3 italienske godbidder, du ikke må gå glip af

Redaktionen — 24. apr 2019 15:10

Italienerne kan andet end at huse verdens bedste køkken og fabrikere luksusbiler – de kan faktisk også lave gode film og serier og ikke al deres komik er plat.

Det er let at sætte italienerne i bås som Mafia, mad og melodramatik, men de kan også noget inden for underholdning.

Der er på nuværende tidspunkt ikke så mange muligheder for at udforske det italienske på Netflix, men der ligger faktisk også nogle gode bud på en underholdende aften, så fyr op under pastaen og sæt pizzaen i ovnen og få en introduktion til italiensk underholdning for nybegyndere.

Nero A Metá

Her er en rigtig god krimiserie med masser af action. Vi følger efterforskeren Carlo Guerrieri, hans datter og ikke mindst den unge og slagkraftige Malik, der til at starte med arbejder på en sag om et frossent lig, der har forbindelse til den kriminelle underverden.

Men intet er som det ser ud til, hverken i denne sag eller de andre sager som de kommer til at slås med i løbet af denne tempofyldte serie, der giver plads til gode portrætter af vores hovedpersoner og de personlige udfordringer der også præger deres hverdag.

Francesco De Carlo – Alverdens ting

Fransisco Carlo er noget så sjældent som en italiensk komiker, der også er sjov uden for støvlelandets grænser. 

Mens den italienske humor ofte er præget af barnlig klovnekomik, har han rent faktisk noget på hjertet og er både berejst og belæst, og det kan man godt mærke i hans italienske show.

Her runder han emner bl.a. emner som politik, det at blive ældre og fuldskab.

Velkommen Hr. præsident

Her leges der med tanken om en ærlig politiker, da politikerne udnævner en historisk person til præsident, vender det op og ned på livet for en stilfærdig og ærlig mand ved samme navn, der pludselig kommer til at være landets leder.

Egentlig burde listen have været på 5, men da hverken Min bror er enebarn – et fantastisk drama om to brødre, der tilsyneladende står på hver deres politiske ståsted eller Hr. Cho et anderledes sci-fi drama, hvor et rumvæsen med ukendte motiver tages til fange og afhøres grundigt, er at finde på den danske udgave af Netflix, kommer de altså ikke med på listen i denne omgang.

Har du mulighed for det, er det bestemt værd at lede efter de sidste to på DVD eller at spørge Netflix, om ikke de vil være så søde at få fat på dem også.

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *