Oscarfest 2019 uden vært og uden de store overraskelser

Redaktionen — 26. feb 2019 10:54

Årets Oscaruddeling blev ikke som rygterne lagde op til med Whoopi Goldberg som vært, men den værtsløse prisuddeling kom af med statuetterne alligevel.

For første gang siden 1989 stod den prestigefyldte prisuddeling uden vært, da der skulle deles statuetter ud i 24 kategorier.

Det lykkedes altså ikke at finde en erstatning for komiker og skuespiller Kevin Hart, der trak sig, efter at være blevet kaldt homofobisk på baggrund nogle gamle udtalelser om homoseksuelle, som han nægtede at undskylde for, da ordene i hans øjne hørte fortiden til.

Men fest blev der alligevel.

Aftenen forløb uden de helt store overraskelser og det kom nok bag på de færreste, at Green Book, 'Bohemian Rhapsody' og the Favourite der løb med opmærksomheden og de store priser.

Mens ’Green Book’ løb med prisen for den bedste film, tog skuespiller Rami Malek prisen for 'bedste mandlige hovedrolle' for portrættet af den afdøde Freddie Mercury i filmen 'Bohemian Rhapsody' og britiske Olivia Colman løb med statuetten for ’bedste kvindelige hovedrolle’ for sin rolle som queen Anne i 'The Favourite'.

’Green Book’ cast løb også med prisen for bedste originale manuskript og Mahershala Ali høstede en statue for ’ bedste mandlige birolle’.

Prisen for ’bedste kvindelige birolle gik til Regina King, der vandt for sin rolle i ’If Beale Street Could Talk’.

Filmen ’Roma’ blev også et par statuetter rigere, da filmen vandt for ’bedste ikke engelsksprogede film’ og instruktør Alfonso Cuarón vandt for ’bedste instruktør’. 

Bradley Cooper fik ingen filmpriser for ’A Star is Born’, men til gengæld filmen prisen for ’bedste sang’ med nummeret ’Shallow’, som den kvindelige hovedrolle Lady Gaga synger sammen med Bradley Cooper.

Her kan du se, hvem der vandt i de forskellige kategorier 

Bedste film: 'Green Book' 

Bedste instruktør: Alfonso Cuarón ('Roma') 

Bedste mandlige hovedrolle: Rami Malek ('Bohemian Rhapsody') 

Bedste kvindelige hovedrolle: Olivia Colman ('The Favourite')

Bedste mandlige birolle: Mahershala Ali ('Green Book')

Bedste kvindelige birolle: Regina King ('If Beale Street Could Talk')

Bedste originale manuskript: 'Green Book'

Bedste adapterede manuskript: 'BlacKkKlansman'

Bedste filmmusik:'Black Panther'

Bedste originale sang: Shallow ('A Star Is Born')

Bedste udenlandske film: 'Roma' (Mexico) 

Bedste dokumentar: 'Free Solo'

Bedste kortfilm: 'Skin'

Bedste animationsfilm: 'Spider-Man: Into the Spider-Verse'

Bedste kostumedesign: 'Black Panther'

Bedste korte dokumentar: 'Period. End of Sentence.'

Bedste redigering: 'Bohemian Rhapsody'

Bedste animerede kortfilm:'Bao'

Bedste visuelle effekter: 'First Man'

Bedste lydmixing: 'Bohemian Rhapsody'

Bedste lydredigering:'Bohemian Rhapsody'

Bedste makeup og styling: 'Vice'

Bedste scenografi: 'Black Panther'

Bedste fotografering: 'Roma'

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *