Flere HBO sæsonpremiere i april med danske skuespillere

Redaktionen — 29. mar 2019 18:45

Det vrimler nærmest med danske skuespiller på HBO i de sæsonpremierer, der venter i løbet af april.

Det er altid sjovt at støde på de dygtige danske skuespillere i internationale film og serier, og der er en del af dem i omløb for tiden.

I april måned kan du se frem til at møde flere af dem, når der er sæson-premiere på de serier, som de er en del af.

Og der er tale om virkelig gode serier, så danske skuespillere eller ej, er det disse tre serier værd at se frem til eller stifte bekendtskab med, hvis du ikke allerede er faldet over dem.

Killing Eve (sæson 2)

Den netop BAFTA-nominerede serie Killing Eve blænder op for 2. sæson i starten af april. Og der er alt mulig grund til at skynde sig at tjekke denne serie ud, hvis du ikke allerede er fan. Den er nemlig nomineret i ikke færre end 15 kategorier til den prestigefyldte britiske BAFTA-pris.

En af kategorierne er bedste mandlige birolle, og her finder vi danske Kim Bodnia mellem de nominerede for sin rolle som Eves chef i Killing Eve.

Du kan lige nå at samle op på første sæson i weekenden, inden den går løs med den næste.

Killing Eves anden sæson får premiere 8. april.

Gentleman Jack (sæson 1)

I denne historiske dramaserie finder vi en anden dansk sværvægter inden for skuespillerfaget, nemlig danske Sofie Gråbøl på rollelisten.

Serien handler om landejeren og industrialisten Anne Lister, spillet af britiske Suranne Jones, der vender tilbage til sin hjemstavn i West Yorkshire i 1832.

Det er en historie med rod i virkeligheden, og manuskriptet er baseret på Anne Listers egne dagbøger, der blev skrevet i kodesprog. Og det er ikke så mærkeligt, for hun var temmelig progressiv for sin tid.

Lister har i flere år studereret, rejst og ikke mindst brugt tiden til at komme op i højere sociale lag, og der bliver god brug for alt, hvad hun har lært undervejs, for der skal nu til at opbygges både hjem og forretning – og ikke mindst skal der findes en egnet kone.

Første sæson af Gentleman Jack får premiere 23. april.

Game of Thrones (sæson 8)

Årets absolut meste ventede sæsonpremiere/sæsonafslutning ruller også over skærmen i april. Det sker når Nikolaj Coster-Waldau sammen med resten af slænget.

Afslutningen på verdens mest populære serie får premiere 15. april.

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *