er himlen, og hun må nu igennem alle mulige krumspring for at undgå, at det der ligner en åbenlys fejl bliver opdaget.

Men djævlen er så at sige i detaljen og måske er intet i virkeligheden, som det ser ud til at være.

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *