Sådan finder du rundt i filmratings

Redaktionen — 08. feb 2019 12:07

Er dette en film for alle ungerne? Er det kun de ældste der kan komme med eller skal man nøjes med at se filmen med sin partner eller vennerne? 

Det kan være lidt svært at finde rundt i rating systemerne, så du ikke får udsat de små for noget de ikke er klar til, så her får du en guide til, hvordan du finder ud af om filmen er egnet eller uegnet for hele familien.

MPAA’s film rating system

De amerikanske film bliver vurderet af The Motion Picture Association of America (MPAA), og de vurderer KUN film.

Andre medier såsom tv-programmer, musik og computerspil bliver vurderet af andre instanser for eksempel TV Parental Guidelines, RIAA eller ESRB.

Det er værd at huske på, at de amerikanske forældre og børn er langt mere sarte, specielt hvad angår nøgenhed, eller noget der bare minder om det, samt bandeord så blot fordi en film er rated på en bestemt måde, betyder det ikke nødvendigvis, at dit barn ikke sagtens kan se den. Du kender dit barn bedst og ved, hvad bedst, hvad han eller hun kan tåle.

MPAA’s film ratingssystem ser således ud:

G – står for General Audiences og betyder, at filmen kan ses af alle aldersgrupper. 

PG – Står for Parental Guidance Suggested og betyder, at der kan forekomme scener som forældre ikke bryder sig om at de yngre børn ser.

PG-13 – Står for Parents Strongly Cautioned og betyder, at nogle scener måske ikke er egnet for børn under 13 år.

R – Står for Restricted og betyder unge under 17 år skal se filmen sammen med en voksen, og at forældrene bør undersøge filmen på forhånd, inden de lader yngre børn se den.

NC-17 – Står for Adults Only og betyder, at man skal være fyldt 18 år for at se filmen.

En film kan dog også som Not Rated (NR) or Unrated (UR). Det betyder, at filmen enten ikke er blevet vurderet eller at der er tale om en uncut eller udvidet version af en film. Indholdet kan altså variere i forhold til den oprindelige film.

Filmrating i Danmark

Der er ikke noget krav om at film skal rates i Danmark, men når de bliver det ser ratingsystemet sådan ud:

A – Egnet for alle aldersgrupper.

7 – Frarådes børn under 7 år.

11 – Frarådes børn under 11 år. 

15 – Frarådes børn under 15 år. 

F – Undtaget fra klassificering.

Filmrating I Europa er en af de ting, der ikke er standardiseret, så her er man nødt til at kigge på hvilke regler der er i det enkle land.

bruger kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *