3 underholdende seniormoments du skal unde dig selv

Redaktionen — 27. mar 2019 11:30

Der gror ikke mos på en rullesten, og selv om samfundet er ret ungdomsfikseret, er der flere film og serier, der har taget verden med storm, selvom hovedrollerne er besat af skuespillere, der ofte har passeret pensionsalderen.

Det beviser en række folkekære og aldrende skuespillere i disse film og serier som du kan se på Netflix.

Nok handler det om at klare alderdommens udfordringer, men det sker på en måde, hvor alle vi andre får lov til at grine med. Ikke bare af de ældre, men også af os selv, og de roller og holdninger vi indtager i hverdagen uden at være klar over det.

Og så er det bare fedt at vide, hvor mange eventyr der venter på den anden side af de 50, hvis vi bare tør at kaste os ud i dem.

Frankie og Grace

Frankie og Grace kunne ikke være mere forskellige, og faktisk er de ikke særlig begejstrede for hinanden, men da deres mænd i en sen alder meddeler dem, at de nu forlader dem for at tilbringe resten af deres levetid med hinanden, får de pludselig en masse tilfælles.

Et er at skulle håndtere, at ens mand er homoseksuel, noget andet er at skulle håndtere at han har haft et forhold ved siden i af igennem årtier.

Se Jane Fonda, Lily Tomlin, Sam Waterston og Martin Sheen på slap line i en komedie om sex, familie. udfordringer og ikke mindst håndtering af alder.

Nu eller aldrig

Den excentriske millionær (Jack Nicholson) møder den eftertænksomme mekaniker (Morgan Freeman) på hospitalet, hvor de begge er indlagt med hver deres dødelige sygdom.

De aldrende mænd ved, at det er ved at være sidste chance for at se og gøre de ting, som de altid har drømt om, men aldrig har nået i løbet af deres liv.

Derfor går de i gang med at få lavet en bucket-liste, som de så skal nå at krydse af, inden de forlader verdenen.

Det er en tankevækkende film, men samtidig en lun fortælling med masser af humor.

The Best exotic Marigold Hotel

En flok meget forskellige britiske pensionister flytter til Indien for at få mest ud af deres pensionsopsparing og/eller af deres resterende liv.

Ikke alle er der helt frivilligt, men de sidste år kan sagtens rumme nye eventyr, hvis man altså tør at åbne sindet og armene for nye oplevelser.

Denne stjernespækkede film har bl.a. andre Judi, Dench, Bill Nighy og Maggie Smith i hovedrollerne.

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *