De 5 bedste Superhelte-serier på Netflix i 2019

Redaktionen — 24. feb 2019 16:22

Der er nærmest gået inflation i superhelte i film og serier. Se, hvilke serier der virkelig er værd at bruge fritiden i sofaen på.

Det vælter ud med serier med folk med overmenneskelige kræfter, og mange af dem er desværre ikke værd at se, medmindre at du er hardcore fan af genren. 

Heller ikke selvom de ofte stammer fra rigtig gode og solide tegneserier.

Men heldigvis er der også nogle, der skiller sig markant ud.

De er ikke alene af en ordentlig kvalitet - de har også et ordentligt plot og en medrivende handling, og de er alt andet end børnevenlige.

Titans

I Titans leder Nightwing, som Robin kalder sig, efter at have forladt Batman et hold af unge superhelte i kampen mod en sand ondskab. Det kræver tålmodighed, kampfærdigheder og ikke mindst en god portion humoristisk sans at være oppe imod den slags.

Misfits

Selvom Misfits har et par år på bagen, er det fortsat klart værd at se eller gense den brogede flok antihelte, der pludselig bliver udstyret med forskellige, og ind imellem mærkelige, superkræfter, efter et uvejr, hvor der opstår, mens de er i samfundstjeneste i en trøstesløs del af London.

Det kommer der mange udfordringer, usædvanlige dødsfald/uheld ud af og ikke mindst rigtig meget sjov ud af.

The Umbrella Academy

Her samles en gruppe dysfunktionelle superhelte efter deres adoptivfars død, for at mindes den mand der bragte dem sammen med henblik på at træne dem i at redde verdenen. Og det går ikke stille af sig.

Et par sjove detaljer er, at den irske skuespiller Robert Sheehans figur ’Klaus’, har rigtig mange sammenfald med ’Nathan’, den rolle han spillede i Misfits, og den kendte sangerinde Mary J. Blige, der leverer en imponerende og ikke mindst hårdtslående præstation.

Gotham 

Som titlen antyder, er vi i Batmans univers, men serien foregår før den kappeklædte helt rent faktisk opstår. 

Hovedpersonen er ikke så meget den unge Bruce Wayne, der senere bliver Batman, som det er hans fremtidige politiinspektør og partner against crime, James Gordon, der her er en ung og ambitiøs politimand.

Men det er ikke bare de fremtidige helte vi følger. Vi finder også ud af, hvordan deres modstandere, de mange legendariske superskurke som Jokeren, Pingvinen, Gækkeren, Cat Woman og Poison Ivy bliver til.

Chilling Adventures of Sabrina

Har du været ung i 1990erne, husker du måske komedieserien om teenageheksen Sabrina. Den nye serie har dog ikke meget tilfælles med den gamle serie ud over hovedkaraktererne, for den er langt mere dyster og blodig.

Og selvom den unge Sabrina gang på gang redder sine venner, og de andre folk, i den by som hun bor i, sker det langt fra altid med etiske og renskurede metoder.

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *