5 serier du ikke må gå glip af i 2019

admin — 03. mar 2019 15:51

Der kommer rigtig mange og længeventede serier i 2019 på de forskellige streamingtjenester. Her er 5 bud på, hvad du ikke må gå glip af i det store udbud.

Det bliver ikke mindre svært at vælge, hvad man skal se først på de diverse streamingtjenester i 2019, for der er meldt ud om et væld af gode serier.

1. ’What We Do in the Shadows’

Jemaine Clement (fra ’Flight of the Conchords’) og Taika Waititi lavede tilbage i 2014 en mockumentary ’What We Do in the Shadows’, og den blev næsten øjeblikkeligt et kulthit.

Filmen følger en gruppe bofæller i deres hverdag i en forstad i New Zealand, der både byder på almindelige problemer, som hvem der har glemt at tage opvasken, og til de mere ualmindelige problemer, der følger med, når man nu engang er vampyrer alle sammen.

Filmen var kort sagt hysterisk morsom, og da serien handler om det samme, er forventninger til den store.

Rollebesætningen er dog en smule anderledes end i filmen, hvor Clement og Waititi selv spillede med, for denne gang er de kun at finde bag kameraet.

Serien får premiere på HBO Nordic.

2. ’Gösta’

’Gösta’ handler om børnepsykologen Gösta har netop fået sit første job som 28årig i en lille svensk by efter at være blevet færdig med sin uddannelse. 

Det er svenske Lukas Moodyson, der står bag serien, og han er kendt for film som ’Fucking Åmål’, ’Lilja4ever’ og ’Vi er de bedste’, som har modtaget rigtig meget ros.

Derfor kan du sikkert også glæde dig til hans første serie, der har premiere på HBO Nordic til efteråret.

3. ’Good Omens’

Der er lagt i ovnen til et nyt hit, når serien ’Good Omen’ i 2019 ruller over skærmen.

Serien bygger på den populære roman af de to succesforfattere Niel Gaiman og den afdøde Terry Pratchett og en dommedagshistorie, der involverer en 11-årig antikrist samt en engel go en dæmon og ikke mindst en heks.

De to forfattere er kendt og elsket hver sig for deres humor og skæve historier og bogen ’Good Omens’ er også lidt af en bestseller.

På rollelisten er bl.a. Benedict Cumberbath, Frances McDormand, Michael Sheen og David Tennant.

Serien får premiere på Amazon Prime.

4. ’Modern Love’

’Modern Love’ handler om kærlighed i alle dens afskygninger.

Der er tale om en antologiserie, der tager udgangspunkt i New York Times’ populære Modern Love-klumme.

Klummen har eksisteret i 15 år og er også blevet til en podcast, og hvert afsnit bliver sin egen historie.

Serien får premiere på Amazon Prime i løbet af året.

5. ’The Politician’

Peyton er rig og fra Santa Barbara og har politiske ambitioner. Hvordan det kommer til at gå, er nok værd at følge med i.

Det er nemlig serieskaber Ryan Murphy, der bl.a. har stået bag succeser som Glee og American Horror Story, der står bag denne nye serie, der får premiere på Netflix i løbet af 2019.

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *