Flix.dk er din genvej til nyheder om film, serier, streaming, trailers og Netflix.
Vi bringer dig seneste nyt fra filmverden.
Kontakt os: info@flix.dk
4 fantastiske portrætter af politikere der ændrede verden

Når du er træt af politikere, der arbejder mere for sig selv end folket, kan du finde håb og trøst i disse biografiske dramaer.
Hvis du hører til dem der synes at der efterhånden er lige vel mange levebrødspolitikere i forhold til politikere der rent faktisk kæmper for noget der er større end dem selv, så får du nogle forslag, der kan hjælpe dig med genvinde troen på, at den slags politikere findes.
Milk (2008)
Historien om Harvey Milk er en fortælling om en amerikansk homoseksuel aktivist, der ikke bare kæmper for homoseksuelles rettigheder – han endte også med at blive den første indvalgte politiker i Californien, der var åben omkring sin seksuelle orientering.
Filmen er instrueret af Gus Van Sant og har Sean Penn i hovedrollen. Filmen indkasserer en score på 7,6 på IMDb.
Lincoln (2012)
Abraham Lincoln er uden sammenligning en af de mest ikoniske præsidenter i amerikansk historie og filmen her handler om ham i den periode, hvor borgerkrigen raser og han som præsident bade står med en kamp der foregår i skyttegravene og internt i hans eget kabinet på grund af beslutningen om at frigive slaverne.
Steven Spielberg har instrueret filmen, der har Daniel Day-Lewis i hovedrollen. Filmen får 7,4 stjerner på IMDb.
Gandhi (1982)
Selvom denne film har en hel del år på bagen, er det stadig en god film, og ikke mindst en god historie, der viser at kamp ikke altid behøver at foregå med våben, skrig og skrål, men også kan foregå på en ikke-voldelig måde, som da Ghandi fordrev briterne fra Indien med sin tålmodighed og sit engagement.
Filmen er instrueret af Richard Attenborough og har Ben Kingsley, der rent faktisk er af indisk afstamning og blev født under navnet Krishna Bhanji, hovedrollen.
Filmen scorer hele stjerner 8,1 på IMDb, selvom den snart har 40 år på bagen.
The Gathering Storm (2002)
Filmen handler om Sir Winston Churchill i årene op til 2. Verdenskrig, hvor langt fra alle forudså, hvilken trussel Hitler og den tyske oprustning rent faktisk ville gå hen og blive.
Churchill så det imidlertid komme.
Richard Loncraine er instruktør på filmen, der har Albert Finney i hovedrollen som den aldrende, men karismatiske politiker, der stod over for en af de største politiske og menneskelige trusler i den europæiske historie.
Filmen har en rating på 7,6 på IMDb og ligger altså i den højere ende af skalaen.
bruger kommentarer