Flix.dk er din genvej til nyheder om film, serier, streaming, trailers og Netflix.
Vi bringer dig seneste nyt fra filmverden.
Kontakt os: info@flix.dk
5 indiske film på Netflix du ikke må gå glip af

Glem alt om Bollywoods klassiske repertoire. Inderne kan sagtens lave fede film, der ikke er plaget af musik, dans og kedelige plots.
Det kan kræve tilløb at se udenlandske film, der ikke nødvendigvis er på engelsk og endnu mere, når kulturen er anderledes.
De færreste er klar over, at Indien er en af verdens største filmproducenter, og at de har meget mere at byde på end de klassiske Bollywood-film.
Derfor får du her 5 bud på rigtig gode indiske film og serier, der er mere end seværdige, og du kan finde dem alle på Netflix.
Angry Indian Goddesses (2015)
Angry Indian Goddesses er en af den slags film, der ved første øjekast ser ud som om, at den er forudsigelig, men som tager overraskende drejninger flere gange undervejs uden dog at miste den røde tråd i fortællingen.
En gruppe veninder mødes for at holde en polterabend weekend i anledningen af en af kvindernes giftermål, men tingene udvikler sig i uforudsigelige retninger, når den konservative del af Indien tørner sammen med den moderne del.
Brahman Naman (2016)
Fire nørdede venner i 1980ernes Indien forsøger at finde deres plads i tilværelsen. De har styr på det akademiske, men de har ikke ingen idé om, hvordan de skal gribe det område an, som interesserer dem allermest: Piger!
Det her en komedie, der får dig til at grine af sex, ungdom og ikke mindst drengene.
Little Things (2018)
Kavya og Dhruv er et ugift ungt par der bor sammen og lever et travlt og moderne liv i storbyen med de fordele og problemer, der hører sig til i et forhold.
Dette er en meget sød serie om parforholdets generelle genvordigheder, og som alle i den vestlige verden vil kunne forholde sig til.
Love per squarefoot (2018)
Sanjay og Karina ønsker hver især at købe en bolig, men ingen af dem har råd alene. Derfor får de den idé at indgå et proforma-ægteskab. Og det kan jo kun gå godt…
Ghoul (2018)
Serien Ghoul foregår i en nær fremtid, hvor en mystisk fange sendes til et forhørscenter der hører under militæret.
Men det er ikke en helt normal fange, som soldaterne har med at gøre, og det ender så galt, at det til sidst bliver en kamp for at overleve imod det overnaturlige i den afsides beliggende militær enhed. Der er dømt gys og gru.
bruger kommentarer