Flix.dk er din genvej til nyheder om film, serier, streaming, trailers og Netflix.
Vi bringer dig seneste nyt fra filmverden.
Kontakt os: info@flix.dk
Trailer til Kæledyrenes hemmelige liv 2

Se den nye trailer for en sommerens ventede film.
Sommerens biograffilm er for det meste i den lette genre og gerne morsomme genre og Kæledyrenes hemmelige liv 2 er ingen undtagelse.
Det er tre år siden, at vi første gang blev præsenteret for, hvad vores kæledyr tilsyneladende foretager sig, når vi mennesker har forladt hjemmet, og den første film begejstrede både børn og voksne.
Det skriver EB.dk.
Det er folkene bag Grusomme Mig filmene, der står bag såvel nummer et som nummer to film om de pokkers kæledyr og hvad der gemmer sig bag facaden af nuttethed.
Fortsat ukendt plot og ny stemme til hovedpersonen
I denne efterfølger følger vi endnu engang hunden Max og alle hans venner i den amerikanske storby, men det er endnu ikke offentliggjort, hvad plottet i filmen kommer til at være. Her få måneder inden filmens premiere er der endnu ikke sluppet noget ud fra studiet omkring, hvad filmen kommer til at handle om, ud over det vi kan se i selve traileren.
En ting kan vi dog være helt sikre på, og det er, at nummer to rummer ligeså meget skørhed, som nummer et, hvis man skal dømme ud fra traileren, og at der ligesom i den første også er tænkt på, at de voksne også får en sjov oplevelse.
Det er i udpræget grad de samme skuespillere der ligger stemmer til nummer to. Dog får hovedpersonen Max i den engelske udgave en ny stemme i form af komikeren Patton Oswald.
Det vides ikke med sikkerhed om det skyldes, at det var komikeren Louis C.K, der lagde stemme til ham i den første.
Siden den første film blev lavet, har han nemlig fået noget af en kold skulder fra branchen grundet diverse sex-skandaler, så det er ikke usandsynligt, at det er hovedårsagen til at der er kommet en ny stemme på.
Der er dog ingen tvivl om, at den garvede Patton Oswald nok skal klare opgaven med bravour.
Blandt de øvrige på rollelisten finder vi blandt andre Ellie Kemper, Nick Kroll og Dana Carvey, der alle er store navne inden for komikkens verden og selveste Harrison Ford.
Der er lagt i ovnen til en rigtig hyggelig sommerfilm, såfremt man ellers kan løsrive sig fra det forhåbentlige gode vejr, og har lyst til at hygge sig med de narrestreger som de små væsner ikke kan dy sig for at begå.
Filmen får premiere i de danske biografer 4. juli.
bruger kommentarer