De bedste Bond-film

MGDK — 18. aug 2021 16:14

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Tev.Media

James Bond kan bare noget særligt. I alt er det blevet til 25 film i rækken om agent 007. Disse film har taget os med på mange spændende rejser og missioner. Dog er der nogle af filmene om den famøse agent, der er bedre end andre. Her får du listen over de bedste Bond-film. 

Goldfinger 

‘Goldfinger’ fra 1964 er en absolut klassiker, når vi taler Bond-film. I filmen er det en charmerende og forførende Sean Connery, der indtager rollen som James Bond. Her skal agenten redde dagen ved at få fingrene i den guldhungrende Auric Goldfinger, som er i fuld færd med at lægge skumle planer og erobre verdenen. Denne film har alt, hvad der gør en Bond-film legendarisk; flotte Bond-babes, en interessant handling, humor og masser af action. Og så gør Sean Connery det bare forrygende i filmen af ældre dato. I ‘Goldfinger’ er du underholdt fra start til slut, og fordi filmen indeholder lidt af det hele og alle de nødvendige ingredienser, er den så absolut blandt de bedste. 

Dr. No 

En anden legendarisk Bond-film, der fortjener en hyldest som en af de bedste, er ‘Dr. No’ fra 1962. Dette var i høj grad filmen, som kickstartede hele kavalkaden. I denne film følger vi agent 007, som spilles af en meget ung Sean Connery, i hans jagt på Dr. No. Den mystiske doktor er i fuld færd med at forhindre amerikanske raketopsendelser, og det skal Bond selvfølgelig råde bod på. Det er uden tvivl muligt at mærke, at vi her har at gøre med en film af ældre dato. Ikke desto mindre er ‘Dr. No’ flot lavet og indeholder en medrivende fortælling samt alle de ingredienser, der skal til for at være en succesfuld James Bond-film. Derfor fortjener den en plads på listen.  

Casino Royale 

Casino Royale’ fra 2006 havner uden tvivl på listen over de bedste Bond-film. I denne film er agent 007, som her spilles af Daniel Craig, på jagt efter storforbryderen Le Chiffre, som spilles af ingen andre end Mads Mikkelsen. Denne jagt tager ham vidt omkring og betyder også, at den britiske agent må vise sine talenter frem i poker. I bogen, som filmen bygger på, må Bond også duellere i det populære roulette, men i filmen er der udelukkende behov for, at han slår sin modstander i en gang Texas Hold’em. Og det havde jo ikke været en ægte Bond-film, hvis den famøse agent ikke triumferede. Det gør han selvfølgelig - både i spillet og i jagten på Le Chiffre. Så hvorfor fortjener denne Bond-film en plads på listen over de bedste? Det gør den såmænd på grund af Daniel Craigs forrygende indsats. Og så gør det heller ikke noget, at vi kan nyde godt af danske skuespillere som Mads Mikkelsen og Jesper Christensen i selvsamme film. 

No Time to Die 

Den seneste Bond-film i rækken fortjener absolut en plads på listen over de bedste. ‘No Time to Die’ blev udgivet i april 2020. I denne film kan vi endnu en gang nyde at komme i selskab med Daniel Craig, der med stor sandsynlighed spiller agent 007 for sidste gang. I hvert fald er agenten nu pensioneret, men bliver bedt om hjælp til at finde en videnskabsmand. Denne jagt tager 007 af uventede veje, og hvad der skulle have været en søgen efter en videnskabsmand, bliver nu en jagt efter en faretruende skurk, der besidder en farlig teknologi. Som anmeldere har været inde på, er der fuld smadder på actionen, og så er det i denne film, at vi introduceres for en ny agent 007; Nomi spilles af Lashana Lynch. Hun giver et interessant twist til fortællingen om James Bond. 

Fra nogle af de ældste til den nyeste film i rækken. Listen over de bedste Bond-film spænder vidt og bredt. Hvad de har til fælles, er deres spændende handlinger og gode skuespillere, som gør et imponerende stykke arbejde i hver og en af filmene. Det er disse elementer, der gør de nævnte film til de bedste Bond-film.  

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *