Flix.dk er din genvej til nyheder om film, serier, streaming, trailers og Netflix.
Vi bringer dig seneste nyt fra filmverden.
Kontakt os: info@flix.dk
De fedeste casinofilm

Der er mange forskellige filmgenrer, mange genrer, der så populære at de bliver lavet om til en lang række af film, der spænder over flere årtier, og der er mange forskellige emner, der bliver lavet film om. Ét af disse emner omhandler spilleindustrien og alle de ting, der kan ske i kasinoernes verden. Disse slags film er underholdende, fordi de har en dramatisk understrøm, der sætter stemningen, og den understrøm kommer af, at de som regel handler om at tage risiko i forskellige settings. Der er altid noget på spil. Så denne artikel kommer altså til at handle om alle de bedste film, der er blevet lavet om kasinoer.
Mens de fleste af disse film også er fyldt med al den action, der sker i kasinoerne, så handler nogle af dem også om, hvad der kan ske i verden af online casino. Det er for eksempel tilfældet i filmen Runner Runner fra 2013, hvor hovedpersonen (spillet af Justin Timberlake) er en studerende i college, der betaler for sin skolegang med de penge, han tjener på online poker. Lad os dykke ned i den spændende verden af kasinofilm.
21(2008)
Vi starter med filmen 21 fra 2008, der handler om den ægte historie om en gruppe af studerende på MIT, der danner et blackjackhold, og rejser fra by til by og fra kasino til kasino under kyndig vejledning fra deres lærer. Det er en spændende film baseret på sande hændelser.
Maverick (1994)
I 1994 udkom den populære film, Maverick, med Mel Gibson i hovedrollen og både James Garner og Jodie Foster som medvirkende. Filmen handler om den charmerende spiller ved navn Maverick, der konstant roder sig ud i vanskeligheder, som han så skal finde ud vej ud af igen. Det er generelt præmissen for mange af disse film. Hovedrollen eller hovedrollerne roder sig ud i vanskeligheder, hvorefter de så skal rode sig ud af dem igen. Mange af disse film er derfor også komedier fremfor actionfilm og det fører os til den næste film – eller rettere franchise.
Tømmermænd i Las Vegas
Tømmermænd i Las Vegas er en hel lang række af film med Bradley Cooper, Zach Galifianakis og Ed Helms i hovedrollerne. Der er i alt 3 film i rækken og trilogien starter med den allerførste titelfilm, der kom ud i 2009. Filmen handler om fire venner, der skal holde polterabend for den ene af vennerne ved navn Doug. De fire venner kører til Las Vegas med intentionen om at holde den vildeste polterabend nogensinde, men vågner morgenen efter med en gigantisk hovedpine, en tom hukommelse og en brudgom, der bare er sporløst forsvundet. Resten af filmen handler derefter om at finde den forsvundne gom ved at forsøge at stykke aftenens begivenheder sammen igen. Det fører til en lang række sjove hændelser og filmen er bestemt et godt grin.
Film nummer to i rækken fik titlen Tømmermænd i Thailand og også her er titlen et meget godt praj om, hvad der kommer til at ske. Den fortsætter kort tid efter der, hvor den første film slap, og trekløveret rejser til Thailand for at deltage i Dougs bryllup. Fordi hans polterabend blev sådan en katastrofe, havde Doug store forhåbninger om, at brylluppet bare skulle foregå stille og roligt og uden forviklinger. Men sådan kommer det selvfølgelig ikke til at gå og de tre venner roder sig ud i en masse vanskeligheder.
Den tredje film hedder så Tømmermænd tur/retur og handler om, at vennerne atter tager tilbage til Las Vegas for at pleje og hjælpe Alan efter sin fars død. De er alle klar over, at der gik rimelig meget galt sidste gang, vennerne var i Las Vegas til Dougs polterabend, og de er alle klar på, at denne gang skal det bare foregå helt uden komplikationer. Men som vi ved fra de første to film, så kommer det selvfølgelig ikke til at ske. Blandt andet bliver Doug kidnappet af en gangsterboss, der sender de resterende tre venner ud for at finde Mr. Chow.
Ocean’s 11 (2001)
Den sidste film, vi lige skal se på, er den ikoniske franchise Ocean’s 11. Filmen handler om vaneforbryderen Danny Ocean, som lige er kommet ud af fængslet, hvorefter han samler et hold til at begå det største kasinokup i hele Las Vegas’ historie. De planlægger at stjæle hele 150 millioner dollars fra kasinoet og gennem hele filmen følger man så dette holds bestræbelser for at nå målet. Ocean’s 11 bliver efterfulgt af filmene Ocean’s 12 og Ocean’s 13.
Der er dermed masser af gode film at kaste sig over, hvis man har lyst til at se noget, der omhandler kasinoer og spil og som har masser af action og gode grin.
bruger kommentarer